Strigoi – The Undead (3/6)

:: Anmeldelse ::

Det startede så godt. Skævt og anderledes på den helt rigtige måde. Og det fortsatte egentlig et godt stykke tid, så det er ikke fordi, alt gik galt og det hele blev ødelagt, men… det endte bare med at tage meget lang tid. Det er lidt som at se en film fra 70’erne eller 80’erne. Man elskede dem dengang, og de er ikke dårlige, når man genser dem, men man indser hurtigt, at der var en anden fart og fremdrift dengang i forhold til nu.

Måske går det nogle gange for stærkt i disse tider, men jeg vil hellere se en fantastisk film, der varer 1½ time, end jeg vil sidde to timer, hvor jeg føler, tiden går i stå ind i mellem. Denne film startede som sagt fint, men så sker der desværre det, at tiden går i stå et par gange, som gør at man lige mister noget momentum, og filmmagien mister sit tag i publikum. Men for satan, hvor er den alligevel dejlig skæv og underholdende i et rigtig godt og solidt stræk, før det hele tilter lidt.

Man forstår så udmærket, hvorfor manuskriptforfatter og instruktør, Faye Jackson, vandt en Vision Award ved Toronto After Dark Film Festival i 2009 for denne film. Visionen er der i hvert fald intet galt med, så det er desværre kun i selve eksekveringen, at den mister lidt. Det er da også kun Faye Jacksons anden spillefilm – Jackson har lavet én anden spillefilm og en kortfilm siden debuten i 2000 – så man kan håbe, der rammes helt plet med næste film, når der kommer en sådan.

Skuespillet er absolut godt, og både det spøjse og det uhyggelige fungerer i fint samspil. Jeg kommer nok ikke til at se ‘Strigoi’ igen, men jeg var godt underholdt og vil ikke være bleg for at anbefale andre at se denne lille (og noget anderledes) film om vampyrer… eller rettere “strigoi”!

Fakta

• About
• Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)

• Glasklokken – Anmeldelse | Netflix - 15/04/2025
• The Stolen Girl – Anmeldelse | Disney+ - 14/04/2025
• Black Mirror: Sæson 7 – Anmeldelse | Netflix - 10/04/2025