INSIDIOUS 6 har officielt fået grønt lys, og endnu engang med Lin Shaye i hovedrollen. Denne gang får hun også selskab af Amelia Eve, der er kendt fra The Haunting of Bly Manor. Læs mere om den kommende gyserfilm her!

INSIDIOUS 6 er officielt på vej – og fans af franchisen kan godt begynde at glæde sig.

Deadline rapporterer, at franchise-stjernen Lin Shaye vender tilbage, og hun får selskab af Amelia Eve, som mange kender fra Netflix-serien The Haunting of Bly Manor.

Filmen får amerikansk biografpremiere 21. august 2026, hvor vi igen skal en tur ind i “The Further”.

Lin Shaye vender tilbage til Insidious franchisen

Lin Shaye har været en af de mest markante figurer i Insidious-universet, og det er svært at forestille sig en film i serien uden hendes tilstedeværelse. At hun vender tilbage, vækker nok glæde hos mange gyserfans.

Denne gang deler hun skærmen med Amelia Eve, som for alvor brød igennem med Mike Flanagans The Haunting of Bly Manor. Samspillet mellem de to skuespillere bliver et af de helt store trækplastre i Insidious 6.

Ny instruktør bag kameraet

Instruktørstolen bliver denne gang overtaget af Jacob Chase, som tidligere har stået bag gyserfilmen Come Play. Chase har skrevet manuskriptet sammen med David Leslie Johnson-McGoldrick, der har solid gyser-erfaring fra at skrive The Conjuring 2.

Jacob Chase har vist, at han kan levere stemningsfulde og uhyggelige historier, og det gør ham til et spændende valg for den næste Insidious-film.

Som så ofte med Blumhouse-film er plottet til Insidious 6 holdt tæt ind til kroppen. Vi ved kun, at vi endnu engang skal tilbage ind i det dystre parallelunivers “The Further”.

En gyserfranchise med massiv succes

Insidious-franchisen startede i 2011, da James Wan instruerede den første film. Det skulle blive starten på en af de efterhånden mange gyserfranchises fra James Wan. Foruden Insidious, står James Wan også bag The Conjuring-universet og de grumme Saw-film.

Efter første Insidious-film fra 2011 fulgte:

Den seneste film blev faktisk den mest succesfulde i hele serien og cementerede, at publikum stadig har appetit på denne paranormale gyserverden.

Næste Insidious-film får premiere i 2026

Insidious 6 får premiere i USA den 21. august 2026, mens vi den danske dato bliver 20. august 2026. Vi forventer endnu en omgang intens, overnaturlig gys, hvor Blumhouse igen inviterer os ind i mørket.