Elsker du A QUIET PLACE-universet, skal du se ELEVATION. Vi er i en post-apokalyptisk verden, hvor højderne nu er vores redning. Desværre har vi ikke en chance her i Danmark, da landet er både fladt og lavtliggende. Derfor er det heldigt, at ELEVATION foregår i Colorados bjerge. Læs mere om den nye monsterfilm her! (Advertorial)

ELEVATION er en ny sci-fi monster-thriller, der er produceret af Brad Fuller, som også er producer på A QUIET PLACE. Der er da heller ikke tvivl om, at ELEVATION er helt perfekt til enhver, der elsker universet fra den ekstremt succesfulde sci-fi-gyserfranchise, hvor det handler om at være stille.

Som titlen på denne nye sci-fi monsterfilm antyder, så handler det ikke om at være stille, men derimod om at opholde sig i højderne. Monstrene i ELEVATION bevæger sig nemlig ikke over 8.000 fod, og derfor er det bare om at komme så højt op – og så hurtigt som muligt.

Netop derfor kan ELEVATION heller ikke foregå hvor som helst. Vi befinder os i den amerikanske delstat Colorado, der faktisk er den eneste stat i USA, der ligger over 1.000 meters højde, hvilket svarer til ca. 3.300 fod.

Alle i Danmark ville være udryddet

3.300 fod er desværre ikke i nærheden af at være nok, da menneskene skal op over de 8.000 fod. Men heldigvis ligger bjergkæden Rocky Montains også i Colorado.

I Danmark ville menneskeheden til gengæld være udryddet.

Vores højeste punkt svarer til ret beskedne ca. 560 fod, og derfor ville ingen i Danmark kunnet have overlevet. Da monstrene i ELEVATION gravede sig op og angreb menneskeheden, havde vi ikke haft en chance her.

Faktisk ville det af meste af Skandinavien ikke overleve, da kun Norge kan byde på højder over monstrenes grænse i ELEVATION. Dertil kommer udfordringerne med mad, vand og andre nødvendigheder.

Så ville vi da trods alt have haft mere af en chance i A QUIET PLACE-verdenen.

En ægte gyserproducer

Produceren bag ELEVATION er velkendt med det postapokalyptiske univers fra A QUIET PLACE. Men faktisk har producer Brad Fuller også været producer på nogle af de mest populære gyserfranchises.

Han stod blandt andet bag flere reboots or remakes af flere ikoniske franchises. Fra The Texas Chainsaw Massacre rebooten fra 2003, The Amityville Horror remaken fra 2005, og de to forsøg på at genopvække de ikoniske gyserfranchises: Friday the 13th og A Nightmare on Elm Street.

I 2013 var Fuller med til at få THE PURGE-filmen produceret, hvilket siden hen blev til en franchise, der både har budt på flere film og en serie. Og så kom naturligvis også A QUIET PLACE.

Elsker du A QUIET PLACE-universet, skal du se ELEVATION!

Lille cast med velkendte skuespillere

Man skulle tro, at skuespillerne ikke er kendte, når vi lægger ud med fokus på produceren. Men det skyldes, at Brad Fuller har et ret omfattende gyser-bagkatalog.

Skuespillerne i ELEVATION er også velkendte ansigter og navne. I de to primære roller har vi  Anthony Mackie og Morena Baccarin.

Anthony Mackie har haft stor succes i diverse Marvel-film i MCU. Dernæst også i Marvel-serien The Falcon and the Winter Soldier som titelkarakteren “Falcon”, mens han fremover faktisk er en ny Captain America.

Genrefans kan måske også genkende Anthony Mackie fra sci-fi gyserserien Black Mirror og sci-fi serien Altered Carbon. Her spillede han hovedrollen i genre-hybridfilmen Synchronic (2019) overfor Jamie Dornan og Christopher Landons hyggegyser We have a Ghost (2023).

Morena Baccarin er lige nu bedst kendt fra Deadpool-filmene som titelkarakterens helt store kærlighed. Hun var dog også med i katastrofefilmen Greenland (2020) og har lavet en masse stemmearbejde.

Desuden havde Baccarin hovedroller i to ret ikoniske sci-fi-serier. Først i Joss Whedons Firefly og så i V, hvor hun blev selve ansigtet, der skulle sælge serien ind. Det lykkedes indledningsvist, da V fik premiere i 2009 med rekordhøje seertal.

Er ELEVATION starten på en ny monster-franchise?

Slutningen på ELEVATION lægger kraftigt op til, at der kan komme flere monsterfilm, så dette kunne sagtens være starten på en ny monsterfranchise. Det er helt sikkert kun succes og risikovillighed, der kan stå i vejen for flere film.

Bare se på franchises som Sharknado, der efterhånden har over 6 film i franchisen plus nogle spinoff film.

I øvrigt uden yderligere sammenligning, da ELEVATION har lækre special effects og på ingen måde minder om netop den syrede franchise med hajtornadoer.

Men der er tydeligvis masser af historie, da vi med denne første ELEVATION-film får en lille bid af, hvordan mennesker klarer sig, når monstrene har overtaget. Altså som vi kender det fra A QUIET PLACE, selvom ELEVATION på alle måder er en helt anderledes form for historie.

I første omgang kan du jo smutte i biffen her i juleferien og se filmen.

ELEVATION har dansk biografpremiere 25. december 2024. Se traileren nedenfor.

Advertisement

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg