Hvis man er til de store kultklassikere og ikoniske film inden for både horror, spaghetti-westerns og hardcore action, så skal man unde sig selv at få set den danske amatør-produktion Udbrud.

Det er et regulært passionsprojekt skabt af Henrik Andersen og Kim Hermansen. Man kan argumentere, at det er tydeligt, der er mange amatørkræfter inde over, men det synes jeg faktisk slet ikke er tilfældet. Det virker ærligt og ægte, men absolut også meget gennemført og professionelt.

Alt fra manuskript til speciel effects er lavet af af folk, der brænder for at lave film og gerne af horrorvarianten, hvor man virkelig kan slå sig løs. Selv musikken er skabt særligt til at være til stede i hvert sekund af denne film, og man mærker tydeligt indflydelsen fra en lang række ikoniske lydsider. Generelt er der en række referencer og især Mad Max indflydelsen er tydelig mod slutningen, men det er klart en kompliment og ligger helt i tråd med den linie, der er lagt fra starten.

Der er flere dejlig platte og humoristiske øjeblikke og en række lækre, klamme scener, så hvis man er til den slags, vil man sætte stor pris på disse elementer. Det bedste ved alle disse scener i filmen er, at det er tydeligt, man ønsker at referere til andre film og ønsker at gøre det hele professionelt, men samtidig også med et glimt i øjet, så det ikke bliver for alvorligt.

Netop derfor er der faktisk et enkelt element, der falder igennem, og det er hovedrollen, der spilles af Anna Stenholt. Der er lidt for meget alvor og frygt over hende i starten, hvor det havde været på sin plads med en lidt mere kitsch spillestil og glimt i øjet, da det er sådan, resten af filmen fungerer fra starten. Det er en lille ting i det store hele, men desværre en der fylder, så derfor må det nævnes.

Det skal dog ikke tage noget væk fra, at det er en utroligt underholdende film, og det ville da være herligt, hvis det blev muligt for flere at se den på en helt enkel måde – f.eks. i biografen, hvor jeg forestiller mig, at det må give en ekstra dimension, når en fyldt sal kollektivt kan glæde sig over de små referencer og super klamme momenter, der fremkalder enten kvalme eller stor latter.

udbrud still

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.