NIGHT STALKER: THE HUNT FOR A SERIAL KILLER er en ny Netflix doku-serie på fire afsnit. Vi er ude i true crime-genren, da vi følger jagten på en seriemorder i 1980’ernes Californien. Læs vores Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer anmeldelse her!

NIGHT STALKER: THE HUNT FOR A SERIAL KILLER er en ny Netflix doku-serie i true crime-subgenren.

Med kun fire afsnit (på omkring 45 minutter hver) er den meget hurtigt set, men de første to afsnit er klart de stærkeste. Der går lidt for meget Hollywood-produktion i de sidste to afsnit. Desværre!

Læs vores Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer anmeldelse herunder. Vi har set alle 4 afsnit i dokumentar-serien til denne anmeldelse.

Efterforskningen på amerikansk?

Hvis du får nyligt har set den danske Efterforskningen på TV 2, vil selve konceptet ikke være fremmed. Dog er denne Netflix-serie en dokumentar og ikke en dramatisk gengivelse med skuespillere. Alligevel går der som sagt lige lovligt meget Hollywood i den.

Mens de to første afsnit bærer præg af en meget amerikansk vinkel, så er det i afsnit 3, at den kammer lidt for meget over. En betjent fortæller stolt, hvordan han slog en informant og truede ham med voldsomme tæsk, så han afslørede navnet på den mistænkte gerningsmand.

Bevares, én ting er at denne opførsel måske var helt normal i 1980’erne, men at man sidder stolt og fortæller om dette, med underlægningsmusik for fuld Michael Bay udblæsning? Dét klæder altså ikke en true crime-dokumentar som denne.

Afsnit 4 af Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer omhandler primært gerningsmanden Richard Ramirez. Og dog, for det er alt for lidt, vi hører om ham. Nu er jeg selv stor fan af at have fokus på ofrene, hvilket der bestemt også er, men når så fortællingen om Richard Ramirez kommer, skal den være forholdsvis fyldestgørende.

Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer – Netflix anmeldelse

Se Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer på Netflix

Selvom der er del-elementer, jeg virkelig ikke bryder mig om, så er det stadig en vanvittig spændende og vedkommende sag, som mange formentlig kender til. Personligt kendte jeg dog langt fra alle detaljerne. Ikke mindst det faktum, at Richard Ramirez (Night Stalker-seriemorderen) også havde begået voldsomme overgreb mod børn.

Min største udfordring med denne Netflix doku-serie er dog, at det i virkeligheden føles lidt for meget som en reklame for at blive betjent. Alt, hvad der går galt, er andres skyld, og efterforskerne kunne faktisk have fanget ham tidligere, hvis ikke andre havde begået fejl.

Fint nok, det er sikkert sandt. Men lur mig om ikke, der også har været andre fejl undervejs, som vi ikke lige behøver få afdækket i denne dokumentar-serie?

Det lader nemlig til, at vi som publikum aldrig må glemme, at denne Netflix doku-serie i virkeligheden handler om, at efterforskerne er helte. Næsten mere end, at Richard Ramirez er et monster. Ultimativt ender det som en ret mærkværdig cocktail, der ikke helt fungerer for mig. Jeg mangler i hvert fald mere for, at fortællingen føles komplet!

Se alle fire afsnit af Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer på Netflix fra den 13. januar 2020.

Plot

Under overfladen på solbeskinnede Los Angeles i 1985 lurer en nådesløs seriemorder. I denne true-crime-fortælling giver to efterforskere ikke op, før de har fanget ham.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.