JOKER er oprindelseshistorien for superskurken “Jokeren” fra Batman universet. Joaquin Phoenix er både gal og genial i titelrollen i det nye thriller drama. Det er både en flot og skræmmende film, der i sammenligning mest er som Logan. Læs vores Joker anmeldelse her!

Joker er en vaskeægte oprindelseshistorie fra DC universet. Den er dog ret atypisk for de fleste andre “origin stories”, vi har set i nyere tid. Ikke mindst da denne historie ikke handler om en superhelt, men derimod en superskurk. Der er naturligvis tale om “Jokeren” fra Batman universet. Og ja, historien udspiller sig derfor også i Gotham.

Umiddelbart ligner det mest, at vi er i 1970’erne, men plottet skulle udspille sig i starten af 1980’erne. Det kan da også sagtens passe med det visuelle udtryk, der på alle måder er meget rammende for perioden. Også selvom vi er i en fiktiv by. Gotham ligner jo til forveksling andre storbyer i USA som eksempelvis New York eller Chicago.

Joaquin Phoenix er både gal og genial i titelrollen i det nye thriller drama. Han er ynkelig og ganske enkelt stjernepsykopat. Men det er han til gengæld også uhyggeligt bevidst om selv. Ikke mindst da han føler sig svigtet af både systemet og de mere velhavende mennesker i samfundet.

Joaquin Phoenix er Joker

Jeg er på alle måder imponeret af Joaquin Phoenix som Arthur Fleck, der udvikler sig til superskurken Jokeren. Forstår man, at han bliver en superskurk? Altså, han har indtil flere psykiske lidelser, der nok på ingen måder bliver behandlet optimalt. Derudover får han en række ubehagelige oplevelser, der skubber ham helt ud over kanten.

Nu er der dog rigtig mange mennesker, der har et frygteligt liv (af forskellige årsager både inde- og udefra). Derfor synes jeg, det er ekstremt vigtigt ikke at se hans psykiske lidelser som en undskyldning for hans opførsel. Selvom Joker er en film i DC universet, så føles det på ingen måde som en tegneserie-historie.

Joker er langt mere en kommentar på samfundet og vores manglende evne til at passe på de svageste. Joaquin Phoenix får også tydeligt tegnet et portræt af Arthur Fleck som en mand, der gerne vil være god og gøre folk glade. Det kan bare slet ikke lade sig gøre, da han har alt for mange indre dæmoner.

Det smager af Martin Scorsese

Den visuelle stil og de rammer, der skabes omkring ham med et fattigt samfund i starten af 1980’erne, skaber en meget realistisk verden. Personligt kan jeg næsten bedre lide Heath Ledger mere “over the top” portræt af Jokeren, men med Joker får vi reelt historien, der kommer før dette. Det bliver bare uhyggeligt virkeligt frem for en mere karikeret tegneserie-verden.

Og ja, det giver naturligvis en meget mere intens og voldsom oplevelse. Det føles næsten mere som om, man ser biografi af en seriemorder fra den virkelige verden og ikke “bare” en DC skurk.

Robert De Niro er i øvrigt også ret fantastisk i en mindre rolle som talkshowværten, Murray Franklin. Det giver også et meta lag, da Joaquin Phoenix tydeligvis er inspireret af Robert De Niro i Taxi Driver. Reelt er hele filmen meget i stil med Martin Scorsese film fra 1970’erne og start 1980’erne.

Joker (2019) anmeldelse

Flot og meget skræmmende

Joker er både en flot og meget skræmmende film. Ikke mindst i den verden, vi lever i netop nu, hvor der meget let kan drages paralleller, selvom plottet i Joker altså udspiller sig for omkring 40 år siden. Nogle ting ændrer sig bare aldrig. Og selvom psykiske lidelser får mere fokus, er der stadig mange mennesker, der bliver tabt på gulvet.

I Joker er Arthur Fleck (Joaquin Phoenix) helt klart en af disse personer. Som tidligere nævnt, så er han også meget bevidst om, at han har brug for hjælp, og at han har det meget dårligt.

Grunden til at Joker for mig er så ekstremt skræmmende er, at jeg tror filmen vil vinde genklang på vidt forskellige måder afhængig af seeren. Mange vil se Arthur Fleck som den psykopat, han er, og fordømme hans handlinger. Andre vil se ham som et offer, de kan forholde sig til og identificere sig med. 

Eftersom der allerede har været en terror-handling i USA af en person, der til forveksling kunne minde om “Jokeren”. Han gik ind til en visning af The Dark Knight Rises i Colorado i 2012, hvor han skød vildt omkring sig. 12 personer døde og 70 blev såret.

Derfor forstår man til fulde, at myndighederne i USA er nervøse for, hvad der kan ske. Udviklingerne i filmen Joker kunne hurtigt blive noget, der blev virkelighed. Skal filmen så have skylden for dette? Rent principielt nej, men jeg synes godt nok, det er et uheldigt tidspunkt. Især i Trumps USA, hvor der konstant er masseskyderier, had og vrede i fuldt udbrud.

Joker (2019) anmeldelse

En meget anderledes Todd Phillips film

Instruktøren bag Joker er Todd Phillips. Det er et instruktørnavn, du nok er stødt på et par gange. Han har nemlig lavet komedier som Due Date og Tømmermænd i Las Vegas (samt de efterfølgende film i franchisen). Umiddelbart før Joker lavede han dog War Dogs, der også er en ret voldsom film – selvom det stadig er en (meget sort) komedie.

Med Joker får vi set en ganske anden side af Todd Phillips som instruktør, og det klæder ham faktisk. Og det kommer altså fra en, der er ret vild med hans komedier også. 

Det er svært at forventningsafstemme i forhold til Joker, for det her er jo på ingen måde en “comic book” film. Titelkarakteren er godt nok fra DC, men derudover er der ikke meget, der smager af den type film.

Det skulle da lige være Logan, der faktisk er en utrolig rammende sammenligning. Personligt foretrækker jeg så Logan, men det hænger nok sammen med, at der trods alt stadig er noget overnaturligt tegneserie sci-fi inde over plottet.

Joker er bare tungsindig virkelighed, der bliver til vold og brutalitet i en verden, der til forveksling ligner den, vi lever i. Og ja, du skal naturligvis se den, hvis du er med på, at dette ikke minder om andre DC eller Marvel film.

Joker kan ses i biografer i hele Danmark fra den 3. oktober 2019. Den 24. august 2020 kom JOKER også på Netflix i Danmark.

FAKTA

Biografpremiere: 3. oktober 2019
Netflix-premiere: 24. august 2020
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Todd Philips
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Zazie Beetz, Robert De Niro, Frances Conroy m.fl.

Plot

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning – hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.