NOSFERATU af Robert Eggers er en genindspilning (remake) af den ikoniske film fra 1922. Nu tilføjet lidt Bram Stoker, hvilket kun gør fortællingen mere komplet. Den er faktisk decideret genial. Læs vores Nosferatu filmanmeldelse her og se den i de danske biografer nu!

NOSFERATU (2024) kommer fra filmskaberen Robert Eggers, der indtil videre har et uhyggeligt imponerende CV. Filmen er et drømmeprojekt for ham, og hans passion for den originale stumfilm fra 1922 er da også tydelig.

Spilletiden er over to timer, men det skal du ikke bekymre dig over, da tiden flyver afsted i selskab med disse ikoniske karakterer. Det faktum, at historien fra 1922-filmen er blevet kombineret med elementer fra Bram Stokers Dracula, gør bestemt heller ikke noget.

Historien er kun blevet stærkere!

Du kan læse videre på vores Nosferatu filmanmeldelse nedenfor. Filmen har dansk biografpremiere den 2. januar 2025.

Nosferatu (2024) – Anmeldelse | Gotisk Remake af Robert Eggers

Et mareridt, der aldrig slipper

Med Robert Eggers’ Nosferatu er fokus nu på Ellen (Lily-Rose Depp), der er udvalgt af Count Orlok (Bill Skarsgård) selv før, hun har mødt ham. Han finder hende gennem tid og sted, da hun er pige, og han sidder på sit faldefærdige slot i Transsylvanien.

Ellen er dybt plaget af groteske syn og har ikke kontrol over hverken sin krop eller sit sind. Især ikke om natten, hvor et mareridt skabt af Grev Orlok bare ikke vil slippe. Det ændrer sig dog, da Ellen møder sin Thomas Hutter (Nicholas Hoult).

De to bliver forelsket og gift, hvilket betyder vampyren mister sit greb i Ellen. Dét går naturligvis ikke, så Orlok vil flytte til den by, hvor Ellen og Thomas bor, så han endelig han få hende.

Hun skal dog overgive sig selv til ham frivilligt, så det er en længere rejse, hvor Orlok piner og plager alle omkring hende. Så “frivilligt” er nok så meget sagt.

Inden vi kommer så langt, skal Thomas et smut til Transsylvanien, da han er ejendomsmægler og skal levere nogle papirer til den excentriske greve. Allerede her er det tydeligt, hvor ussel og brutal Orlok er.

Mens Thomas er væk, bor Ellen hos vennerne Friedrich og Anne Harding (Aaron Taylor-Johnson og Emma Corrin), da der tydeligvis er risiko for, at Ellen ellers går helt i hundene.

Det sker naturligvis alligevel, da Orlok gør alt, han kan for at skade Thomas og få greb i sin “udkårne” igen. Derfor kommer også Dr. Sievers (Ralph Ineson) og Professor von Franz (Willem Dafoe) på banen for at hjælpe.

Godt nok er det en genindspilning (remake) af filmen fra 1922, så plottet er ikke voldsomt overraskende. Selv med tilføjelsen af elementer fra Bram Stokers fortælling om Dracula, kender vi ligesom udviklingen. Men det gør heller ikke noget, for Robert Eggers film er stadig unikke.

Nosferatu (2024) – Anmeldelse | Gotisk Remake af Robert Eggers

Dybt foruroligende – og helt fantastisk!

Da denne 2024 version af Nosferatu er baseret på filmen fra 1922, måtte den oprindelige naturligvis være frisk i hukommelsen. Så ja, vi nørdede simpelthen igennem og så stumfilmen aftenen før, der var pressevisning på 2024-udgaven af Nosferatu.

Lige til info udkommer filmen godt nok i 2025 herhjemme, men officielt er det en 2024 produktion, så derfor holder vi os til dette årstal. I alle tilfælde taler vi altså om en remake af en mere end 100 år gammel film. Det lyder jo helt vanvittigt, men resultatet er ganske genialt.

Ikke mindst da historien fra 1922 nu er blevet opgraderet med lidt elementer fra Bram Stokers ikoniske fortælling om Dracula. Vi holder dog stadig fast i, at vampyren i Nosferatu hedder Count Orlok (eller Grev Orlok, på godt dansk).

