:: Anmeldelse ::

Det interessante ved ‘The Horseman’ er til dels, at offeret ikke er en uskyldig lille pige, som er blevet tvunget ind i et kriminelt og voldeligt miljø. Pigen har – af forholdsvis ukendte årsager – selv opsøgt og deltaget i dette miljø, men ender alligevel med at komme lidt for dybt ind i underverdenen, hvor menneskeliv ikke betyder det store, og naturligvis er det på ingen måde retfærdigt, at hun bliver slået ihjel.

Men netop fordi også faderen ved, at hans datter ikke var en uskyldsren lille snehvide, så virker det hele også mere råt og realistisk. Og eftersom det er nogle kolde og kyniske mennesker, han går efter, så er det også fuldt ud forståeligt, at han må ned på deres niveau. ’The Horseman’ er rå, brutal og ikke mindst meget blodig og voldelig.

Det mere menneskelige islæt – selvom hævn og retfærdighed, så sandelig også hører til i denne kategori – er hovedpersonens forhold til en ung pige, som han på afdæmpet vis konsekvent forsøger at redde. Det er fantastisk fint underspillet, at han straks hopper ind i faderrollen, men uden at være dømmende eller belærende overfor hende. Måske han har indset, at det netop var denne fejl, han begik overfor sin datter, som derfor gjorde oprør og endte i meget dårligt selskab.

’The Horseman’ er solid historiefortælling fra start til slut, og selvom det hele nok er set før, så har denne australske perle en ekstra dimension realistisk indgangsvinkel end mange amerikanske pendanter.

Fakta

(Originaltitel: The Horseman)

På DVD: 28-04-2011
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Steven Kastrissios
Medv.: Peter Marshall, Caroline Marohasy, Brad McMurray, Evert McQueen, Christopher Sommers m.fl.
Land: Australien, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg