PRIMATE er en ny gyserfilm med en overlevelseshistorie og et dyr, der angriber sine egne mennesker. Men dyret er samtidig meget uskyldigt i denne tragedie, hvilket hjælper en dyreelsker som mig en hel del. Jeg håbede hele vejen igennem, at dyret nok skulle klare den – og okay, også (nogle af) menneskene. Læs vores fulde Primate-anmeldelse her!
PRIMATE er en gyserfilm, der ikke var helt let for mig at se. Jeg elsker dyr og afskyr enhver film, der bruger et dyrs død eller lidelse som chok-effekt eller et “fedt skud”. Misforstå mig ikke. Jeg kan godt anerkende, at det er den nødvendige katalysator i en film som John Wick, og jeg forstår, at mennesker i mange gyserfilm er nødt til at kæmpe igen for at overleve.
Om det fungerer, afhænger derfor om plottet og måden, det bliver fortalt på, kan hænge sammen med mine personlige værdier. Ja, sådan er det jo nok egentlig altid, men alligevel mere i visse tilfælde. Som i plottet for denne film. Og jeg bryder mig stadig ikke om det i Primate, men det er nok heller ikke meningen, at jeg skal det. Og så fungerer det jo efter hensigten.
Med denne dyre-gyser har vi at gøre med en instruktør, der allerede har lavet to solide hajgyserfilm, så jeg følte mig rimelig tryg. Alligevel var dette klart den mest voldsomme film, han har lavet indtil nu. Den er desuden lavet som en regulær slasher, hvilket står krystalklart allerede fra åbningsscenen. Så er du advaret, og hvis du er sart, kommer du ikke til at kunne klare den.
Læs videre i vores Primate-anmeldelse nedenfor. Filmen får dansk biografpremiere 22. januar 2026.
Mød Ben… han er ved at forandre sig
Plottet i Primate beskrives officielt som en film om en gruppe venner på tropisk ferie, men det er faktisk ikke helt korrekt. I virkeligheden handler filmen om pigen Lucy (Johnny Sequoyah), der vender hjem fra skole. Hun har ferie og har taget nogle venner med, som skal bo hos hende hele sommeren i familiens hus på Hawaii.
I huset bor også hendes yngre søster Erin (Gia Hunter) og deres far (Troy Kotsur). Eller, han er der ikke så meget, da han er optaget af sit arbejde. Derfor er “manden i huset” familiens kæle-chimpanse, Ben.
For denne familie er det helt normalt at have en chimpanse, og han er ikke “bare” et kæledyr. Han har været en del af et forskningsprojekt om sprog, hvilket betyder, at Ben kan kommunikere via både tegnsprog og en tablet. Noget vi allerede har set i virkeligheden, hvor gorillaen Koko nok er det mest kendte eksempel.
Desværre er der, som med alle kæledyr, altid risikoen for, at en sygdom eller virus lurer og kan ændre dyret markant. Tænk bare på Stephen Kings Cujo, så har du en idé om, hvad der venter. Inden længe er Ben mere zombie end det elskede, pelsede familiemedlem, pigerne er vokset op med.
Holder du også med dyret?!
Ja, selvom jeg godt anerkender, at dyr som skurke er et effektivt greb – og at kæledyr, der bliver farlige, er et stærkt udgangspunkt for en gyser – så bryder jeg mig stadig ikke om det. Giv mig zombier, krigsgys eller en vanvittig slasher-horror-komedie, og jeg er helt med. Men en film, hvor et dyr er skurken, der skal bekæmpes, er bare aldrig nemt for mig.
Jeg ender nemlig helt uundgåeligt med at holde med dyret.
Om ikke andet, så fordi det som regel er menneskerne, der har udløst det, der får dyret til at angribe. Eller også befinder menneskerne sig på dyrets territorium… eller dyret er sultent. Ja, jeg elsker dyr, så jeg håber næsten altid, at de overlever. Og det gjorde jeg også i Primate, selvom det ikke er særligt logisk i forhold til historiens præmis.
Pointen med at nævne dette er dog, at det ikke ødelagde filmen for mig. Man må acceptere præmissen eller helt springe filmen over. Det hjælper også meget, at det tydeligvis ikke er en rigtig chimpanse, der spiller Ben. Og faktisk også, at filmen er skruet sammen som en teen-slasher, hvor de unge mennesker både er søde og kloge… samt deciderede røvhuller.
I denne type gyserfilm får røvhullerne sjældent en “pæn” exit, hvis du forstår, hvad jeg mener. Så nyd i det mindste de scener. Det gjorde jeg i hvert fald.
Se Primate i de danske biografer
Primate er instrueret af Johannes Roberts, der tidligere stod bag de to hajgyserfilm 47 Meters Down (2017) og 47 Meters Down: Uncaged (2019), inden han kastede sig over zombier med Resident Evil: Welcome to Raccoon City (2021). Med Primate kan man argumentere – og det gør jeg gerne – for, at han har kombineret dyregyser med zombie-gyser.
Og det fungerer overraskende godt, hvis man er med på præmissen. Det her er i høj grad en horror-slasher, så billedsiden er ekstremt blodig (og kødfyldt, hvis du kan afkode sådan en formulering), præcis som man forventer af en brutal overlevelseshistorie.
Manuskriptet er skrevet af Johannes Roberts og Ernest Riera. Det er den fjerde film af Johannes Roberts, som Ernest Riera har været med til at skrive. Ernest Riera stod også bag den dystopiske Netflix-overlevelsesfilm Nowhere (2023), der også var en overlevelseshistorie, men dog af en ganske anden slags.
Ud over Johnny Sequoyah, Gia Hunter og Troy Kotsur medvirker også Jessica Alexander, Victoria Wyant, Benjamin Cheng, Charlie Mann og Tienne Simon i centrale roller. Hvem der overlever, må du selv finde ud af. Forvent dog ikke, at det er mange, for den luksus er som regel forbeholdt de få i en slasher-gyser.
PRIMATE får dansk biografpremiere 22. januar 2026.
FAKTA
Instruktør: Johannes Roberts
Manuskript: Johannes Roberts & Ernest Riera
Medvirkende: Johnny Sequoyah, Jessica Alexander, Troy Kotsur, Victoria Wyant, Gia Hunter, Benjamin Cheng, Charlie Mann, Tienne Simon
Plot
En gruppe venners tropiske ferie forvandles til en skræmmende fortælling om rædsel og overlevelse.
📺 Se trailer
