Kan du huske den gamle alien serie ”V”, hvor Diana åd en hamster – og aliens tog ansigtet af og var øgler indenunder? Nu får serien en modernisering.
Aliens har invaderet USA igen – denne gang tirsdag aftens bedste tidsblok. Ifølge Nielsen ratings trak ABC’s ”V” 13,9 millioner seere, hvilket gav uventet konkurrence til den sædvanlige vinder af kl. 20, CBS’s NCIS. Det var den bedste premiere for en helt ny TV serie i år. Den forventes at blive vist i Danmark i 2010 på 6’eren.
Alien serien er en ny fortolkning baseret på de to miniserier, der blev vist på NBC i 1983 og 1984. Denne gang er det bl.a. Elizabeth Mitchell (’Lost’), Joel Gretsch (‘The 4400’), Morena Baccarin (‘Firefly’) og Scott Wolf (’Party of Five’), der medvirker.Verden vågner op til, at rumskibe svæver over de større byer. Rumvæsnerne siger, de kommer med fred, nogle tror dem dog ikke. Det lokale politis agent Erica Evans tror, at rumvæsnerne har planer om at infiltrere regeringen i et komplot om at overtage jorden. Erica går med i modstandsgruppen, der også omfatter Ryan, et rumvæsen der vil redde menneskene. Rumvæsnerne rekruterer dog jordens ungdom – bl.a. Ericas søn, der tjener som en hemmelig spion.