THRASH på Netflix er en haj-katastrofefilm fra 2026, der kombinerer den klassiske hajgyser med en orkan-katastrofehistorie. Den bliver formentlig et hit på Netflix, og fans af instruktør Tommy Wirkola vil uden tvivl hygge sig… bare lad være med at tænke alt for meget over detaljerne i historien eller tidslinjen. Læs hele vores anmeldelse af Thrash her!
THRASH er en Netflix-thriller, der lige så godt kunne beskrives som en rendyrket haj-katastrofefilm. Den havde tidligere titlerne Beneath the Storm og Shiver, før den endte som Thrash. Titlen Shiver bliver i stedet brugt til hajfilmen instrueret af Tim Miller med Keanu Reeves i hovedrollen, der udkommer i 2027. Dén glæder jeg mig til!
Thrash var oprindeligt tiltænkt biografpremiere, men det er nok meget godt, at den i stedet landede på Netflix. Jeg er ret overbevist om, at den bliver et hit på streamingtjenesten, selvom både seere og anmeldere næppe vil være nådige hele vejen igennem. Og nej, det er ikke en ny hajklassiker. Men hvis du slår hjernen lidt fra og omfavner vanviddet, så fungerer den ganske fint.
Læs videre nedenfor for hele vores anmeldelse af Thrash. Den kan ses på Netflix fra den 10. april 2026.
Hajer og en orkan rammer en lille kystby
I Thrash befinder vi os i en kystby i South Carolina, hvilket betyder, at den står direkte i orkanens sigtekorn. Jeg kan godt anerkende, at varsler nogle gange lyder værre end selve stormen, men jeg ville personligt tage det en smule mere alvorligt, end mange af karaktererne gør her.
Snart er orkanen dog det mindste af deres problemer. Hajerne gør nemlig deres entré. Og ikke bare i havet – men også i byens gader og hjem. Denne gang er det ikke den ikoniske hvidhaj, der er skurken, men derimod en hel flok tyrehajer. Og de er kendt for at være aggressive. De angriber gerne.
Og ja… der kommer blod. Rigtig meget blod. Og som enhver hajfan (eller Shark Week-seer) ved, så tiltrækker blod flere hajer. Så festen fortsætter. Det er en simpel præmis, der giver en underholdende film – men historien halter.
Især tidslinjen kræver, at man slår hjernen godt fra. Vi bevæger os fra nat til dag, som om der er gået mange timer, hvilket får visse begivenheder til at føles alt for langstrakte. Realistisk burde nogle ting ske på højst en time. Også selvom omstændighederne er ekstreme. Og ja, historien med den fødende kvinde burde nok også følge samme tidslogik.
Bait møder Crawl
Har du set den australske hajfilm Bait (sjovt nok er Thrash også optaget i Australien), så vil meget føles bekendt. I Bait var det en tsunami, der bragte hajer ind i byens gader og bygninger. I Thrash er det en orkan, der gør det samme, når digerne bryder sammen. Og det gør de ret hurtigt.
Du har måske også set katastrofefilmen Crawl fra 2019, som rammer endnu tættere på plottet i Thrash. Her var det alligatorer i stedet for hajer, men ellers er konceptet stort set det samme.
Man kunne selvfølgelig argumentere for, at mange katastrofefilm ligner hinanden – og det samme gælder hajfilm. Så spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget? Ikke nødvendigvis, hvis det er godt lavet.
Og det er Thrash faktisk. Altså rent visuelt. For ja, visuelt er den virkelig flot. Hajerne ser imponerende ud, og skuespillerne leverer solide præstationer. Men historien er ikke specielt original. Ikke kun på grund af haj- og katastrofeelementerne – vi får også en klassiker, der fungerede virkelig godt i A Quiet Place: En gravid kvinde i fødsel fanget blandt dødbringende væsner.
Se Thrash på Netflix nu
Netflix’ haj-katastrofefilm er skrevet og instrueret af Tommy Wirkola. Jeg er som regel klar på alt, hvad han laver. Han har leveret flere stærke og ofte ret vilde genrefilm, herunder Violent Night, Død sne og I lyst og død (den amerikanske remake Over Your Dead Body er hastigt på vej).
Det føles dog som en film, der har været igennem en del ekstra klippeprocesser – måske endda ekstra optagelser efterfølgende. Især når man ser på Djimon Hounsous meget skiftende ansigtsbehåring. Hans rolle er ikke kæmpe, men som hajekspert spiller han en vigtig karakter. Og hans skæg har mange forskellige længder og udtryk på knap 24 timer.
De egentlige hovedroller, målt på skærmtid, tilhører Phoebe Dynevor og Whitney Peak. Derudover får vi også en del tid med Alyla Browne, Stacy Clausen, nykommeren Dante Ubaldi og Matt Nable. De leverer, hvad man forventer, men dialogen sniger sig ofte over i det lidt kiksede.
Som fan af Tommy Wirkolas vilde stil kan jeg godt nyde det, men det her er ikke en stor film. Det er solid underholdning – men ikke en, der ryger på nogen “bedste hajfilm”-liste. Se den uden høje forventninger og uden at nørde for meget i detaljerne, så bliver du fint underholdt af de flotte visuelle effekter… bare ikke af plottet.
Thrash har premiere på Netflix den 10. april 2026.
FAKTA
Instruktør: Tommy Wirkola
Manuskript: Tommy Wirkola
Medvirkende: Phoebe Dynevor, Whitney Peak, Djimon Hounsou, Matt Nable, Andrew Lees, Alyla Browne, Stacy Clausen, Dante Ubaldi, Sami Afuni, Chai Hansen
Plot
Da en katastrofal orkan rammer en kystby, må de strandede indbyggere kæmpe mod den hastigt stigende vandstand fuld af blodtørstige hajer for at overleve.
📺 Se trailer