Han er i øvrigt endnu mere grotesk og uhyggelig end nogensinde før. Fysisk er han nærmest en hybrid af en zombie og en vampyr, da vi er ude i et dødt menneske, der er godt i gang med at rådne op. Igen, tydeligt inspireret af karakterens udseende fra 1922-filmen.

Det er ikke en charmerende vampyr, men derimod et monster, der kræver og truer sig til det, han vil have. Det er umuligt at se, det er Bill Skarsgård (Pennywise i IT), der gemmer sig bag den voldsomme omgang make-up. Når man ved det, kan man dog alligevel genkende hans fysik.

Genialt brug af farver – og scener i sort-hvid

Med Nosferatu er vi helt overordnet ude i brugen af skygger og lys samt et voldsomt lydbillede og fantastiske praktiske effekter. Historien er dybt foruroligende, hvilket kun forstærkes af netop de valg, Robert Eggers hele tiden foretager.

Det er helt fantastisk og decideret genialt!

2024 udgaven af Nosferatu er hverken stumfilm eller skudt i sort-hvid, men der er scener i sort-hvid. Herunder åbningsscenen, hvor selve groomingen af Ellen (Lily-Rose Depp) reelt begynder, mens hun stadig er pige.

Vi er tydeligvis ude i et overgreb, hvor Grev Orlok har fået tag i hende. Et greb, han nægter at slippe og som derfor følger hende gennem hendes ungdom og frem til, hun bliver voksen. Vi ser farver blive tilføjet, men også fjernet, når Orlok får tag i folk.

Han dræner blod, liv, og dermed farver, hvilket understreges af brugen af farver gennem hele filmen. Så nej, Nosferatu er ikke i sort-hvid, men visse scener er uden farve, hvilket fungerer uhyggeligt godt.

Se Robert Eggers Nosferatu i biografen nu!

Robert Eggers er som sagt filmskaberen bag Nosferatu i denne 2024 genindspilning. Han har både skrevet og instrueret dette gotiske eventyr, der rammer helt plet. Robert Eggers debuterede i 2015 med The VVitch, og derefter kom The Lighthouse i 2019 og så The Northman i 2022.

Godt nok har jeg kunnet lide dem alle, og de har det til fælles, at historierne er karakter-drevne og forgår på tværs af tid af sted. Alligevel har Robert Eggers med Nosferatu overgået dem alle. I hvert fald for mig.

Alle skuespillere er i øvrigt fantastiske – især Lily-Rose Depp overraskede mig i hovedrollen. Hun står da også øverst i castet, da hun er omdrejningspunktet og leverer en uhæmmet skarp præstation som Ellen.

Det kan anbefales at se både 1922-filmen (vi så den ganske gratis via bibliotekets Filmstriben) samt Francis Ford Coppolas 1992-film Bram Stoker’s Dracula. Men du kan sagtens se den uden at kende disse to – eller have dem frisk i erindringen.

ENDNU EN GOD REFERENCE…

The Last Voyage of the Demeter er også aktuel, da “Demeter” også er i filmen >

Det er bare en bonus at have dem som referencer, så de kan også ses efterfølgende. Dog vil 1922 stumfilmen være en noget flad fornemmelse at se på bagkant af Robert Eggers voldsomme og helt igennem fantastiske produktion.

Det kan kun anbefales at se Nosferatu i biografen. Alt fra brugen af lys og skygge til lydbilledet og den voldsomme historie gør sig bare fantastisk på det helt store lærred. Jeg skal helt sikkert også se den senere i hjemmebiografen, men jeg ville ikke have været foruden oplevelsen i biografen.

At se den i biografen er voldsomt for sanserne – og derfor også helt perfekt. Så meget at vi simpelthen begynder vores anmeldelser for filmåret 2025 med at give 6 stjerner. Godt nytår og god fornøjelse i biografen med Nosferatu.

Nosferatu (2024) har dansk biografpremiere den 2. januar 2025.

FAKTA

Instruktør: Robert Eggers
Manuskript: Robert Eggers
Medvirkende: Bill Skarsgård, Nicholas Hoult, Lily-Rose Depp, Aaron Taylor-Johnson, Emma Corrin, Ralph Ineson, Simon McBurney, Willem Dafoe

Plot

Robert Eggers’ NOSFERATU er en gotisk fortælling om en ung, hjemsøgt kvinde og hendes besættelse af en frygtindgydende vampyr betaget af hende og de unævnelige rædsler det afstedkommer.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg