THE LAST HOUSE på Netflix starter virkelig stærkt som en sci-fi thriller, men slutter med et plask frem for et brag. Det er altid bedre at starte langsomt og slutte på toppen. Når en film ender svagere, efterlader den publikum skuffet. Sådan havde jeg det i hvert fald. Læs hele vores anmeldelse af The Last House her!
THE LAST HOUSE er en Netflix sci-fi thriller, der udvikler sig på en måde, jeg bestemt ikke var begejstret for. Da den begyndte, sad jeg og tænkte: Hvorfor i alverden fik den ikke en biografpremiere? Da rulleteksterne kom, stillede jeg ikke længere det spørgsmål.
Slutningen er ikke dårlig i sig selv, men hele tredje akt er filmens svageste del.
Grundidéen er til gengæld enormt fascinerende og faktisk også ret relaterbar. Især med Covid i baghovedet, hvor mange af os blev tvunget til at tænke kreativt inden for hjemmets fire vægge. Selve plottet holder hele vejen for mig, men historien mister retningen undervejs. Jeg tror desværre, at der har været lidt mange “kokke” om denne.
Læs videre nedenfor i vores anmeldelse af The Last House. Den kan ses på Netflix fra den 7. august 2026.
Samarbejde er den eneste vej til overlevelse
Det, jeg virkelig elskede ved The Last House, var den stemning, som også gjorde universet i A Quiet Place så effektivt. Vi følger en familie, der gør alt, hvad de kan, for at samarbejde og overleve. Samtidig betyder det også, at nogle er voksne, mens andre er børn. Og børn er altså ikke altid lige gode til at forstå konsekvenserne af deres handlinger.
I hvert fald ikke i vores del af verden, hvor de fleste af os føler os trygge og regner med, at vi har tag over hovedet og adgang til mad og vand. Ikke alle, det ved jeg godt, men de fleste. Eller i det mindste det meste af tiden.
Da The Last House begynder, er verden præcis, som vi kender den. Men så begynder det at regne, og pludselig ændrer alting sig. Familien, vi følger, er alle hjemme, men da de forsøger at gå udenfor, kan de ikke komme ud. Der er ikke noget synligt, der holder dem tilbage, men ingen døre eller vinduer kan åbnes.
Da de kigger på naboerne, opdager de, at de også er fanget i deres egne huse. Samtidig er wi-fi og al anden kommunikation brudt sammen. Den eneste mulighed for kontakt er håndskrevne beskeder i vinduet til dem, man kan se fra sit hus.
Prioriteter og valg
Hvor længe varer denne ufrivillige husarrest? Bliver strøm og vand ved med at fungere? Hvor længe kan man overleve på de forsyninger, man har i hjemmet? Det er de spørgsmål, der melder sig allerede efter få dage, men svarene er få.
Og de kommer ikke foreløbig.
Der er også elementer i historien, som måske har en dybere betydning, men jeg er ærligt talt ikke sikker på, om jeg tillægger filmen mere, end den fortjener. Moderen er uden sammenligning den skarpeste, når det handler om at holde familien i live, mens faderen har en tendens til at kaste sig over projekter, der er mere forfængelige.
Det er den klassiske diskussion om jægere og samlere. Jægerne jagtede det store bytte, mens samlerne sørgede for, at der var mad på bordet hver eneste dag. Også når jægerne fejlede.
Velkendt, men alligevel anderledes
Hvis du har set film som A Quiet Place-franchisen og Netflix-filmen Brick (2025), vil The Last House føles ret velkendt. Tilføjer du The Martian (2015) med hele den der “I’m gonna have to science the sh*t out of this!”-mentalitet, så har du godt fat i selve kernen af The Last House-plottet.
Den store forskel er, at denne Netflix sci-fi thriller fra 2026 har en ydre trussel, som adskiller sig fra alle de ovenstående. Det er trods alt science fiction, så du ved, at det bliver noget, der ikke er helt af denne verden. Eller måske er det netop herfra?!
Det vil jeg ikke afsløre her, men det er præcis det spørgsmål, familien stiller sig selv, mens dagene går, og de stadig er fanget i deres eget hus.
Inde i huset finder vi forældrene, spillet af Greta Lee (A House of Dynamite) og Wagner Moura (Shining Girls), sammen med deres to børn, en søn og en yngre datter. Derudover har de en ældre hund, som naturligvis er den første, der savner at komme udenfor, hvor den plejer at blive luftet.
I bund og grund er The Last House en overlevelseshistorie, hvor familien må holde sammen og være både kreativ og intelligent for at klare sig.
Se The Last House på Netflix
Instruktøren bag The Last House er Louis Leterrier, som tidligere har stået bag film som The Transporter (2002), Now You See Me (2013) og The Incredible Hulk (2008). Manuskriptet er skrevet af Matthew Robinson, der tidligere har skrevet Love and Monsters og Good Luck, Have Fun, Don’t Die.
Som nævnt starter The Last House virkelig stærkt. Desværre føles den sidste akt forhastet og på en eller anden måde alt for nem og “pæn”. Det er som at forvente en snasket brownie til dessert og i stedet få et tørt stykke chokoladekage. Så føles hele måltidet pludselig skuffende, selv om forretten var fremragende.
Indrømmet, det er frokosttid mens jeg skriver, og jeg er godt sulten, men sammenligningen holder!
Jeg har faktisk meget svært ved at forstå, at manuskriptforfatteren bag Love and Monsters og Good Luck, Have Fun, Don’t Die ikke kunne finde på en bedre afslutning. Filmen føles, som om den blev ændret undervejs, fordi andre har haft input. Måske fordi man drømmer om en franchise, og derfor lever slutningen ikke op til resten.
Når det er sagt, er The Last House bestemt ikke en dårlig film. Den begyndte som en stærk 5’er, men endte som en lettere irriterende 3’er (i min bog), så for retfærdighedens skyld lander vi på en mellemting med 4 splatter.
The Last House har premiere på Netflix verden over den 7. august 2026.
FAKTA
Instruktør: Louis Leterrier
Manuskript: Matthew Robinson
Medvirkende: Greta Lee, Wagner Moura, Gabriel Barbosa, Emma Ho, Noah Alexander Sosnowski, Riley Chung
Plot
En familie, der pludselig er spærret inde i deres hjem, må stå sammen for at overleve i en situation med svindende ressourcer og en truende fare, der holder dem fanget.
📺 Se trailer