I nat er både traileren og selve filmen The Cloverfield Paradox udkommet fra Netflix!

Der har gået rygter om, at Netflix har købt den 3. Cloverfield film fra Paramount i stedet for at sende den i biografen. Og det blev i nat bekræftet, da Netflix sendte et tv-spot ud ved Super Bowl, og samtidig afslørede, at filmen kom på Netflix direkte efter kampen.

Dvs. du får ikke bare traileren, men du kan også se filmen The Cloverfield Paradox allerede nu!

Vi har anmeldt filmen på vores engelske side, som du kan læse her >

Filmen er instrueret af Julius Onah, og i den medvirker John Krasinski, David Oyelowo og Gugu Mbatha-Raw.

Her er plottet:

Et team af internationale astronauter, som arbejder på at løse Jordens energikrise, gennemfører et banebrydende eksperiment. Det skræmmende, nærmest uvirkelige resultat truer deres liv og alt de kender til.

God Particle kan ses på Netflix her >

Se teaser traileren nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.