Truth or Dare – Anmeldelse (3/6)

Truth or Dare er præcis, som traileren viser. Der er ingen overraskelser eller vild innovation i konceptet. Til gengæld leverer den varen til det publikum, der er målgruppen.

Personligt synes jeg, at Truth or Dare traileren så meget cool ud. Ikke at der var noget nyt på tapetet (overhovedet!), men det var et godt twist med det mærkelige smiley face. At alle potentielt er ansigtet på skurken, der viser sig ved et overdrevet drilsk smil.

Samtidigt anerkender jeg også blankt, at denne film ikke er lavet til mig. Bevares, jeg må da meget gerne købe en biografbillet, men jeg er ikke målgruppen. Det er nemlig teenagerne.

Dem, der virkelig føler det helt ind i sjælen, når der tales om “venskab for evigt” i forbindelse med endt uddannelse. Og hvor vilde fester og forhold på kryds og tværs fylder hverdagen med drama. Elsker du Pretty Little Liars og Teen Wolf, så er Truth or Dare nok også en film, der vil være fin underholdning for dig.

Er den også noget for mig? Tja, jeg nød faktisk Pretty Little Liars i ret mange sæsoner, før jeg stod af. Og jeg kan sagtens se en film, for det den er. Men det er der sateme mange andre, der har svært ved.

Tag filmen for det, den er

Jeg forstår simpelthen ikke, at man ser en film med det ene formål at hade den. Det med at “se en film ironisk” er sgu noget kujonagtigt i min bog. Selv hvis noget skulle overraske eller få dig til at hoppe lidt i sædet, så kan du jo dårligt nok anerkende det.

Se nu bare de film, du gerne vil se. Også selvom det er et gensyn med et klassiker for 117. gang. Det er der da mere mening med end at se noget nyt, bare for at svine det til.

Sorry, jeg sad bare i en biograf til pressevisningen og kunne høre alle dem, der vidste, de ville hade den. Og naturligvis får de ret. For det er en useriøs teen-drama og gyserfilm i ét, som er hele to ting, de ikke kan udstå.

Jeg var heller ikke vild med filmen og har ingen planer om at skulle eje den, når den udkommer. Men den leverede da præcis det, den skulle til sit publikum. Og har man som filmskaber så ikke leveret varen? Filmen tjente også over 18 mio. dollars i USA på åbningsweekenden alene. Med et budget på 3,5 mio. dollars må man sige, at den var en succes.

Alle film behøver ikke have mig i målgruppen, og det kan jeg utroligt nok sagtens acceptere.

Ja, det er teenage-pladder

Når nu jeg har afleveret min mindre svada omkring, at man skal tage filmen for det, den er, så anerkender jeg gerne, at der er meget teenage-pladder. Men jeg er da ikke sikker på hvor pladderagtig, jeg ville se den som, hvis jeg selv var teenager nu.

Ikke mange i castet er rent faktisk teenagere, men de skal stadig opføre sig, som om de var. Igen, så er det naturligvis, fordi det er målgruppen for historien.

Lucy Hale (Pretty Little Liars) og Tyler Posey (Teen Wolf) spiller de to hovedroller. Eller rettere, der er faktisk flere hovedroller, men de to skuespillere er mest kendte, så de føres frem. Reelt er dette Lucy Hales film. Det er hendes karakter, Olivia, hvis historie vi følger.

Derfor er det især også hendes bedste veninde, Markie, der får meget skærmtid. Markie spilles af Violett Beane (The Flash tv-serien). På mange måder har hun en af de mere interessante karakterer, da hun skal være mere impulsiv og egoistisk. Uden at blive skurken naturligvis, for det ved vi jo allerede, at smiley face elementet er.

Et mix af velkendte plots

Det er svært ikke at føle, man er fanget i en MTV-udgave af It Follows. Helt fra starten, hvor Olivia (Lucy Hale) skal lokkes i fordærv af den charmerende unge mand. Det er bogstavelig talt sådan, It Follows også starter.

Og det med at “noget” følger efter de implicerede, og man ikke kan slippe væk? Det smager også lidt meget af It Follows, men alligevel er der lige så meget Freddy Krueger over den del. Det er nemlig ikke sådan at slippe af med smiley face igen. Præcis som Freddy, der hele tiden er på lur.

Nå ja, og så er der faktisk nogle ret skønne dødsscener i stil med Final Destination, som nok vil tilfredsstille de fleste gyserfans.

For mig er den primære årsag til, at Truth or Dare ikke kommer op højere karakter, at den er for lang og uopfindsom. Der er gode bi-historier undervejs, men man har gættet meget af det på forhånd. Man kunne snildt have skåret 15 minutter væk og gjort hele fortællingen mere skarp.

Filmen er instrueret af Jeff Wadlow, der de seneste år har været producer på både Bates Motel og The Strain tv-serierne. Hans spillefilminstruktørdebut var med Cry Wolf (2005), der da havde et vist potentiale. Derfor er det ærgerligt, at han ikke har mere på hjertet end dette.

Men igen, så lander vi nok i fælden med målgruppen. Det er ikke en film til hardcore gyserfans, men derimod en teenage-slasher, der mere er til et MTV publikum end Blodig Weekend holdet. Det er helt fint, så længe man ved, at der ikke er meget guf at komme efter.

Havde jeg været teenager i dag, så havde jeg dog klart smuttet i biografen for at se Truth or Dare. Og jeg ville sikkert også være udmærket tilfreds med oplevelsen bagefter.

FAKTA

Biografpremiere: 3. maj 2018
DVD-premiere: 13. september 2018
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Jeff Wadlow
Medvirkende: Lucy Hale, Tyler Posey, Violette Beane, Nolan Gerard Funk, Hayden Szeto, Sophia Taylor Ali m.fl.

PLOT: På en sidste ferie til Mexico med vennerne fra college bliver Olivia lokket til at sætte dem i gang med et spil Truth or Dare (sandhed eller konsekvens). Her kan man afsløre, hvem man er hemmeligt forelsket i eller kaste sig ud i dumdristigheder, der ellers ville blive set skævt på. Først for sent går det op for Olivia, at hvis hun ikke afslører, at hun er lun på sin bedste venindes kæreste, og hvis den festglade veninde ikke udfordrer tyngdeloven og tømmer en flaske vodka, mens hun balancerer på et hustag… så er straffen døden. En ondsindet ånd har taget magten over den uskyldige selskabsleg og forvandler den til blodig alvor.