Nina Forever er en kulsort og meget blodig gyser-komedie, der absolut leverer på underholdningsværdien. Læs vores anmeldelse her!

Når en film som Nina Forever får tilknyttet genrene gyser, komedie og romantik, så ved man på forhånd, at selv det romantiske nok bliver fyldt med både gys og sjov. Dét må man sige, denne film kan leverer på. Bevares, der er da også decideret romantiske øjeblikke, men det er især en meget blodig komedie. Den er altså ikke uhyggeligt i forhold til jumpscares og lignende.

Den slags finder man ikke i Nina Forever, men der er meget blod og død. Nå ja, og så er der nogle ret flotte og erotiske scener, som dog altid ender meget blodigt.

Fra halvdød trio til en blodig trekant

Cian Barry (RPG: Real Playing Game) spiller hovedrollen som Rob, der har mistet sin kæreste Nina i en bilulykke. Han er dybt ulykkelig, og bliver ikke mindre deprimeret af sit kedelige job i et supermarked. Barry spiller Rob på en rigtig ægte og hjertelig måde. Man føler sgu med manden, men må også erkende, at han ikke har meget rygrad.

Hans nye kæreste, Holly, spilles af Abigail Hardingham (tv-serien The Missing), og hun er sateme underholdende. Hun skal spille en rolle, som alle anser som værende kedelig og meget uskyldig, mens hun i virkeligheden har meget dystre tanker og interesser. Især døden interesserer hende ret meget, og det passer perfekt med hendes igangværende uddannelse som ambulancefører. Faktisk er det også Robs døde kæreste, der er det mest interessante for Holly.

Og så er det jo heldigt, at Nina har en tendens til at dukke op – bogstavelig talt, og meget blodigt – hver gang Rob og Holly dyrker sex. Dette må man sige, Holly tager meget mere i stiv arm end Rob. Hun forsøger faktisk bare at inkludere Nina, når nu hun alligevel er der.

Ja, det er ret grotesk, men logikken fejler ikke ligefrem noget. Nina spilles af Fiona O’Shaughnessy (Alexander), og hun har faktisk aldrig noget tøj på. Ikke i hele filmen. Til gengæld er hun smurt ind i blod, og hendes krop har det med at afgive knasende og snaskede lyde, da hendes død var ret voldsom.

Nina Forever  – Anmeldelse

En stærk debut fra to vanvittige brødre

Nina Forever er instrueret af brødrene Ben og Chris Blaine, og dette er faktisk deres debut som spillefilminstruktører. Det er altså en ret hardcore vision at lægge ud med. De har såmænd også skrevet manuskriptet til filmen, så det er på alle måder deres hjertebarn – eller “lille monster” er måske mere passende.

Men selvom det kan lyde som om, at alt går op i blod, sex og platte grin, så er det faktisk ikke tilfældet. Selve historien er ret sørgelig, og filmen har et meget dystert udtryk. Både visuelt med scenografi, men også i forhold til hovedpersonernes sindstilstand. Selvom det kan lyde malplaceret, så formår brødrene Blaine altså at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Når Nina Forever alligevel lander på fire splatter, så er det fordi, den bliver en anelse for lang. Reelt kunne dette have været en knivskarp kortfilm på omkring 15-20 minutter. Så havde vi dog måtte undvære de dybere lag i historien, og dét havde været ærgerligt. I stedet burde filmen bare have været lige et kvarters tid kortere. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg ikke ville undvære nogle af historierne. Det hele blev bare en smule for langtrukkent.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2016
Genre: Horror, Komedie, Romantik
Instruktør: Ben Blaine, Chris Blaine
Medvirkende: Fiona O’Shaughnessy, Abigail Hardingham, Cian Barry m.fl.

Plot: Holly prøver at hjælpe Rob med at komme sig over tabet af sin afdøde kæreste Nina. Men det kompliceres noget af, at Nina begynder at dukke op – helt blodig og ulykkelig – hver gang Holly og Rob dyrker sex

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.