Det kommer nok ikke som nogen større overraskelse, men endnu en film fra vores observationsliste er forsvundet fra premierelisten.

‘Red Lights’ med stjernerne Sigourney Weaver, Robert De Niro, Cillian Murphy og Elizabeth Olsen skulle have haft premiere i Danmark 13. september samtidig med ‘Resident Evil: Retribution’. Men den er nu taget af premierelisten. Filmen er skrevet og instrueret af Rodrigo Cortés, som også lavede ‘Buried’ med Ryan Reynolds. Den har på RottenTomatoes.com fået 29% fra anmelderne, mens publikum har givet den 42%.

‘Red Lights’ handler om en psykolog (Weaver) og hendes assistent (Murphy), der studerer paranormale aktiviteter. I den forbindelse kommer de til at undersøge en verdenskendt synsk mand (De Niro).Vi må vente med at se den, til den udkommer på DVD.