Da vi først så traileren til gyseren ‘Mama’, blev vi mildest talt begejstrede over, hvor lovende den så ud. Den gode nyhed er, at den er sat til at få premiere i de danske biografer.

Nicolaj Coster-Waldau og Jessica Chastain spiller hovedrollerne i den Guillermo del Toro-producerede gyser ‘Mama’, som instrueres af Andres Muschetti, der også lavede kortfilmen, som spillefilmen er baseret på.

‘Mama’ kommer i de danske biografer den 20. juni 2013, og det er UIP, der står for distributionen.

Plottet til ‘Mama’ er følgende:

For 5 år siden forsvandt de to søstre Victoria og Lilly sporløst fra deres hjem i forstaden. Deres onkel Lucas (Nikolaj Coster-Waldau) og hans kæreste Annabel (Jessica Chastain) har i al den tid desperat forsøgt at finde dem, men da pigerne helt utroligt bliver fundet i live i en gammel hytte, begynder Victoria og Lilly at overveje, om de har inviteret andre med indenfor. Annabel forsøger at give pigerne et normalt liv, men hun bliver efterhånden overbevist om, at en ondskab er til stede i deres hus. Er det bare pigerne, der lider af stress? eller er det et spøgelse, som har besat huset? Og hvordan overlevede pigerne alle de år alene?

Relaterede links