:: Anmeldelse ::

For en gangs skyld må jeg starte med slutningen. Men der kommer ingen spoilere her, for jeg er faktisk helt fremme i rulleteksterne nu. Der er simpelthen nogle af de cooleste credits, jeg længe har set. Og kvaliteten af dem var helt ekstraordinært meget bedre end hvad resten af filmens niveau kunne præstere – inklusiv credits i starten, som var udmærket, men forholdsvis anonyme. Dette er jo en lille film, lavet af en lille skare entusiaster, så derfor skiller det sig virkelig ud, når der kommer noget til sidst, som løfter hele oplevelsen. Det er som at spise på en middelmådig restaurant uden de store forventninger, og pludselig slutter aftenen med en dessert, som er blandt de bedste nogensinde.

Og som helhed er ‘Sweatshop’ noget middelmådig. Den starter utrolig lovende og stærkt, og det holder faktisk næsten halvdelen af filmen. Derefter begynder det dog at halte lidt. Spændingen forsvinder lidt, og nogle ret irrelevante scener trækker meget langt ud. Når historien igen bevæges fremad, så bliver det igen rigtig godt. Det er meget lovende for hvad vi kan forvente fra instruktør, manuskriptforfatter, fotograf, klipper, visual effects og lyd-ansvarlige samt producer Stacy Davidson.

Mit største problem – når underholdningen er slut, og jeg skal vurdere filmen som helhed – er desværre, at jeg aldrig får nogen indikation af hvem/hvad morderen og dennes mærkelige hjælpere egentlig er. Der mangler lige ét eller andet. Bare en indikation, der fortæller hvordan dette kæmpemæssige individ fandt frem til, at livet handlede om at slå mennesker ihjel med en overdimensioneret hammer. Jeg behøver ingen psykoanalyse eller sørgelig historie om hans barndom, men jeg mangler en indsigt, som giver historien lidt mere dybde. Og der var også nogle lidt dumme og platte ting, men det er helt tydeligt, at holdet bag filmen elsker at lave film og især i netop denne genre. Netop derfor var jeg også godt underholdt og filmen oversteg faktisk mine forventninger meget af tiden. Det kan jo kun give en anbefaling om at kaste sig ud i det.

:: Heaven of Trivia ::

Selve karakteren ‘The Beast’ er inspireret af vinter-OL åbningsceremonien i Torino i 2006, hvor den italienske gymnast, Yuri Chechi, var maskeret og svingede med en oversize hammer.

Fakta

(Originaltitel: Sweatshop)

På DVD: 18-01-2011
Genre: Horror
Instr.: Stacy Davidson
Medv.: Constantin Barbulescu, Camelia Maxim, Catalin Paraschiv, Dan Popa, Rudi Rosenfeld m.fl.
Land: USA, 2010

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.