WOLF MAN er en ny gyserfilm i de danske biografer. Som titlen afslører, er det en varulv-fortælling, men dog ret anderledes. Faktisk er vi mere ude i psykologisk body horror end klassisk action-monsterfilm. Læs vores fulde Wolf Man anmeldelse her!

WOLF MAN er en ny varulvehistorie fra Leigh Whannell, der nu kan ses i de danske biografer. Det er sikkert en film, der vil dele vandene, da der skal noget forventningsafstemning på banen. Vi er nemlig ude i en noget anderledes varulvefilm.

Faktisk er vi mere ude i psykologisk body horror end klassisk action-monsterfilm. Og det er på ingen måde dårligt, men måske ikke det, mange forventer. Jeg kan derfor frygte, at mange vil blive skuffet over ikke at se de typiske varulve-scener i denne film.

Læs videre på vores Wolf Man filmanmeldelse nedenfor. Du kan se filmen i biografen herhjemme fra 16. januar 2025.

Fra barndomstraume til voksent mareridt

I Wolf Man møder vi første gang Blake Lovell som dreng, der skal ud og jage med sin far. På denne tur får de en voldsom oplevelse, der sætter sig i dem begge. Hans far er dog hård, og det gør, at deres forhold ikke er særligt godt.

Så springer vi 30 år frem i tiden, hvor Blake (Christopher Abbott) nu er blevet gift og far til en lille pige. Han er gået hen og blevet en moderne blød mand, mens det er hans hustru, Charlotte (Julia Garner), der tjener pengene til husstanden.

Ægteskabet er ikke helt godt, men deres datter Ginger (Mathilda Firth) er glad og sund, så helt galt er det ikke. Alligevel slår Blake til, da muligheden for at komme lidt væk som familie byder sig. Det er godt nok på en sørgelig baggrund, da det er fordi, hans far endelig er erklæret død efter at have været forsvundet længe.

Ulvemanden i skoven

Den lille familie tager til hans barndomshjem i Oregons store skove, hvor huset skal ryddes, og de ellers skal nyde tiden sammen alene. Der er heller ikke mobildækning, så det er uden forstyrrelser.

Dét skal dog blive et alvorligt problem, da de bliver overfaldet af et mystisk vilddyr, allerede inden de når helt frem. Og ja, det er en ulvemand, vi er ude i. Præcis som dengang Blake var ude i skoven med sin far som barn.

Blake bliver såret, men de formår dog at komme frem til huset og barrikadere sig efter bedste evne. Derefter skal vi se en voldsom og mærkværdigt skræmmende aften og nat udspille sig på måder, ingen af dem kunne have forudset.

Wolf Man (2025) – Anmeldelse | Leigh Whanell Varulvefilm

Et anderledes syn på varulve

Med Wolf Man anno 2025 får vi en helt anderledes historie til varulve-universet. En historie, hvor titlen afslører første anderledes element; Vi er ude i en ulvemand fremfor en “klassisk” varulv.

Faktisk var der dele af filmen, hvor jeg tænkte betydeligt mere på den ikoniske Cronenberg body horrorfilm Fluen fremfor nogen anden varulve-film, jeg har set. Og hele hovedhistorien, der er omdrejningspunktet i Wolf Man, udspilles over kun ét døgn. Eller faktisk primært en aften og nat.

Glem derfor alt om de klassiske fuldmåne-hyleri og en mand, der bliver ulv og forvandles tilbage igen.

Desuden får vi lov til at opleve, hvordan “forvandlingen” sker fra både de raske menneskers side og fra den inficerede mands side.

Dét giver en anderledes men også meget voldsom oplevelse, da vi ser, hvordan han oplever, at hans verden ændrer sig. Både syn og hørelse, hvilket vi også får en idé om via oplevelsen fra hans synsvinkel.

Se Wolf Man i de danske biografer nu

Det er Leigh Whannell, der har instrueret Wolf Man, og han leverer endnu en gang en solid genrefilm. Hans forrige film er The Invisible Man (2020), Upgrade (2018) og hans instruktørdebut Insidious 3 (2015). Vi bliver bare sjældent skuffet, når Leigh Whannell er i førersædet. Gerne både som forfatter og instruktør.

Med Wolf Man er han da også medforfatter på manuskriptet sammen med Corbett Tuck, der her får sin debut som forfatter. Hun har dog medvirket i flere film (herunder et par Insidious-film). Hun er faktisk gift med Leigh, og de har tre børn sammen, så det er et samarbejde, der fungerer på alle planer.

ET LILLE PIP HERFRA

Personligt må jeg sige, at denne ægteskabs-duo fungerer bedre end James Wan og hans hustru, Ingrid Bisu, da de kom på historien til Malignant sammen. Og helt ekstremt galt går det stadig for Neil Marshall, der laver den ene hæslige film efter den anden sammen med hans kæreste Charlotte Kirk.

Som sædvanligt er både Christopher Abbott (der undervejs bliver noget uhumsk at se på) og Julia Garner helt fantastiske i deres respektive roller. Julia Garner kunne godt have fået lidt mere at arbejde med, men nu hedder den Wolf Man, så hun er mere vidne til titelkarakteren.

Forventer man en klassisk varulvefilm med fuldmåne og vilde forvandlinger, bliver man nok skuffet. Jeg forventede intet konkret og blev oprigtigt begejstret. Hvis du er klar på en anderledes varulve- eller ulvemand-fortælling, så er Wolf Man et rigtig godt bud på en film, du bare skal se i biografen.

Wolf Man kan ses i de danske biografer fra torsdag den 16. januar 2025.

FAKTA

Instruktør: Leigh Whanell
Manuskript: Leigh Whanell, Corbett Tuck
Medvirkende: Christopher Abbott, Julia Garner, Matilda Firth, Sam Jaeger

Plot

En familie på en afsidesliggende gård bliver angrebet af et mystisk vilddyr, men efterhånden som natten falder på, begynder faderen at forvandle sig til noget uigenkendeligt.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg