Dust Bunny er en kommende genrefilm instrueret og skrevet af Bryan Fuller, der igen slår pjalterne sammen med danske Mads Mikkelsen for første gang siden kultserien Hannibal. Allerede nu ligner filmen en af årets mest spændende genretitler. Læs mere om Dust Bunny her på siden.

Dust Bunny ser ud til at blive en vanvittig spændende genrefilm. I hvert fald ud fra det, vi indtil videre ved – fra dem foran og bag kameraet samt selve plottet.

Plot: Et monster under sengen – eller noget endnu værre?

Dust Bunny-filmen følger en tiårig pige, der beder sin udspekulerede nabo om hjælp til at dræbe monstret under hendes seng. Hun er overbevist om, at dette væsen har ædt hele hendes familie.

Om monstret er virkeligt – eller blot en manifestation af noget langt mere menneskeligt – må publikum vente med at finde ud af.

Stærkt cast med både gyserikoner og nye talenter

I Dust Bunny finder vi et imponerende cast, der heldigvis byder på flere velkendte ansigter:

  • Mads Mikkelsen (Hannibal)
  • Sigourney Weaver (Alien, Ghostbusters)
  • David Dastmalchian (The Boogeyman)
  • Sophie Sloan
  • Rebecca Henderson
  • Sheila Atim (The Woman King)

Det er især gensynet mellem Bryan Fuller og Mads Mikkelsen, der vækker glæde blandt mange gyserfans. Deres samarbejde i gyserserien Hannibal (2013) er stadig elsket blandt fans og står som en af de mest visuelt og psykologisk stærke serier i moderne gyser-tv.

Bryan Fuller bag kameraet

Instruktør og manuskriptforfatter Bryan Fuller er kendt for at skabe mørke, stilistiske universer fyldt med både brutalitet og skønhed. Med Dust Bunny lader det til, at han igen bevæger sig ind i en verden, hvor barndommens frygt møder voksenlivets grusomme realiteter.

Og Dust Bunny er faktisk hans spillefilmsdebut, da hans normalt laver tv-serier.

Hvornår har Dust Bunny dansk premiere?

I USA havde filmen biografpremiere den 5. december 2025. Men i Danmark fik filmen først oplyst en digital premieredato, der hed 9. marts, men nu har Another World Entertainment valgt at sende den i biografen i Danmark i stedet for. Den dansk biografpremiere er 7. maj 2026.

Du kan læse vores anmeldelse af filmen her >

Trailer til gyserfilmen Dust Bunny

Den officielle trailer giver allerede nu en foruroligende forsmag på det univers, vi kan forvente. Du kan se den nedenfor.