Se en liste over hvilke horror, thriller og science fiction film samt serier, der kommer på Netflix december 2019.

Listen over horror, thriller og sci-fi film og serier på Netflix i løbet af december 2019 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

Der kan ske ændringer i premieredatoerne for Netflix i december 2019, og titlerne kan blive forsinket. Bogmærk eventuelt denne side og hold øje med ændringerne.

Dead Kids (2019)

Premiere på Netflix den 1. december 2019
En socialt akavet teenager bliver venner med en gruppe unge, der planlægger at bortføre skolens arrogante, rige dreng – indtil deres plan bliver dødbringende.

Læs vores engelske anmeldelse af DEAD KIDS >

Realms (2017)

Premiere på Netflix den 3. december 2019
Et bankrøveri går helt galt, og tyvene befinder sig pludselig på flugt med nogle gidsler. De havner i et øde hus i skoven, hvor de er helt alene – tror de.

Læs vores engelske anmeldelse af REALMS >

V Wars: Sæson 1 (2019)

Premiere på Netflix den 5. december 2019
En sygdom, der spredes hurtigt, og som forvandler ofrene til blodsugende vampyrer, sætter to bedste venner op mod hinanden i en kamp om menneskehedens fremtid.

Læs vores anmeldelse af V Wars >

The Chosen One: Sæson 2 (2019)

Premiere på Netflix den 6. december 2019
Tre læger, der er opsatte på at bringe en zikavaccine til det fjerntliggende Pantanal, støder sammen med en healer og bliver trukket dybt med ned i hans kults mysterier.

The Confession Killer (2019)

Premiere på Netflix den 6. december 2019
Da Henry Lee Lucas sigtes for mord, tilstår han, at han har begået yderligere hundredvis af mord. I denne dokuserie undersøges sandheden bag hans tilståelser.

Læs vores engelske anmeldelse af THE CONFESSION KILLER >

Kvinden i buret (2013)

Premiere på Netflix den 7. december 2019
I “Kvinden i buret” møder vi for første gang den uortodokse og desillusionerede vicekriminalkommisær Carl Mørck. Han er én af Københavns Politis skarpeste hjerner, men han er samarbejdsvanskelig og er blevet stuvet af vejen i kælderen under Politigården. Her sættes han i spidsen for Afdeling Q, politiets nyoprettede afdeling for “sager under særlig bevågenhed”. I virkeligheden skal han og hans nye makker Assad få tiden til at gå med katalogisere en række uopklarede gamle sager, men hurtigt kommer de på sporet af en sag, der trækker spor langt ind i toppen af dansk politik. Den fremadstormende unge danske folketingspolitiker Merete Lynggaard forsvandt sporløst fem år tidligere. Dengang blev det afskrevet som selvmord, men efterhånden som Carl Mørck og Assad får gravet sig ned i sagen, begynder den frygtelige sandhed at gå op for dem: De er kommet på sporet af en hensynsløs morder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Og det er kun et spørgsmål om tid før det er for sent!

Fasandræberne (2014)

Premiere på Netflix den 8. december 2019
I Fasandræberne starter vi i 1994, hvor et tvillingepar findes brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal outsider erklærer sig skyldig og dømmes for mordene. 20 år senere ender sagen på vicekriminalkommissær Carl Mørcks skrivebord, og han indser hurtigt, at noget er galt. Carl, hans assistent Assad og deres nye sekretær Rose, genoptager sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet siden mordene fandt sted. Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie. Hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, og de vil gøre alt hvad de kan for at forhindre fortiden i at indhente dem.

The 9th Precinct (2019)

Premiere på Netflix den 13. december 2019
En idealistisk betjent kommer med i en hemmelig politienhed, der kæmper mod makabre kræfter, som truer med at forrykke balancen mellem virkeligheden og det overnaturlige.

OBS! Denne titel kan kun ses på Netflix, hvis du har sat dine sprogindstillinger til engelsk.

Læs vores anmeldelse af THE 9TH PRICINCT >

Pacific Rim: Uprising (2017)

Premiere på Netflix den 15. december 2019
Jake Pentecost genforenes med Mako Mori for at lede en helt ny generation af Jaeger-piloter. Med sig har de rivalen Lambert, og den 15-årige hacker Amara. Sammen kæmper de mod en ny Kaiju-trussel.

Læs vores anmeldelse af PACIFIC RIM: UPRISING >

Don’t F**k With Cats: Hunting an Internet Killer (2019)

Premiere på Netflix den 18. december 2019

Da en video af en mystisk mand, der dræber to killinger, bliver lagt online, prøver internetbrugere fra hele verden at finde ud af, hvem han er. Men kattedræberen bliver kun opmuntret af al den opmærksomhed, han får, og fortsætter med at lægge endnu værre videoer op, og til sidst ender det med et mord. En dokumentarserie i 3 dele.

Læs vores anmeldelse af dokumentarserien her >

The Witcher: Sæson 1 (2019)

Premiere på Netflix den 20. december 2019
Witcheren Geralt, en muteret monsterjæger, forsøger at finde sin plads i en verden, hvor folk ofte er mere onde end monstrene.

Læs vores anmeldelse af THE WITCHER sæson 1 >

Lost in Space: Sæson 2 (2019)

Premiere på Netflix den 24. december 2019
Efter at være nødlandet på en fremmed planet kæmper familien Robinson mod alle odds for at overleve og slippe væk. Men de er omgivet af skjulte farer.

First Reformed (2017)

Premiere på Netflix den 24. december 2019
Efter en tragedie får feltpræsten Ernst Toller muligheden for en ny start som præst i en lille, historisk kirke. Da Mary, en gravid kvinde, der kæmper med en ustabil, radikal aktivist-mand, henvender sig til Toller, drages han ind i et farligt scenarie, hvor han tvinges til at konfrontere sin problematiske fortid og drives til farlig, chokerende adfærd. Opslugt af tanker om, at verden er i fare, kaster Toller sig ud i et farligt foretagende i håbet om endelig at genvinde sin tro og sit formål.

You: Sæson 2 (2019)

Premiere på Netflix den 26. december 2019
Sæson 2 følger igen Joe Goldberg i hans søgen efter kærlighed, hvilket fører ham til Hollywood, hvor drømme kan skabes eller knuses.

Læs vores anmeldelse af YOU sæson 2 >

The App (2019)

Premiere på Netflix den 26. december 2019
Mens han er i Rom for at lave sin første film, bliver skuespilleren Nick besat af en dating-app, der sender ham ind i en selvdestruktiv spiral.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.