The Haunting of Molly Hartley (3/6)

:: Anmeldelse ::

Indrømmet, jeg var godt underholdt undervejs og fik absolut hoppet i sædet et par gange, og var helt med inde i historien. Men – og ja, der er jo desværre et "men" – plottet er ikke super dybt, og slutningen er desværre helt hen i vejret. Når det så er sagt, må jeg tage hatten af for manuskriptforfatterne, John Travis sammen med Rebecca Sonnenshine, for jeg var fascineret af det noget tynde plot, eftersom historien er så tilpas karakterdrevet, at empati spiller en overraskende stor rolle. Hvordan kan man ikke føle med en pige, hvis mor har forsøgt at slå hende ihjel. Og ikke overraskende har hun konstant mareridt om, at hendes mor slipper ud af sindssygehospitalet og kommer efter en. Dét er under alle omstændigheder forfærdeligt, hvis man er jaget vildt. Men at det er ens egen mor, der vil tage det liv, hun har givet dig, det rammer da alt andet lige hårdere end en ‘almindelig’ morder eller psykotisk stalker.

Det er Mickey Liddell’s instruktørdebut, og det kan måske forklare nogle af de mindre gode elementer af filmen. Til gengæld er Liddell en garvet producer, så det at få lavet en film er ikke nyt for ham, men helt godt slipper han ikke fra denne film. Om det så er manuskriptet eller filmatiseringen af dette, der er det reelle problem, det er jeg fortsat i tvivl om, men jeg tror, det er en uskøn kombination.

Skulle jeg kun bedømme denne film ud fra chok og horror-effekten, så er den da en habil film. Men nu skal der (desværre?) mere til at begejstre, og der er desværre ikke så frygtelig meget andet, der virkelig trækker plusser på bedømmelsen. Jake Weber gør det utrolig godt i rollen som Molly Hartley’s far, og Chase Crawford (især kendt fra TV-serien ‘Gossip Girl’ og i horror-sammenhæng teen-gyseren ‘The Covenant’ fra 2006) leverer også en hæderlig indsats. Derimod har jeg det noget ambivalent med titelhovedrolle-indehaveren, Haley Bennett. Det ene øjeblik er hun strålende, og det næste er hun intetsigende eller bare irriterende. Om det er instruktøren, der hiver hendes præstation op eller ned, ved jeg ikke, men den er mildest talt mudret. Det er naturligvis ikke det mest heldige, når historien i forvejen halter, så derfor kan jeg ikke tvinge bedømmelsen højere op end på tre splatter – og det er måske endda for meget.

Fakta