THE OLD GUARD 2 på Netflix er efterfølgeren til action-thrilleren fra 2020 med Charlize Theron, og den er stadig ret underholdende. Ét spørgsmål står dog tilbage: Hvornår kommer The Old Guard 3 på Netflix?! Læs vores fulde anmeldelse af The Old Guard 2 her!
THE OLD GUARD 2 er landet på Netflix, og det har været længe ventet. Den første film kom i 2020, og når denne efterfølger slutter, vil du uden tvivl sidde med spørgsmålet: Hvornår kommer The Old Guard 3?
🎬 Læs vores anmeldelse af den første film her >
Charlize Theron er stadig stjernen i denne fortsættelse, men Uma Thurman slutter sig til castet og løfter det hele et niveau op. Hvis du kunne lide den første film, vil du helt sikkert også nyde denne. Som action-thriller med både mystik og sci-fi-elementer er det både solid og spændende underholdning.
Læs videre på vores anmeldelse af The Old Guard 2 herunder. Find den på Netflix fra den 2. juli 2025.
Når de udødelige bliver dødelige
I slutningen af The Old Guard (2020) fandt vi ud af, at Andy (Charlize Theron) ikke længere var udødelig. Det betød, at hendes evne til at hele hurtigt – og vende tilbage fra selve døden – var væk.
I The Old Guard 2 får vi svar på, hvordan og hvorfor det skete. Ifølge legenden kan det ske for enhver udødelig, at man pludselig bliver dødelig som et almindeligt menneske.
På samme måde, som almindelige mennesker pludselig kan opdage, at de faktisk ikke kan dø, og derfor hører til blandt den lille flok af udødelige, der er samlet i The Old Guard.
Lige præcis i Andys tilfælde viser det sig dog, at der er en helt særlig grund. Det er ikke bare sket tilfældigt, men er derimod del af et gammelt sagn. En legende om de udødelige, om du vil.
Vi lærer også Quynh (Veronica Ngô) bedre at kende. Andy og Quynh var både partnere og elskere i over 1.500 år. Det hele fik dog galt, da de blev anklaget for hekseri og spærret inde.
Mens Andy slap fri, blev Quynh efterladt til at drukne igen og igen i over 500 år. Andy har ledt efter hende, men har aldrig formået at finde sin elskede, som hun vidste lå fanget på havets bund, men ikke præcis hvor.
Det lykkedes dog en anden, at finde hende, så nu er Quynh tilbage. Såret. Og rasende!

Atomic Blonde møder Kill Bill
Vi vidste godt, at Quynh blev fundet i slutningen af The Old Guard, men ikke af hvem. Det viser sig at være en udødelig, som nu kalder sig Discord, der fandt hende og rekrutterede hende til sine egne planer.
Discord spilles af ingen ringere end Uma Thurman – kendt fra Kill Bill – hvilket gør The Old Guard 2 til en slags showdown mellem kvinderne fra Atomic Blonde og Kill Bill. To af mine personlige favoritter inden for actionfilm.
Og dog, jeg må ærligt indrømme, at Atomic Blonde vinder dén konkurrence i min bog. Alt fra musikken til historien omkring murens fald er bare lige mig. Men heldigvis behøver jeg ikke vælge mellem de to universer.
Og nej, det er ikke en spoiler, at Charlize-filmen vinder for mig.
Tingene er aldrig så simple, når man har med udødelige at gøre – særligt ikke nogen, der har levet i tusindvis af år. Og det er faktisk kun en fordel, for jeg er slet ikke færdig med at se Charlize Theron og Uma Thurman i intens konfrontation.
Hele universet i The Old Guard giver mig i øvrigt lyst til at gense Highlander. Jeg har tydeligvis en svaghed for idéen om udødelighed. Og der er heldigvis plads til begge franchises – uden at det skal blive en konkurrence.
Der introduceres også en ny karakter i denne film. han hedder Tuah (Henry Golding) er en af de ældste udødelige. Han har studeret deres slags og sidder inde med helt særlig viden om deres historie og natur.
Se The Old Guard 2 på Netflix nu!
The Old Guard 2 er instrueret af Victoria Mahoney. Hun stod ikke bag den første film (det gjorde Gina Prince-Bythewood, som siden lavede The Woman King), men Victoria Mahoney er bestemt ikke et ukendt navn her på siden.
Hun har tidligere instrueret afsnit af genrefavoritter som You, Lovecraft Country og Night Sky. Manuskriptet er skrevet af Sarah L. Walker og Greg Rucka, baseret på en historie af Greg Rucka – som også står bag den grafiske roman sammen med tegneren Leandro Fernandez.
Den effektive spilletid er på cirka 96 minutter, hvilket er helt perfekt til denne type film. Men det er også meget tydeligt, at filmen lægger op til endnu en fortsættelse – og det er derfor, karakteren ikke bliver højere.
Jeg anbefaler helt klart, at du ser den, men vær forberedt på en åben slutning. Historien er tydeligvis slet ikke færdig, og spørgsmålet er derfor nu: Hvornår kommer The Old Guard 3 på Netflix?
Forhåbentlig snart – og forhåbentlig ikke først om fem år igen. Kryds fingre!
The Old Guard 2 er ude på Netflix fra den 2. juli 2025.
FAKTA
Instruktør: Victoria Mahoney
Medvirkende: Charlize Theron, KiKi Layne, Matthias Schoenaerts, Veronica Ngô, Marwan Kenzari, Luca Marinelli, Chiwetel Ejiofor, Henry Golding, Uma Thurman
Plot
Andy og hendes gruppe af udødelige krigere kæmper med fornyet vilje, da de møder en ny magtfuld fjende, der truer deres mission om at beskytte menneskeheden.
- Ziam – Anmeldelse (3/6) - 09/07/2025
- The Ritual [2025] – Anmeldelse (1/6) - 08/07/2025
- Until Dawn – Anmeldelse (3/6) - 07/07/2025