3 spændende og uhyggelige spil med horrortema
Sponsoreret indlæg.
Horror-genren lever i bedste velgående. Vi kan simpelthen ikke få nok af gys og uhygge. Det gælder uanset om vi ser film og serier, spiller spil eller når vi sågar udforsker online slots på et casino på nettet. Der er noget ved uhyggen, som forekommer dragende og nærmest hyggelig i al sin uhyggelighed.
Af den årsag ser man i dag rigtigt mange forskellige spil blive udformet med alle mulige tænkelige gyser-formater. Nogle er skabt med et glimt i øjet, andre bliver hængende på nethinden for deres lidt for livagtige og bloddryppende udformning. Denne artikel kaster et blik på 3 spændende spil, der ligger i kategorien horror/gys.
Spillemaskinen Mental 2 fra Nolimit City
De færreste havde troet, at man ligefrem skulle kunne finde horror på et online casino, men det er ikke desto mindre tilfældet med online spillemaskinen Mental 2 fra spiludvikleren Nolimit City.
Det er ikke en tilfældighed, at det er Nolimit City, som står bag spillemaskinen. Spiludvikleren er oprindeligt svensk, men forstår sig i den grad på god gammeldags american horror. På Mental 2 spillemaskinen introduceres man for et gitter med fem hjul og tre rækker. Der er dermed 15 felter på spillemaskinen, som alle er udsmykket med uhyggelige symboler.
Temaet er et nedlagt sindssygehospital og ikke et venligt et af slagsen. Alt tyder på, at de indlagte ikke er blevet mødt med den største omsorg, for personalet skildres som værende både voldelige og psykisk uligevægtige selv.
Alt imens hjulene spinner og man skal forsøge at lande identiske symboler i gevinstlinjer, kan man høre tonerne af en dyster klaverlignende baggrundsmusik, der blot er med til at forstærke stemningen af uhygge. Spillet kan i sin grafiske udformning minde lidt om stilen fra de efterhånden klassiske Saw-gyserfilm, der har leveret uhygge igennem snart 20 år.
Resident Evil 2 fra Capcom Co.
Vi bevæger os væk fra casino spilgenren og til klassiske computer spil med Resident Evil 2 fra spilproducenten Capcom Co. Hvis nogen studser over at der er tale om en 2’er og at de selv mest af alt husker Resident Evil som et spil fra 90’erne så er der noget om snakken.
Resident Evil, den oprindelige version, blev lanceret til PC i 1998. Mere end 20 år efter valgte spiludvikleren Capcom Co. at genskabe det gamle computerspil til både PC, Xbox og Playstation. Det lykkedes med succes i 2019 og selvom der er kommet en 3’er i rækken, så skiller 2’eren sig ud for sin ekstremt fine måde at genskabe originalen.
I spillet opererer man ud fra en klassisk tredjepersons-vinkel i byen Racoon City. Her er der foregået et angreb med biologiske våben, så byen har forvandlet sig til en dystopisk verden, hvor zombier pludselig hærger gaderne.
Som spiller styrer man enten politi-rekrutten Leon S. Kennedy eller den unge kvindelige universitetsstuderende Claire Redfield og opgaven er naturligvis at redde sig gennem byen fra forskellige overraskelsesangreb fra de uhyggelige zombier.
Silent Hill 2 fra Bloober Team SA
Det er ikke alle nye computerspil, der rammer helt indenfor skiven. Men Silent Hill 2 må siges at gøre det. Og det er ikke engang fordi, der forekommer voldsomt meget bloddryppende horror på computerspillet udviklet af Bloober Team SA og udgivet af Konami Digital Entertainment. Silent Hill er fra 2024 og er en genskabelse af det oprindelige spil af samme navn fra 2001.
I Silent Hill 2 indtager man rollen som den unge enkemand James Sunderland. James har mistet sin kone, men får en dag et brev, der udgiver sig for at være fra hende. James kan ikke andet end at følge op på brevet, der leder ham til byen Silent Hill hvorfra brevet skulle være kommet.
Computerspillet folder sig ud som en lang vandring og udforskning af den tågeramte by, hvor man fremfor alt mærker uhyggen i det sære, afsidesliggende og øde byområde. Hvad der gemmer sig i de forladte huse og bygninger og om konen Mary rent faktisk findes derude et sted, må man selv finde ud af ved at spille spillet. Hvis man tør.