Se programmet til Blodig Weekend 2025 med gys og gru i København, Aarhus og Odense fra 12.-16. november. Du kan både finde forpremierer og ikoniske horror-klassikere!
Den årlige genrefilmfestival Blodig Weekend vender tilbage i 2025 – og denne gang bliver det større end nogensinde. Fra den 12.-16. november ruller blodet atter over lærrederne i Empire Bio i København, Øst for Paradis i Aarhus og Café Biografen i Odense i samarbejde med Skrækfest.
Festivalen byder på hele 18 forskellige film, hvoraf alle kan opleves i Empire Bio, mens et udvalg også vises i Aarhus og Odense.
Som altid er det en blanding af nye forpremierer, kultklassikere og grumme genrefilm, der får gyserfans til at stimle sammen i mørket.
Udover filmene byder festivalen på de traditionsrige indslag:
- Collector’s Market i Empire Bio lørdag, hvor man kan købe film, figurer, plakater og andet lir.
- Blodig Quiz med præmier og uhygge.
- Introduktioner og Q&A’s med både filmskabere og fagfolk.
Åbningsfilm: The Toxic Avenger
Blodig Weekend 2025 åbner med et grotesk brag, når The Toxic Avenger indtager lærredet i Empire Bio onsdag aften. Filmen introduceres af Bjarke Friis Kristensen fra kino.dk.
Senere samme aften fortsætter festivalen med Keeper – den nye film af Osgood Perkins, der er kendt for Longlegs med Nicolas Cage samt Stephen King-filmen The Monkey.
Klassikere og nye gys
Blandt højdepunkterne finder vi kultklassikerne Re-Animator (1985) og Bride of Re-Animator (1990), mens nye titler som Somnium, Bone Lake, Flush og Alpha viser, at moderne genrefilm stadig kan chokere.
Familier med hang til uhygge kan også se frem til animationsfilmen Nat i Dyreparken som forpremiere – og for børnene bydes der endda på ansigtsmaling.
Se programmet for alle tre biografer her:
Empire Bio (København)
Onsdag 5. november
- 19:30: Fysisk program-launch & forpremiere på den japanske gyser EXIT 8
Onsdag 12. november
- 19:00: THE TOXIC AVENGER (forpremiere) + intro
- 21:30: KEEPER (forpremiere)
Torsdag 13. november
- 17:00: THE THING WITH FEATHERS
- 19:30: RE-ANIMATOR (1985)
- 21:30: BRIDE OF RE-ANIMATOR (1990)
Fredag 14. november
- 16:30: SOMNIUM
- 19:00: BONE LAKE
- 21:00: FLUSH
Lørdag 15. november
- 10:00: NAT I DYREPARKEN (forpremiere) + ansigtsmaling (12:00-15:00)
- 12:00-17:00: COLLECTOR’S MARKET (gratis)
- 12:15: NATTENS ENGLE
- 14:30-16:00: BLODIG QUIZ (gratis)
- 14:45: MOTHER OF FLIES + Q&A
- 16:45: GOOD BOY
- 19:00: YNDIGE MENNESKER
- 21:30: REDUX REDUX + intro
Søndag 16. november
- 12:30: BURNING
- 15:00: DOG OF GOD
- 17:00: ALPHA (forpremiere) + intro
- 19:30: INFLUENCERS
Øst for Paradis (Aarhus)
Fredag 14. november
- 19:00: THE TOXIC AVENGER (forpremiere)
Lørdag 15. november
- 18:30: RE-ANIMATOR (1985)
- 21:00: BRIDE OF RE-ANIMATOR (1990)
Søndag 16. november
- 18:30: BONE LAKE
- 21:00: GOOD BOY
Café Biografen (Odense)
Fredag 14. november
- 19:00: THE TOXIC AVENGER (forpremiere)
Lørdag 15. november
- 18:30: GOOD BOY
- 21:00: RE-ANIMATOR (1985)
Søndag 16. november
- 17:00: HORRORFILM PÅ 48 TIMER
- 19:00: THE THING WITH FEATHERS
Blodig Weekend 2025 afholdes den 12.-16. november i Empire Bio, Øst for Paradis og Café Biografen. Billetter kan købes via Kino.dk samt i Empire Bio, Café Biografen og Øst for Paradis.