Selve konceptet i THE LAST EXORCISM er i stil med Paranormal Activity (USA, 2010) eller The Fourth Kind (USA, 2009). Altså en form for “Mockumentary”, hvor hele historien fortælles og filmes som en dokumentar – dog en uredigeret version.

Dermed præsenteres alt, vi ser, som fakta og ikke fiktion. Det fungerer faktisk utroligt godt, og man er længe i tvivl om, hvad der er sandt, da vi præsenteres for flere mulige sandheder. Meget firkantet sagt, bliver det et spørgsmål om hvorvidt, der rent faktisk er mere mellem himmel og jord, end det vi kan se og forstå.

Slowburn gys

Et kritikpunkt af The Last Exorcism må uvægerligt være det noget langsomme tempo. Det er samme udfordring som Paranormal Activity har, og selvom det er en integreret del af opbygningen, så bliver man lidt utålmodig og vil gerne have, der sker bare lidt mere lidt hurtigere.

Til gengæld betyder det også, at når tingene så tager fart, så rammer det som et godstog lige i masken. Man bankes tilbage i sædet og bliver på et splitsekund opslugt og opmærksom. Det er et udmærket virkemiddel, og når filmen er slut, sidder man ikke og føler, det tog en evighed.

Historien er spændende på mange planer, og man bliver i tvivl om, hvad den egentlige historie er, da publikum flere gange ledes lidt på afveje og helt klart skal drage de samme konklusioner, som vores hovedperson kaster sig ud i.

Vi ryger med på vognen hver gang og hives villigt rundt i managen.

Upåklageligt skuespil

Skuespillet er så absolut også en hjørnesten i denne type film, og her fungerer castet nærmest upåklageligt. Ofte underspillet, hvilket også er obligatorisk, hvis man skal købe præmissen om, at det er en dokumentar.

Historien kan til forveksling ligne den fra The Exorcism of Emily Rose (USA, 2005), selvom Ashley Bells præstation som “Nell” ikke kan måle sig med Jennifer Carpenters “Emily Rose”. Det kan man dog ikke klandre filmen for, da det er en anden historie, som fortælles på helt andre vilkår.

:: Heaven of Trivia ::

En lækker og interessant detalje er det faktum, at alle – med undtagelse af hovedrollerne præsten “Cotton” og pigen “Nell” – har fået deres karakter opkaldt efter dem selv. Alle skuespillerne har altså fået deres rolle opkaldt efter dem selv. Dog kun fornavnet.

FAKTA

På DVD: 8. februar 2011
Genre: Horror | Thriller
Instruktør: Daniel Stamm
Medvirkende: Patrick Fabian, Iris Bahr, Louis Herthum, Ashley Bell, Tony Bentley, Caleb Jones, Shanna Forrestall, Allen Boudreaux, Denise Lee, Becky Fly, Logan Craig Reid, Jamie Alyson Caudle m.fl.
Land: USA, 2010

 

PLOT

Da Pastor Cotton Marcus ankommer til Louis Sweetzers gård, regner han med for sidste gang at skulle udføre en af sine rutinemæssige djævleuddrivelser. Sweetzer er overbevist om, at hans teenagedatter er besat af en dæmon og aner ikke, at den hellige mand hidtil kun har foretaget fup-uddrivelser. Omvendt er Cotton på ingen måde beredt på den rendyrkede ondskab, han skal møde inde i huset.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.