:: Anmeldelse ::

Det er altid lækkert, når man kan gå ind til en film og reelt ikke vide, hvad man skal se – men dog allerede have hørt fra flere pålidelige kilder (i dette tilfælde amerikanske gysersites og hype i diverse sociale medier), at den i hvert fald er god. Det gør naturligvis også noget ved ens forventninger – de stiger lige et solidt nøk opad – men uden nogen specifik forventning, er man på ret sikker grund.

Det er en rigtig teen-gyser på mange punkter. Lidt letbenet og hjertelig, men en god portion varm humor og ditto drengerøvshumor. Men det viser sig hurtigt, at der er en hel del mere substans i ‘Chronicle’ end de gennemsnitlige teen-horror film. Meget mere faktisk. For især den primære hovedperson har det mildest talt ikke godt derhjemme, og det kommer til at påvirke både ham og historien i stor stil. Jeg vil især fremhæve Dane DeHaan, som spiller hovedpersonen Andrew. Han ligner en ung, nørdet Leonardo DiCaprio, og han brænder virkelig igennem på lærredet. Han har da også allerede 4 kommende film stående på IMDb for 2012/2013, så han skal vi nok få set meget mere til fremover.

Filmen er instrueret af den relativt ukendte Josh Trank, som ellers kun har instrueret TV-serien ’The Kill Point’. Derudover har Josh fundet på selve historien til ’Chronicle’ sammen med manuskriptforfatteren Max Landis, som er søn af ingen ringere end instruktøren John Landis. Det bliver også Max Landis, der skal skrive efterfølgeren til ’Chronicle’, mens instruktøren endnu ikke er på plads.

Det er svært at gå i detaljer uden at afsløre for meget, og filmens force er netop de ubekendte elementer i drengenes historie. Katalysatoren er dog det overnaturlige element, der bevirker, at de tre drenge i hovedrollen pludselig har fantastiske evner. De finder noget i et hule dybt nede under jorden, som nærmest gør dem til en slags Superman med forskellige potentialer. Det er nemlig noget, der skal trænes for at kunne udnyttes optimalt, og her viser det sig – som ved alle andre ting – at de tre knægte har talent for forskellige ting. Jeg glæder mig allerede helt enormt meget til efterfølgeren, som forhåbentlig forklarer mere om fænomenet med deres evner, mens denne film mest handlede om personerne, det påvirkede.

Filmen er i stor stil fortalt gennem videooptagelser lavet af drengene selv, men dog ikke udelukkende, hvilket jeg synes er en klar styrke. De rå optagelser giver et dybt indblik i personerne og deres indbyrdes bånd, men de begrænser ikke historien. Hverken visuelt eller plotmæssigt. Og visuelt er den VIRKELIG lækker! Nu så vi den også i den bedste biograf i Los Angeles i knivskarp digital kvalitet og fantastisk lyd, som netop er denne biografs primære fokus. For satan, det var flot.

Man tør jo nærmest ikke blinke, når der sker den ene fantastiske ting efter den anden. ‘Chronicle’ er virkelig en knaldperle af en film – og en af de bedste overraskelser længe! Du må simpelthen ikke gå glip af denne film. Hvad enten du ser den for spænding og gys – eller en virkelig god historie med troværdige og komplekse karakterer, der tilfældigvis også leverer solid underholdning!

Fakta

(Originaltitel: Chronicle)

Biografpremiere: 19-04-2012
Genre: Thriller | Sci-Fi | Action
Instr.: Josh Trank
Medv.: Dane DeHaan, Michael B. Jordan, Alex Russell m.fl.
Land: USA | UK, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.