Hvilke gyserfilm kommer der på Netflix i januar 2023? Se her en liste over de gyserfilm, thrillere, true crime og science fiction-film samt serier, der kommer på Netflix i januar 2023.

Listen over gyserfilm, thrillere, true crime & sci-fi film samt serier på Netflix i januar 2023 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Netflix’ egne titler har normalt premiere kl. 9 dansk tid, mens titler de køber fra andre ofte har premiere tidligere på dagen.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

Der kan ske ændringer i premieredatoerne fra Netflix, og titlerne kan også blive forsinket. Bogmærk eventuelt denne side og hold øje med ændringerne.

Indiskrete blikke / Lady Voyeur: Sæson 1 (2023)

Premiere den 1. januar 2023

En talentfuld, voyeuristisk hacker bliver hvirvlet ind i en farlig efterforskning, efter hendes sexarbejdernabo tager af sted på weekendtur.

Kaleidoscope: Sæson 1 (2023)

Premiere den 1. januar 2023

En mestertyv og hans team forsøger et storslået og udspekuleret kup til en værdi på 7 mia. dollars, men bedrag, grådighed og andre trusler underminerer deres planer.

Læs vores engelske KALEIDOSCOPE anmeldelse >

Copenhagen Cowboy: Sæson 1 (2023)

Premiere den 5. januar 2023

En kvinde med mystiske overnaturlige evner er hele livet igennem blevet solgt som menneskelig lykkeamulet. Nu søger hun hævn over dem, der har gjort hende fortræd.

Læs vores COPENHAGEN COWBOY anmeldelse >

Dødens herskerinde / Woman of the Dead: Sæson 1 (2023)

Premiere den 5. januar 2023

Under en hævngerrig søgen efter sin mands morder ender en kvinde med at udstille de dybe og grimme hemmeligheder, som det lille samfund, hun tilhører, gemmer på.

Læs vores DØDENS HERSKERINDE anmeldelse >

The Pale Blue Eye (2023)

Premiere den 6. januar 2023

West Point, 1830. En livstræt detektiv hyres til i al fortrolighed at efterforske et brutalt mord på en kadet. Kadetternes tavshedskultur spænder ben for efterforskningen, så han rekrutterer en af deres egne til at hjælpe med at opklare sagen – en ung mand, som verden senere skal lære at kende som Edgar Allan Poe.

Læs vores THE PALE BLUE EYE anmeldelse >

Mumbai Mafia: Police vs the Underworld (2023)

Premiere den 6. januar 2023

I 1990’ernes Mumbai har en forbryderkonge og hans netværk ubegrænset magt over byen, indtil politiet opretter en “encounter-styrke”, der dræber deres mål uden tøven.

Læs vores engelske MUMBAI MAFIA anmeldelse >

The Hatchet Wielding Hitchhiker (2023)

Premiere den 10. januar 2023

Denne chokerende dokumentar følger en sorgløs nomades opstigen til viral stjernestatus og den efterfølgende nedtur, der gjorde, at han endte bag tremmer.

Læs vores engelske anmeldelse >

Last Seen Alive (2022)

Premiere den 13. januar 2023 – OBS! Flyttet til 1. februar!

Wills ekskone forsvinder på mystisk vis på en tankstation, og politiet tror, at Will står bag. Fast besluttet på at finde hende dykker han ned i byens underverden, i en hårrejsende kamp mod uret.

Trial by Fire (2023)

Premiere den 13. januar 2023

Efter den tragiske brand i biografen Uphaar Cinema må to sørgende forældre håndtere tabet af deres børn og en hård kamp for retfærdighed. Baseret på virkelige hændelser.

Læs vores engelske TRIAL BY FIRE anmeldelse >

Stowaway (2022)

Premiere den 14. januar 2023

En ung kvinder arver helt uventet en yacht efter sin far, som hun dårligt kendte, men da båden kapres af nådesløse forbrydere, må hun kæmpe for sit liv.

Shutter (2008)

Premiere den 14. januar 2023

Et ungt, nygift par hjemsøges af nogle underlige skygger i de fotografier, de fremkalder, efter de har været involveret i en bilulykke.

Perfect Stranger (2007)

Premiere den 14. januar 2023

Ro risikerer sit eget liv for at afsløre identiteten på en fremmed, der lurer på internettet og måske ligger inde med svaret på hendes venindes mord.

Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre – Sæson 1 (2023)

Premiere den 19. januar 2023

Mangaens gysermester Junji Ito leverer et nervepirrende udvalg af nogle af sine mest bizarre, foruroligende og skræmmende fortællinger.

Freaky (2020)

Premiere den 19. januar 2023

En upopulær high school-elev bytter på magisk vis krop med en midaldrende seriemorder og finder ud af, at hun kun har 24 timer til at bryde forbandelsen.

Læs vores FREAKY anmeldelse >

JUNG_E (2023)

Premiere den 20. januar 2023

I en postapokalyptisk nær fremtid leder en forsker et laboratoriums bestræbelser på at afslutte en borgerkrig ved at klone hjernen fra en heroisk soldat – hendes mor.

Læs vores JUNG_E anmeldelse >

Shahmaran / Şahmaran: Sæson 1 (2023)

Premiere den 20. januar 2023

Da Şahsu tager til Adana for at få undervisning, er det hendes perfekte chance for at møde sin fremmedgjorte bedstefar. Hun bliver dog hurtigt viklet ind i en legende.

Læs vores engelske SHAHMARAN anmeldelse >

Awaken: Sæson 1 (2020)

Premiere den 20. januar 2023 (kun med engelske sprogindstillinger)

Police officers investigate dark secrets that link a series of present-day murders with puzzling incidents that took place in a town 28 years ago.

Snepigen / The Snow Girl: Sæson 1 (2023)

Premiere den 27. januar 2023

Da en lille pige forsvinder under et optog i Málaga, bliver en ung journalist voldsomt opsat på at hjælpe Amayas forældre med at finde hende.

Læs vores SNEPIGEN anmeldelse >

Lockwood & Co.: Sæson 1 (2023)

Premiere den 27. januar 2023

En pige med overnaturlige evner og to intelligente teenagedrenge laver deres eget lille spøgelsesjægerbureau for at bekæmpe de mange genfærd, der hjemsøger London.

Læs vores LOCKWOOD & CO. anmeldelse >

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.