RETURN TO SILENT HILL er en gyserfilm baseret på den ikoniske videospil-efterfølger “Silent Hill 2”. Vi befinder os i samme univers som de første film og det første spil, men med nye hovedkarakterer. Desværre har fokus ikke været på at skabe en solid historie til filmatiseringen, så det er ikke en god film. Læs hele vores anmeldelse af Return to Silent Hill her!

RETURN TO SILENT HILL (2026) er en gyserfilm baseret på den ekstremt populære Silent Hill-videospilserie, som også er blevet til en filmfranchise. Denne gang er filmen baseret på “Silent Hill 2”, så karaktererne er nye, mens selve byen Silent Hill føles velkendt.

Det visuelle udtryk og stemningen vil også føles meget genkendelig, da filmen lægger sig tæt op ad spillets stil. Det kan jeg sagtens forstå – og endda være enig i. Det jeg ikke forstår eller kan bakke op om er, at historien ikke er blevet tilpasset, men nærmest bare genindspillet. Resultatet bliver en live-action version af (dele af) spillet, og det fungerer simpelthen ikke til en film.

Læs videre nedenfor for hele anmeldelsen af Return to Silent Hill. Filmen får dansk biografpremiere den 1. april 2026.

En alt for loyal filmatisering af Silent Hill 2

Return to Silent Hill følger James (Jeremy Irvine), som modtager et mystisk brev fra Mary (Hannah Emily Anderson), kvinden han elskede og mistede. Det får ham til at vende tilbage til Silent Hill, hvor de engang levede lykkeligt sammen. Nu er byen kun en skygge af sig selv – opslugt af tåge, mørke og alle mulige mærkelige (og dødbringende) væsner.

Denne nyeste film i Silent Hill-franchisen bliver beskrevet som en “loyal filmatisering af Silent Hill 2”. Og ja, det er bestemt rigtigt – og måske også det mest positive, man kan sige. For det er ikke en god film. Det er et videospil lavet til film med loyalitet til spillet, men uden egentlig at tage hensyn til, hvad der gør en film velfungerende.

Der er ingen reel historie udover den, man allerede kender fra spillet – som jo netop er et spil, og ikke en filmoplevelse.

I et videospil er man selv aktiv deltager og får blot små hints undervejs, hvorefter man selv udfylder resten. I en film skal historien derimod foldes ud. Så selvom det visuelle og lydsiden rammer spillet ret præcist, er det ikke nok – der skal også være en fortælling.

Return to Silent Hill (2026) – Filmanmeldelse | Gyserfranchise

Elendig historie – eller mangel på samme – med et godt cast

Det helt store problem – og ja, det er virkelig stort – ved denne filmatisering er, at den ligger sig alt for tæt op ad spillet og fuldstændig glemmer at være en film. Jeg ved godt, at The Last of Us ikke er en film, men den adaptation lykkedes med at skabe en stærk historie baseret på spillets univers.

Det samme gælder i øvrigt den langtidsholdbare og ofte succesfulde Resident Evil-franchise.

Med Return to Silent Hill virker det ikke engang som om, det har været en overvejelse, at man skulle ændre noget til filmatiseringen af Silent Hill 2-spillet. Og dét kan mærkes!

Historien er så tynd, at det nærmest burde have været en kortfilm. Resten af spilletiden er fyldt med computergrafik. Det ser flot ud – den ros skal filmen have – men det gør det altså ikke til en god film.

Der er dog lidt at hente i castet. Især Hannah Emily Anderson (Jigsaw, The Purge-serien), som altid leverer og ovenikøbet spiller flere roller her. Jeremy Irvine (Baghead) har hovedrollen, men reduceres ofte til blot at reagere på det, der sker omkring ham, så han har ikke meget at arbejde med.

For at sige det ligeud: Den ene stjerne i denne anmeldelse går til Hannah Emily Anderson. Den anden går til den grafik og lydside, der holder sig tro til spillet. Den kunne også være gået til Jeremy Irvine, men hans karakter har stort set ingen egentlig historie.

Du kan se Return to Silent Hill i biografen

Return to Silent Hill markerer, at instruktør og medforfatter Christophe Gans vender tilbage til Silent Hill-universet. Han stod også bag filmatiseringen fra 2006, som jeg personligt langt bedre kunne lide. Jeg spillede selv det første spil – og var ærligt talt så skræmt, at jeg måtte have lyset tændt og lyden skruet ned.

Måske er det derfor, den film fungerede for mig. Selv den første film var dog ikke ligefrem noget mesterværk. Jeg havde nok reelt håbet, at denne efterfølger, lavet 20 år senere, ville være bedre. Måske er det min egen forventning, men jeg mener stadig, at man bør kunne forvente en sammenhængende historie i en film.

Jeg elsker, at komponisten Akira Yamaoka, som har lavet musikken til de fleste Silent Hill-spil, også står bag filmens score. Fans af spillet vil uden tvivl nyde at kunne læne sig tilbage og opleve dette velkendte univers udfolde sig. Men jeg er nødt til at vurdere filmen som film – og det er den bare ikke særlig god til at være.

Det er en film, der er ren form uden indhold. Desværre.

Så ja, se den og hyg dig med den, hvis du har spillet “Silent Hill 2” og elsker det univers. Men hvis du ikke kender spillet, så forvent ikke meget andet end flot spil-lignende grafik, et godt soundtrack og nogle interessante monstre.

Return to Silent Hill får dansk biografpremiere den 1. april 2026.

FAKTA

Instruktør: Christophe Gans
Manuskript: Christophe Gans, William Josef Schneider, Sandra Vo-Anh
Medvirkende: Jeremy Irvine, Hannah Emily Anderson, Evie Templeton, Robert Strange

Plot

Filmen følger James, en mand, der er knust efter at være blevet adskilt fra sin store kærlighed, Mary. Da et mystisk brev lokker ham tilbage til Silent Hill i sin søgen efter hende, finder han en engang genkendelig by forvandlet af en ukendt ond kraft. Efterhånden som James dykker dybere ned i mørket, møder han skræmmende skikkelser, både velkendte og nye. Og han begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin egen fornuft, mens han kæmper for at forstå virkeligheden og holde fast i den længe nok til at redde sin elskede.

📺 Se trailer