Emily Blunt viser sit værd i Kvinden i toget, som er en nærmest perfekt filmatisering af en fantastisk bog.

Vi har begge læst bogen Kvinden i toget, og vi var vilde med den. Faktisk havde vi – som mange andre – hørt en masse buzz om denne nye debutroman, og købte den i New York, netop som den var udkommet i USA og strøget direkte ind på bestseller-listen. Vi var derfor lidt [læs: meget] skeptiske, da vi skulle se Kvinden i toget. Filmen fik ret blandede anmeldelser i USA, hvor den havde premiere sidste måned.

Og helt ærligt, efter den ret middelmådige filmatisering af Inferno (en bog vi også elsker), turde vi ikke forvente for meget. Denne gang ville der jo ikke være en Sidse Babett Knudsen til at løfte niveauet. Desuden var vi i tvivl om Emily Blunt (Edge of Tomorrow) kunne fungere som den knækkede og dybt alkoholiserede Rachel.

Emily Blunt i Kvinden i toget

Kvinden i toget kan nemlig ikke fungere, hvis ikke karakteren Rachel gør det. Selvom historien fortælles fra tre forskellige kvinders synspunkt, så er Rachel hovedpersonen. Eller “omdrejningspunktet” er måske mere passende. Heldigvis fungerer Emily Blunt helt uhyggeligt godt. Hun var så tilpas ubehagelig, uduelig og – til tider – ulækker, som det kræves, hvis Kvinden i toget skulle leve op til bogens portræt. Samtidigt fungerer de to andre kvinder også præcis, som de skal.



Svenske Rebecca Ferguson (Mission: Impossible – Rogue Nation) har den mest almindelige karakter i historien. Hun er relativt nygift og har et lille barn, som hun fokuserer på. Hun er ikke specielt lykkelig, men hun klarer sig fint igennem hverdagen. Ferguson er tilpas stærk og sårbar på samme tid, og leverer en præstation, der befinder sig stabilt på kanten af disse to. Og så er der Haley Bennett, som horrorfans måske vil genkende fra titelrollen i The Haunting of Molly Hartley. Foruden Emily Blunt’s Rachel, så er hun den karakter, der har flest lag, som vi skal have pillet væk i løbet af historien. Bennett var et perfekt valg til rollen, da hun elegant bevæger sig fra at være stålsat forføreske til en kvinde uden reel passion for livet.

Haley Bennett i Kvinden i toget

Historier fortalt af og om kvinder er naturligvis for alle

Kvinden i toget er – præcis som i bogen – en film om disse tre kvinder, og hvordan deres liv hænger sammen. Derudover er der de tre mænd, der på forskellig vis også binder disse tre kvinders skæbner sammen. De spilles af Justin Theroux, Luke Evans og Edgar Ramirez. På papiret er det nok Theroux, der har den mest interessante rolle. Alligevel er det Evans og Ramirez, der løber med de mest mindeværdige præstationer. Det skal dog ses i lyset af, at alle spiller solidt… men dette er kvindernes historie, så mændenes karakterer er reelt biroller.

Men det er biroller som er vigtige for fortællingen, og så er der biroller, som ikke er meget tilstede, men har en tyngde med deres kortvarige tilstedeværelse. Og der er faktisk ikke en birolle i denne film uden et meget genkendeligt ansigt. Laura Prepon (Orange is the new Black), Lisa Kudrow (Friends) og især Allison Janney (Niceville) er de vigtigste i denne forbindelse. Det vidner naturligvis også om, at der har været stor interesse for denne filmatisering, fordi folk elskede bogen.

Rebecca Ferguson i Kvinden i toget

En nærmest perfekt filmatisering af Kvinden i toget

Bogen Kvinden i toget er skrevet af Paula Hawkins, men hun var ikke interesseret i at prøve kræfter med manuskriptskrivning. Hun blev ellers spurgt, da forfatterkolleaen Gillian Flynn – som hun meget ofte sammenlignes med – selv skrev manuskriptet baseret på hendes bog Kvinden, der forvandt. Det blev et manuskript, der vandt hende et hav af priser og endnu flere nomineringer. Istedet blev manuskriptet til Kvinden i toget skrevet af Erin Cressida Wilson, der tidligere har manuskripterne til Chloe og Secretary. Altså, film med meget stærke og forskellige kvindekarakterer.

Instruktøren, Tate Taylor, er da også en af dem, der har god erfaring med at skabe de stærke film med kvinder i hovedrollerne. Han instruerede Niceville, der blev et kæmpe hit, og sikrede både ham og skuespillerne et hav af priser. Inklusiv både en Golden Globe og Oscar til Octavia Spencer samt nomineringer til både Jessica Chastain og Viola Davis.

Kvinderne i denne film er ikke perfekte eller simple. De er ægte. Vi får lov til at se alt, både når de kæmper for at være “pæne piger”, og når de indser, at de kan være hvad som helst – på godt og ondt!

Kvinden i toget er en af de absolut bedste filmatiseringer i nyere tid. Sjældent har en film så ærligt taget alt det grumme med op på det store lærred, og virkelig formået kun at skære det mest uvæsentlige fra. Filmen er en vanvittig spændende thriller, hvor der hele tiden lurer et ekstra lag. Det er dystert og sørgeligt på så mange måder, men desværre også uhyggeligt realistisk og genkendeligt.

Elskede du bogen, så bør du ikke snyde dig selv for filmatiseringen. Og ja, selv når man har læst bogen og kender historien, vil man nyde at se mysteriet blive opklaret igen.

Fakta

Biografpremiere: 03-11-2016
Genre: Thriller
Instruktør: Tate Taylor
Medvirkende: Emily Blunt, Haley Bennett, Rebecca Ferguson, Justin Theroux, Luke Evans, Edgar Ramirez, Allison Janney, Lisa Kudrow m.fl.

Resumé
Kvinden i toget er historien om Rachel Watson’s liv efter sin skilsmisse. Hver dag tager hun toget til arbejde i New York, og hver dag passerer toget hendes gamle hus. Her boede hun med hendes tidligere mand, der stadig bor der med hans nye kone og barn. For at tænke på noget andet begynder hun at holde øje med et par, der bor et par huse væk – Megan og Scott Hipwell. Hun skaber et fantastisk liv for dem i sit hovede – hvor lykkelig en familie de er. Men en dag hvor hun passerer dem i toget, ser hun noget chokerende, der gør hende vred. Dagen efter vågner hun op med forfærdelige tømmermænd, sår og skrammer og ingen hukommelse om aftenen før. Hun har kun en følelse af, at der er sket noget meget dårligt. Så kommer nyheden; Megan Hipwell er forsvundet. Rachel bliver nu meget investeret i sagen og prøver at finde ud af, hvad der er sket med Megan, hvor hun er, og hver hun selv lavede den nat, hvor Megan forsvandt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg