Dinosaurerne er tilbage, og dét er sateme uhyggeligt. Især fordi mennesket naturligvis ikke har styr på noget som helst og – til trods for at vi stadig ikke helt har fattet det – fortsat ikke kan styre naturens gang.

Med andre ord er det igen-igen mennesket, der skaber en frygtelig situation, og derefter er det også mennesker, der skal få styr på det hele igen… eller rettere, det tror vi, men det er jo altså igen-igen naturen, der skal redde hele situationen.

Jurassic World har grundlæggende en rigtig god historie og får i dén grad belyst vores trang til hele tiden at kræve noget, der er større, vildere og bedre. Nu er det ikke længere nok, at man kan se dinosaurer, da det bare er blevet en avanceret form for zoologisk have – der dog er noget dyrere at komme til – og derfor skal der skabes helt nye dyr, der naturligvis bliver sponsoreret af store virksomheder og brands. På den måde er de samfundskritiske briller taget på, og vi bliver alle mindet om, at denne verden er ret fantastisk uden menneskets unaturlige indgriben.

Det er en fin indgangsvinkel som Rick Jaffa og Amanda Silver har fundet frem til – det er disse to, der står bag selve historien. Netop Jaffa og Silver har også et bagkatalog, der viser netop en fantastisk evne til at skrive reboot historier, og de har således skrevet Abernes planet: Oprindelsen og har lavet historien til de kommende Avatar 2 og 3.

Yderligere to har dog skrevet med på manuskriptet, nemlig Derek Connolly, der skrev Safety Not Guaranteed og har været med til at skrive den kommende Kong: Skull Island samt filmens instruktør Colin Trevorrow, der også skal skrive med på næste Jurassic World-film (det er netop kommet frem, det bliver en trilogi) og tidligere har instrueret netop Safety Not Guaranteed og for nylig er blevet udnævnt til at skulle instruere Star Wars IX.

Så det er nogle solide kræfter, der står bag Jurassic World, og det er da også, igen, en fantastisk oplevelse på en række områder. Min udfordring er nok, at jeg ikke føler, der kommer noget nyt på banen. Helt ærligt, så er effekterne ikke blevet mærkbart bedre siden Jurassic Park var banebrydende tilbage i 1993, og der tages ingen større chancer på nogen måder med selve historien, som kunne have bidraget med noget skelsættende.

Jurassic World – Anmeldelse

Eksempelvis har den kvindelige hovedrolle bogstavlig talt lige reddet den mandlige hovedrolle, men alligevel står hendes to snottede nevøer bagefter og insisterer på, at de gerne vil være sammen med manden… som på det tidspunkt kun er i live, fordi deres moster fik banket en dinosaur.

Helt ærligt, efter årtier med film, hvor det er Alien‘s Ripley, Tomb Raider‘s Lara Croft, Terminator‘s Sarah Connor, Millenium trilogien’s Lisbeth Salander, Resident Evil‘s Alice og 117 andre stærke kvindelige karakterer, der har reddet dagen, så er vi stadig ikke kommet videre end, at helten partout skal være en Indiana Jones-klon. Bevares, jeg er sgu også helt pjattet med Chris Pratt, men der ér for pokker plads til andre typer helte efterhånden… og det var absolut ikke tydeligt nok, at der rent faktisk var flere helte i denne film.

Men nu vi er ved castet, så er især Chris Pratt (Guardian of the Galaxy) og Bryce Dallas Howard (The Help og Terminator Salvation), der bærer hele festen sammen med de stadig fantastiske dinosaur af forskellige arter. De to drenge, der ellers har nogle bærende roller, er desværre ret irriterende og har fået den utaknemmelige opgave at være de “dumme unge mennesker”, der konsekvent gør det, som al sund fornuft taler imod. De spilles af Nick Robinson, der primært har lavet TV-serier tidligere, og Ty Simpkins, der er velkendt i horror-verdenen som sønnen i de to første Insidious-film. Og man må da sige, at hvis deres opgave er at være pisse-irriterende, så lykkes de til fulde.

Når alt er sagt, så skal du dog naturligvis se denne film. Læn dig tilbage og lad dig forundre og skræmme – især over menneskets dumhed – og mere end noget andet, så lad dig underholde. Og underholdning, dét kan Jurassic-universet i hvert fald stadig levere i spandevis!

FAKTA

Biografpremiere: 11-06-2015
DVD-premiere: 30-10-2015
Genre: Thriller, Science Fiction, Action
Instruktør: Colin Trevorrow
Medvirkende: Chris Pratt, Bryce Dallas Howard, Judy Greer, Vincent D’Onofrio, Ty Simpkins m.fl.

Plot

Filmen foregår 22 år efter Jurassic Park-begivenhederne, og der er nu en velfungerende dinosaurpark, Jurassic World, på øen Isla Nublar. Præcis som John Hammond forestillede sig.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg