The Taking of Deborah Logan starter med snigende uhygge, men ender som en vild mental rutschebanetur!

Når man læser om denne film, så er det svært helt at vide, hvad man skal forvente, men det gør absolut ikke noget. Man skal nemlig bare stole på, at denne film er en lille perle, der spiller på utrolig mange af ens helt basale – og meget nære og menneskelige – frygt “triggere”.

Vi har både et hus ude på landet, en syg ældre dame, økonomiske udfordringer, familie problemer, og så da også lige en seriemorder på sidekanten.

Alle der har kendt nogen med Alzheimers, vil formentlig være imponeret og forfærdet over, hvor rammende Anne Ramsey er i sin præstation. Hun spiller forbløffende godt, og rollen som hendes datter (spillet af Jill Larson) er perfekt i relationen til denne mor, der langsomt forsvinder, samtidig med at deres forhold i forvejen er meget anspændt.

Filmens uhygge leveres udelukkende på grund af skuespillernes præstationer – man sidder bare og venter på, hvad den ældre dame nu kan finde på. Anne Ramsey’s karakter skifter personlighed på et split-sekund, og det fungerer bare!

Fantastisk instruktørdebut

Filmen er lavet af den debuterende instruktør Adam Robitel, der ellers er både skuespiller, editor, producent, manuskriptforfatter mv. Det er også ham selv, der har været med til at skrive The Taking of Deborah Logan. Jeg må bare sige, at jeg glæder mig gevaldigt til at se, hvad han ellers kommer med ude i fremtiden, for The Taking of Deborah Logan leverer et friskt pust til horrorgenren.

De sidste 10 minutter sad jeg med åben mund og polypper, og det er ikke tit, det sker… Hvis du kan, så se filmen en mørk aften med al lys slukket. Og sæt dig så til rette og oplev en mental rutchebanetur!

Taking of Deborah Logan - anmeldelse

FAKTA

DVD-premiere: 5. februar 2015
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Adam Robitel
Medvirkende: Jill Larson, Anne Ramsay, Michelle Ang m.fl.

Plot

Mia Medina har endelig fundet den perfekte case til hendes PhD-projekt om Alzheimer. De næste mange måneder filmer hun Deborah Morgan og hendes datter Sarah hver eneste. Som dagene skrider frem sker der flere og flere besynderlige ting med Deborah, som ikke stemmer overens med andre Alzheimer-patienter. Det bliver snart tydeligt, at der er andet og mere end Alzheimer, som har taget styringen i Deborahs liv – en ondskab langt værre end den sygdom, hun er blevet diagnosticeret med.