The Killing Room – Anmeldelse

The Killing Room har på papiret rigtig mange horror fordele; Den er instrueret af sydafrikanske Jonathan Liebesman, der også stod bag “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” og “Darkness Falls”. Derudover ser vi Cloe Sevigny kendt fra bla. ‘American Psycho’ og ‘Zodiac’ blandt de medvirkende – samt ikke mindst den dystre svensker, Peter Stormare.

Sidstnævnte er nok umiddelbart bedst kendt fra TV-serien ‘Prison Break’, men kan ligefrem prale af at have spillet selveste Satan i ‘Constantine’ (USA/Tyskland, 2005).

Første indskydelse efter at have set denne film er umiddelbart, at den virker bedre på papiret, end hvad det endelige resultatet kan prale af. Når det er sagt, så er den dog bestemt interessant og sammenligninger med både ‘Cube’ (Canada, 1997) og ‘Saw’ (USA/Australia, 2004) er bestemt på sin plads.

Den er en smule sløv i optrækket, og det er helt individuelt, om man synes, den virker realistisk, eller om det virker som ren science-fiction. Under alle omstændigheder, så er skuespillet godt og selve historien og udviklingen er også på sin plads.

Der lægges umiddelbart også op til en 2’er med den meget omdiskuterede slutning, og den vil jeg faktisk glæde mig til, for jeg tror den videre udvikling vil være langt mere grænseoverskridende end det første niveau af hjernevaskeri, som man oplever det i ‘Killing Room’.

:: Heaven of Trivia ::

Filmen havde premiere ved Sundance Film Festivalen i 2009.

Fakta

(Originaltitel: The Killing Room)
På DVD: 4-8-2009
Genre: Psykologisk thriller
Instr.: Jonathan Liebesman
Medv.: Timothy Hutton, Peter Stormare, Michael Byrnes, Clea DuVall, m.fl.
Land: USA, 2009

Resumé

Skrækken fra 9/11 har knap lagt sig, da fire personer melder sig til et eksperiment i menneskelig adfærd. Ingen af dem ved, hvad der venter – bortset fra en fed belønning. Kun få minutter inde i eksperimentet myrdes en af deltagerne brutalt. De tre andre – stadig i chok – efterlades i et klaustrofobisk rum med en pistol, et mystisk spørgsmål og et tikkende ur: Den, der kommer længst fra det rigtige svar, vil dø næst! Mens deltagere desperat kæmper for at bevare livet i dette dødbringende skakspil, presser andre spørgsmål sig på: Hvem står bag eksperimentet? Staten? Eller måske terrorister på amerikansk jord?

About
Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)