Er du klar til at gyse foran skærmen? Netflix har efterhånden opbygget et massivt katalog af horror-serier – fra klassiske spøgelseshistorier til blodige zombie-mareridt.
Her finder du de bedste gyserserier på Netflix lige nu (opdateret december 2025) – nøje udvalgt af Heaven of Horror. Og ja, vi kan godt afsløre, at navnet Mike Flanagan går igen flere gange. Til gengæld er der også plads til både asiatiske og europæiske gys samt en enkelt serie fra Egypten.
Leder du efter film i stedet? Se også de bedste gyserfilm og thrillere på Netflix >
The Haunting of Hill House – Gyserserie fra Mike Flanagan
Et moderne mesterværk i gysergenren.
Fem søskende vokser op i et hjemsøgt hus og må som voksne konfrontere fortidens spøgelser.
The Haunting of Hill House blander familiedrama med overnaturlig rædsel – og resultatet er uforglemmeligt.
Ratched – Amerikansk gyserserie fra Ryan Murphy
Sarah Paulson spiller den ikoniske Mildred Ratched – en sygeplejerske med et mørkt sind bag det perfekte smil.
Visuelt overdådig og urovækkende, som kun Ryan Murphy kan levere det.
The Haunting of Bly Manor – Gyserserie fra Mike Flanagan
En barnepige flytter ind på det smukke, men hjemsøgte Bly Manor i 1980’ernes England.
Et gotisk kærlighedsdrama forklædt som gys – hvor døden aldrig helt giver slip.
Midnight Mass – Gyserserie fra Mike Flanagan
En præst bringer mirakler – og mørke – til en lille øby.
Midnight Mass er langsomt opbyggende, filosofisk horror med Flanagans sædvanlige eksistentielle nerve.
Marianne – Fransk gyserserie
En forfatter opdager, at hendes skrækhistorier bliver til virkelighed. Derfor tager hun til sin hjemby for at møde fortidens dæmoner, der inspirerer hende til at skrive.
Marianne er en brutal, mørk og ekstremt effektiv europæisk gyser – kort sagt: undervurderet Netflix-uhygge.
Huset Ushers fald (The Fall of the House of Usher) – Gyserserie fra Mike Flanagan
Et familiedynasti smuldrer, mens døden plukker arvingerne én efter én.
Inspireret af Edgar Allan Poe og fortalt med Flanagans mesterlige sans for gru og gotik.
All of Us Are Dead – Koreansk zombieserie
Da zombievirussen rammer et gymnasium, bliver eleverne fanget midt i blodig kaos.
En intens, følelsesladet og brutal serie – perfekt til dig, der elsker koreansk horror.
Archive 81 – Gyserserie med sci-fi-elementer
En arkivar opdager noget langt mere uhyggeligt end gamle VHS-bånd.
Archive 81 leverer en fascinerende blanding af found footage, kosmisk gys og sekterisk mysterium.
Guillermo del Toro’s Cabinet of Curiosities – Gyserantologiserie
Del Toro samler nogle af nutidens bedste instruktører til at fortælle dystre, visuelt imponerende gyserfortællinger.
En lille gave til horror-fans.
Kingdom – Koreansk zombieserie i historisk setting
En mystisk epidemi breder sig i det feudale Korea, og kronprinsen må kæmpe mod både intriger og levende døde.
Kingdom er episk, smuk og fuld af chokmomenter.
Red Rose – Britisk gyserserie
En mystisk app styrer teenagere mod farlige valg med dødelige konsekvenser.
Et moderne teknologisk mareridt, der føles skræmmende realistisk.
Brand New Cherry Flavor – Canadisk/amerikansk gyserserie
Hollywood, 1990’erne – og en forbandelse med katte, magi og hævn.
Surrealistisk og grotesk på den mest fascinerende måde.
Paranormal – Egyptisk gyserserie
En skeptisk forsker bliver trukket ind i paranormale sager.
Paranormal byder på egyptisk folklore og klassisk spøgelsesgys – et frisk pust på Netflix.
Stranger Things – Sci-fi-gyserserie med 80’er-stemning
Netflix’ største gyserhit nogensinde.
Mystiske eksperimenter, overnaturlige kræfter og ægte 80’er-nostalgi.
Stranger Things er stadig en uovertruffen blanding af eventyr og horror.
Don’t Come Home – Thailandsk gyserminiserie
En mor flytter ind i sin families gamle dystre palæ, hvor hun konfronteres med mørke hemmeligheder fra fortiden, efter at hendes lille datter forsvinder på mystisk vis.
Don’t Come Home er klassisk asiatisk spøgelsesgys med følelsesmæssig dybde.
Nej, vi har ikke glemt…
Der er to genre-serier, vi normalt altid ville nævne, når vi taler om de bedste Netflix-serier. Den eneste årsag til, at de ikke er med blandt ovenstående er, at de primært betegnes som sci-fi og “kun” sekundært som horror. Og ja, det kan man måske også sige om nogle af serierne på listen, men nu har vi fulgt de offielle data til ovenstående.
“Okay, men hvad er så de to all-time favoritserier, der ikke er med i ovenstående?”, spørger du nysgerrigt?
Dark (2017-2020)
Det er naturligvis den fantastiske tyske sci-fi serie Dark, der har tre skønne sæsoner med det fedeste cast og den skønneste intro.
Black Mirror (2011-)
Og så er det den ekstremt dystre og dystopiske sci-fi antologi Black Mirror, der byder på et væld af afsnit, der snildt kunne høre hjemme på en liste over de bedste genrefilm, hvis de var lidt længere.
Black Mirror er stadig en aktiv serie, selvom der kan være mange år mellem sæsonerne – senest kom sæson 7 her i 2025. Tilbage i 2018 kom der endda også en Black Mirror-film. Har du aldrig set den første sæson, kan den varmt anbefales. Jeg husker stadig, da jeg så det allerførste afsnit (oprindeligt hørte antologiserien hjemme på BBC), og jeg har ikke glemt det siden!
Flere gysertips til din Netflix-liste
Er du stadig ikke (tilstrækkeligt) skræmt? Så tag et kig på:
👉 De bedste gyserfilm på Netflix
👉 De bedste thrillere på Netflix
✅ Opdateret december 2025
📺 Alle titler er tilgængelige på Netflix Danmark
💀 Listen opdateres løbende – føj siden til dine favoritter for nye gys!
