INTO THE FIRE: THE LOST DAUGHTER på Netflix er en dokumentar i to dele. Ikke alene er det en fantastisk produktion, men true crime-historien bliver ved med at udvikle sig. Det er en vanvittig fortælling om aldrig at give op. Læs hele vores Into the Fire-anmeldelse her!

INTO THE FIRE: THE LOST DAUGHTER er en ny Netflix-dokumentar, der går direkte ind på vores “Bedste Netflix True Crime dokumentarer”-liste. Produktionen er lige så fantastisk, som forbrydelserne i den er skræmmende.

Jeg er ikke sikker på, hvad jeg forventede, men traileren fangede min interesse. Og det faktum, at Charlize Theron er producer (som hun også er på Mindhunter-serien) gjorde, at jeg havde store forventninger. Og denne Netflix-dokumentar indfriede dem.

Læs videre på vores Into the Fire-anmeldelse nedenfor. Find begge afsnit på Netflix fra den 12. september 2024.

Et livsændrende brev

Den sande historie fortalt i Into the Fire begynder i april 2010, da Cathy Terkanian modtager et brev, der ændrer hendes liv for altid. Brevet kom fra en socialrådgiver, som forklarede, hvorfor en prøve af Cathys DNA skulle bruges hurtigst muligt.

Det viser sig, at en såkaldt “Jane Doe” [ukendt kvinde] er blevet fundet myrdet, og politiet formoder, at det kan være datteren, som Cathy Terkanian bortadopterede 35 år tidligere.

Cathy opdager nu også, at pigen faktisk har været savnet siden 1989. Blot 14 år gammel var pigen angiveligt stukket af fra sit adoptivhjem. Politiet gjorde aldrig noget særligt for at lede efter hende, hvilket måske ikke lyder så overraskende.

Både fordi det var 80’erne, og fordi hun selv stak af. Tilsyneladende. Men når du så hører hele historien, og finder ud af sandheden om hendes adoptivfar, er der virkelig mange røde flag.

Into the Fire: The Lost Daughter – Anmeldelse | Netflix True Crime-dokumentar

Hvert twist er mørkere

Det er nok unødvendigt at sige, at Cathy Terkanian selvfølgelig vil gøre alt for at finde ud af, hvad der skete med hendes biologiske datter. Hun er drevet af et desperat behov for svar, men for hver ny kendsgerning, der kommer frem, løber det én koldt ned ad ryggen.

Cathy Terkanian er hurtig til at indse, at hun ikke har nogen reelle rettigheder og heller ikke evnen til at efterforske denne sag alene. I stedet har hun vedholdenhed, vrede og et moderinstinkt, der er uhyggeligt stærkt.

Med hjælp fra en amatør-internetdetektiv og lokale myndigheder, der er interesseret i at arbejde med gamle sager, begiver hun sig ud på en efterforskning, der kommer til at vare 10 år. Inden slutningen af ​​denne todelte dokumentarfilm får hun dog svar på sine spørgsmål!

Men i sin søgen på de endelige svar, kommer hun til at lære sandheden at kende om den datter, hun fødte i 1974. Og nogle særdeles mørke sandheder om den familie, hun blev adopteret af.

Into the Fire: The Lost Daughter er en labyrintagtig fortælling, hvor hver ny drejning er mørkere end den forrige.

Se Into the Fire: The Lost Daughter på Netflix nu!

Into the Fire er instrueret og produceret af Ryan White, som også lavede den geniale (og skræmmende) dokumentar The Keepers. Denne nye dokumentar er produceret af Jessica Hargrave, Matt Maher og Charlize Theron.

Charlize Theron hoppede ombord på projektet, efter at have læst Nile Cappellos rapportering om historien i The Atavist, hvorefter hun rakte ud til Ryan Whites team. Charlize Theron er selv adoptivmor og føler lidenskabeligt for denne sag.

I sidste ende er dette en true crime-sag, der tydeligt viser det værste, der kan ske ved en adoption. Charlize Theron selv har udtalt, at det var Cathy Terkanians urokkelige vedholdenhed, der inspirerede hende.

Dette er historien om familier i alle afskygninger, men også det ubrydelige bånd mellem mor og barn. Og især moderinstinktet. Som vi har set før, skal vi stole på vores mavefornemmelse, når den fortæller os noget.

Jeg kan dog ikke forestille mig, at nogen havde en reel idé om, hvor meget denne sag ville udvikle sig!

Into the Fire: The Lost Daughter har premiere på Netflix den 12. september 2024.

Plot

I denne dokumentar i to dele opklarer en ihærdig mor det komplekse mysterium omkring den datter, hun bortadopterede i 1989.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg