Se hvilke horror, thriller og sci-fi film og serier, der kommer på Netflix i september 2018.

Listen over film og serier på Netflix i september 2018 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

SHUT IN

Premiere 1. september 2018
I den psykologiske thriller Shut In bor en kvindelig børnepsykolog afsides i New England med sin 18-årige syge søn. Da hun fanges i en vinterstorm, må hun forsøge at redde en ung dreng, før han forsvinder for evigt.

Læs vores anmeldelse af Shut In >

THE HANDMAIDEN

Premiere 1. september 2018
I 1930’ernes Japansk-besatte Korea bliver pigen Sookee ansat som tjenestepige til den Japanske rigmandsdatter Hideko, som lever et tilbagetrukket liv på en stor landejendom med hendes dominerende onkel. Men Sookee har en hemmelighed. Hun er i virkeligheden en tyv, som arbejder for en svindler, der håber at Sookee kan hjælpe ham med at forføre Hideko, så han kan få del i familieformuen. Men ikke alt går som man regner med i Park Chan-Wooks (Oldboy) episke fortælling om intriger, bedrag og seksuel forblændelse.

GHOST (1990)

Premiere 1. september 2018
I ‘Ghost’ lever Sam (Patrick Swayze) og Molly (Demi Moore) et lykkeligt liv sammen, indtil de en dag udsættes for et røveri, da de går igennem et mørkt stræde. Sam dør af sine kvæstelser, men vælger ikke at gå ind i det lys, der viser sig for ham. Han bliver på jorden som et spøgelse der er usynligt for alle levende. Kærligheden til Molly lever videre. Han bliver snart klar over, at omstændighederne omkring hans død ikke var som først antaget; der var tale om et mord, der var planlagt af en mand, der stod både ham og Molly nær. Sam må nu advare Molly og fortælle hende hvad der er sket, så hun ikke udsættes for det samme. Men idet han som spøgelse ikke kan komme i kontakt med hende, bruger derfor mediet Oda Mae Brown.

THE MUMMY (1999)

Premiere 1. september 2018
Brendan Fraser spiller en amerikaner, der tjener i den franske fremmedlegion, og som ved et uheld vækker en mumie til live.

THE MUMMY RETURNS (2001)

Premiere 1. september 2018
Mumien er tilbage – men er ikke ene om at ville verden til livs gennem had og ondskab. Endnu stærkere kræfter dukker op, så der er linet op til en skæbnesvanger kamp. Hjælp, bliver verden reddet!? Der er gået ti år siden den første film, The Mummy, sluttede. Året er nu 1935, og Rick O´Connell og Evelyn er blevet gift, de arbejder sammen og har en lykkelig tilværelse i London med deres 9-årige søn Alex. Men snart bliver idyllen brudt.

MUMIEN: DRAGEKEJSERENS GRAV (2008)

Premiere 1. september 2018
I Mumien 3 (The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor) har troldkvinden Zijuan kastet en forbandelse over Kinas hensynsløse Dragekejser og hans hær på 10.000 krigere og begravet dem i ler som en stor, tavs hær. Glemt for æoner, er kejseren (Jet Li) nu blevet vækket til live fra sin evige søvn af den unge eventyrer Alex O’Connell (Brendan Fraser) der nu må søge hjælp hos de eneste, der ved mere om at bekæmpe de udøde, end han selv gør – nemlig hans forældre. Dragekejserens tørst efter verdensherredømmet er ikke blevet mindre efter tusinder af år i ufrivillig fangenskab og med ufattelige overnaturlige kræfter, forsøger han nu at genoplive sin overjordiske hær, med mindre familien O’Connell kan stoppe ham.

BLADE RUNNER – THEATRICAL CUT (1982)

Premiere 3. september 2018
I det smog-hærgede dystopiske Los Angeles i 2019 bliver Rick Deckard kaldt tilbage fra sin pension for at efterforske en gruppe flygtede androider.

THE MOST ASSASSINATED WOMAN IN THE WORLD

Premiere 9. september 2018
I 1930’erne Paris, kæmper en skuespillerinde, berømt for hendes drabelige dødscener på Grand Guignol Theatre, mod en mystisk stalker og spøgelser fra hendes fortid.

ARRIVAL

Premiere 20. september 2018
Efter rumskibe er landet flere steder på jorden får en kvindelig sprogekspert til opgave, at finde ud af hvorfor de er kommet. Læs vores anmeldelse af ARRIVAL >

MANIAC

Premiere 21. september 2018
MANIAC er historien om Annie Landsberg (Emma Stone) og Owen Milgrim (Jonah Hill), der bliver udvalgt til de sene stadier af et mystisk medicinsk forsøg. Tingene går ikke helt som planlagt. En miniserie af Cary Joji Fukunaga (True Detective).

UNDERWORLD: BLOOD WARS

Premiere 27. september 2018
Femte og sidste kapitel i serien af Underworld. Vampyrer og Lycanere prøver at genskabe magten ved at skabe en ny race lavet af Alexander Corvinus. Michael får sin hukommelse tilbage og søger efter Selene og hans datter. Mennesker og den nye race lever i fred.

TOTAL RECALL (1990)

Premiere 27. september 2018
Minearbejderen Quaid lider af nogle frygtelige mareridt om en tidligere tilværelse på Mars. Det får ham til at opsøge firmaet Recall, der er specialister i at implantere oplevelser og ferieophold i folks hjerner uden at man behøver at opleve det rent fysisk. Quaid vælger en tur til Mars som hemmelig agent. Men noget går galt under implanteringen og Quaid ser sig nu forfulgt af ukendte lejemordere, der sammen med, hvad han tror er hans rigtige kone, forsøger at likvidere ham i hans jagt på den frygtelige sandhed.

HOLD THE DARK

Premiere 28. september 2018
En psykologisk thriller, der foregår i den nådesløse vildmark i Alaska, hvor en pensioneret ulveekspert bliver bedt om at undersøge en sag om et forsvundet barn. Hold The Dark med Jeffrey Wright, Alexander Skarsgård og Riley Keough er instrueret af Jeremy Saulnier (Green Room). Læs vores anmeldelse af HOLD THE DARK >

SOMEWHERE BETWEEN – Sæson 1

Premiere 28. september 2018
En lokal nyhedsproducent får én chance for at genleve en dødelig uge og stoppe en seriemorder. Hvis hun fejler, mister hun sin datter for evigt.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.