13-årige Sam Cleary (Javon “Wanna” Walton) har mistanke om, at hans mystiske og tilbagetrukne nabo Mr. Smith (Sylvester Stallone) faktisk er en legende, der gemmer sig i offentligheden. For tyve år siden blev Granite Citys superhelt, Samaritan, meldt død efter en heftig kamp med sin rival, Nemesis. De fleste tror, at Samaritan omkom i ilden, men nogle i byen, som Sam, har håb om, at han stadig er i live. Med kriminaliteten støt stigende og byen på randen af kaos, gør Sam det til sin mission at lokke sin nabo ud af skjulet for at redde byen.

Filmen er instrueret af Julius Avery (Overlord), inspireret af Unbreakable (2000) og Finding Forrester (2000) og har Sylvester Stallone samt Pilou Asbæk i nogle af hovedrollerne.

Læs vores anmeldelse af SAMARITAN her >

FAKTA

  • VOD-premiere: 26. august 2022 (Prime Video)
  • Genre: Science Fiction, Action, Drama, Fantasy
  • Instruktør: Julius Avery
  • Medvirkende: Sylvester Stallone, Pilou Asbæk, Javon 'Wanna' Walton, Martin Starr, Natacha Karam