The Coffee Table – Anmeldelse (4/6)

THE COFFEE TABLE er en spansk film (org. titel: La mesita del comedor), der markedsføres som en sort komedie, men hurtigt udvikler sig til rendyrket horror. Historien udfolder sig med et lille cast, men rammer ekstremt hårdt. Læs vores fulde anmeldelse af The Coffee Table her!

THE COFFEE TABLE er en spansk genrefilm (org. titel: La mesita del comedor), der nu endelig kan ses i Danmark. Den er absolut værd at opsøge. Men lad det være sagt med det samme: Det her er ikke en film, du har lyst til at se, hvis du er gravid eller har et spædbarn. Tro mig!

Plottet har et strejf af mysterie, men ikke for os som publikum. Det er mere et mysterium for karaktererne, mens vi – sammen med manden i huset – hele tiden ved præcis, hvad der foregår. Han bliver udfordret på alle tænkelige måder, og ingen af dem er fair.

Ja, han kan virke som lidt af en taber, men han er også bare en god og venlig fyr. En ekstremt uheldig én af slagsen.

Læs videre på vores anmeldelse af The Coffee Table herunder.

Nogle gange er en sejr ikke rigtig en sejr

I The Coffee Table er det tydeligt fra starten, at det er María, der bestemmer i forholdet. Hun har det sidste ord i alt fra farverne i den nye lejlighed til detaljerne for brylluppet. Sådan er dynamikken, og Jesús lever med det. Faktisk generer det ham ikke rigtigt, at hun tager styringen.

Men nu har Jesús (David Pareja) fundet et sofabord, der får ham til endelig at sætte foden ned. Han vil have netop dette bord – og denne gang giver han sig ikke. María (Estefanía de los Santos) er mildest talt ikke begejstret, for bordet er det mest kitschede sofabord.

Det har en top lavet af “brudsikkert” glas – ifølge sælgeren – holdt oppe af to gyldne, nøgne kvindefigurer. Det er præcis lige så grimt, som det lyder. Men den sleske sælger (Eduardo Antuña) ved lige, hvordan han skal manipulere Jesús.

Til sidst giver María efter. Men Jesús opdager hurtigt, at det måske ikke var den sejr, han havde håbet på.

Fra IKEA-jokes til rendyrket horror

Selv det at få bordet hjem er en kamp, for det vejer et ton og kommer med en IKEA-lignende manual til samling. Selv navnet er en IKEA-parodi: Bordet hedder “Rörret”, og Jesús er pavestolt over sin “sejr”. Ifølge sælgeren er det et bord, der vil “forandre deres liv”.

Mens María køber ind til aftensmad sammen med sin svoger Carlos (Josep Riera) og hans nye 18-årige kæreste Cristina (Claudia Riera), er Jesús for første gang alene hjemme med deres baby. Så går alt selvfølgelig grueligt galt, og Jesús går i chok, mens han desperat forsøger at holde masken overfor alle omkring ham.

Alt dette sker, mens han konstant bliver generet af sin insisterende 12-årige nabo, der bare ikke vil lade ham være. Den del af filmen er i sig selv en blanding af sort komedie og psykologisk horror.

Det mørke twist

Som mange andre genrefilm er denne kategoriseret som en “sort komedie”. Og ja, det er den… i perioder. Især den indledende scene med sofabordet er ren komedie.

Men tro mig, filmens kerneplot er benhård horror og ubærlig gru. Jeg kan ikke gå i detaljer her – det ville være en enorm spoiler – men bordet bliver i den grad en nøglespiller for, hvordan alt eskalerer på ekstremt uventede måder.

Det uheldige par ender i et slags forholdsdrama, du aldrig havde forestillet dig. Historien hopper mellem mørk komik og intens horror – og vender nogle gange tilbage igen. Men i sidste ende er det gyset, der vinder. Hvordan kunne det være anderledes, tænker du helt sikkert, når du ser filmen.

Ifølge pressematerialet er The Coffee Table ikke for sarte sjæle. Tro på den “advarsel”. Det her er realistisk horror på flere niveauer, og du bliver fanget i Jesús’ desperate situationer på en måde, du ikke ser komme. Det gjorde jeg i hvert fald ikke.

Se The Coffee Table… hvis du tør!

Caye Casas har instrueret The Coffee Table og har skrevet manuskriptet sammen med Cristina Borobia. Det er Caye Casas’ første spillefilm som soloinstruktør – hans tidligere film Mater a Dios (2017) var instrueret sammen med Albert Pintó.

Meget af castet går igen fra Mater a Dios, hvilket kun er en fordel. Skuespillerne fungerer fremragende i dette intense setup.

Dette er Cristina Borobias første manuskript, men hun har tidligere arbejdet med Caye Casas som Art Director og Production Designer på kortfilmen RIP (2017). Også den var instrueret sammen med Albert Pintó, og kortfilmen indgik i antologifilmen Asylum: Twisted Horror and Fantasy Tales (2020).

Denne film kunne faktisk have fungeret endnu bedre, hvis den var kortere. Men det ændrer ikke på dens styrker.

Uanset hvad du forventer af The Coffee Table, så vær klar på nogle meget mørke drejninger. Ja, du vil grine af den absurde sorte humor – og den fungerer virkelig godt. Men i næste øjeblik rammer noget dig som et knytnæveslag og efterlader dig mundlam.

Hvor det hele ender, er umuligt at forudsige, men man kan efterhånden godt regne ud, at det ikke bliver kønt.

The Coffee Table udkom digitalt som købefilm i Danmark den 24. november 2024. Den kommer til leje digitalt inden for et par uger.

FAKTA

Instruktør: Caye Casas
Manuskript: Cristina Borobia, Caye Casas
Medvirkende: David Pareja, Estefanía de los Santos, Claudia Riera, Josep Riera, Itziar Castro

Plot

Jesus og Maria er et midaldrende par, der går igennem en vanskelig periode i deres forhold efter at være blevet forældre for første gang. Maria styrer familien med en jernnæve og træffer alle de vigtige beslutninger – fra barnets navn til farven på væggene i lejligheden.

Nu er det tid til at købe nye møbler. Jesus forelsker sig i et utroligt kitschet sofabord. Maria synes, det er elendigt. Men en dag bliver han også nødt til at vise, hvem der bestemmer. Sælgeren lover også, at bordet er et ubrydeligt mesterværk – et, der vil ændre deres liv. En pral, der virker uskyldig, men snart viser sig at være en frygtelig sandhed. For sofabordet bliver udgangspunktet for en række begivenheder så uventede, ubehagelige og chokerende, at intet nogensinde vil blive det samme igen.