DEN AFTEN på Netflix er en thriller-mysterieserie fra Spanien (org. titel: Esa noche). Den er baseret på en roman af en britisk forfatter, der herhjemme hedder den “Den nat”. Det centrale omdrejningspunkt er et mord, og hvert afsnit fortælles fra en ny persons synspunkt. For mig var den umulig ikke at binge-watche. Læs vores fulde anmeldelse af Netflix-serien Den aften her!

DEN AFTEN er en Netflix-miniserie med seks afsnit. Den er baseret på en roman af den britiske forfatter Gillian McAllister, men det er en spansk produktion (org. titel: Esa noche), og historien er derfor flyttet geografisk. Det er ikke den eneste ændring, og det generer mig ikke – ændringer hører til i adaptioner. Især fordi det sjældent er muligt at genskabe 100%.

Jeg vil dog godt “advare” eventuelle fans af romanen om disse forskelle, så man kan gå ind med åbent sind.

Det er en thrillerserie med et mordmysterie i centrum. Vi ved fra begyndelsen, hvem der er død, og hvem morderen er – men alt andet afsløres efterhånden, som historien folder sig ud. De første fem afsnit fortælles fra en ny persons synsvinkel. I afsnit 6 samles trådene, og den fulde sandhed afsløres inden en meget stærk slutning.

Læs videre nedenfor i vores anmeldelse af Netflix-serien Den aften. Alle seks afsnit er tilgængelige på Netflix fredag den 13. marts 2026. Hvis du har sat din Netflix-konto til engelsk sprogindstilling, kan titlen findes under That Night.

Djævlen ligger i detaljerne

Den aften handler om tre søstre, der gør alt for at hjælpe og støtte hinanden. I processen ender de dog med at påføre både sig selv og hinanden mere skade. Det går helt galt efter, at den yngste søster dræber en mand, da hun rammer ham med sin bil under en ferie i Den Dominikanske Republik.

Søstrene er fra Spanien og indser hurtigt, at situationen er rigtig uheldig… og så begynder de ellers at træffe dårlige valg!

Ved at skifte fortæller i hvert afsnit bliver det i Den aften hurtigt tydeligt, at djævlen virkelig ligger i detaljerne. Det handler ikke nødvendigvis om, at folk lyver. De kan til gengæld godt udelade vigtige detaljer, hvis de stiller dem i et dårligt lys.

Hertil kommer, at der er enormt mange traumer i denne familie bestående af tre voksne søstre, den enes datter på under 1 år, og søstrenes far.

Apropos patriarken, så er han virkelig noget for sig selv. Han har aktivt brugt deres barndomstraumer til at holde dem i stram snor frem for at støtte og beskytte dem. Når en ny fortæller overtager, forstår man som regel den pågældende bedre. Det oplevede jeg ikke, da han fik ordet. Han har ødelagt deres liv (og relationer) på så mange unødvendige måder.

Ja, jeg blev sgu helt forarget, men det var der heldigvis én karakter, der også udtrykte!

Den hårde slutning på Netflix-serien Den aften

Vi spoiler ikke her på Heaven of Horror, så jeg afslører naturligvis ikke selve slutningen på Den aften. Til gengæld vil jeg gerne forsikre dig om, at du får svar på alt det uvisse i det sjette og afsluttende afsnit. Selve slutningen på serien er desuden lige så hård, som den er stærk og realistisk.

Grunden til, at det fungerer så godt, hænger også sammen med det utroligt talentfulde cast. Ja, inklusive faren, som irriterede mig en del – men jeg anerkender, at hans baghistorie forklarer en del. Faren spilles af Pedro Casablanc, som du måske kender fra Netflix-serien Sort enke.

De tre søstre spilles af Clara Galle (Olympo), Claudia Salas (Piggy) og Paula Usero (#Luimelia), og er lige så forskellige som de er dedikerede til hinanden. I centrale biroller finder vi desuden Nüll García (Punto Nemo), der er det bankende hjerte i denne familie, samt Alícia Falcó (Billionaires’ Bunker).

Se Den aften på Netflix

Seriens skaber er Jason George, men den er baseret på romanen “That Night” af den britiske forfatter Gillian McAllister. Herhjemme har den fået titlen “Den nat”, hvilket gør det ret mærkværdigt, da Netflix normalt bruger de lokale bogtitler, når de oversætter dem.

I alle tilfælde har skaber Jason George tidligere arbejdet på blandt andet Narcos-serien, inden han skabte Netflix-serien Into the Night og spinoff-serien Yakamoz S-245.

Som manuskriptforfatter på afsnittene har vi også Lara Sendim med ombord – et navn, du bør kende, hvis du holder af spanske genreproduktioner. Hun var med til at skrive El cuerpo, som siden er blevet genindspillet som en sydkoreansk film og i en indisk version. Flere er endda på vej.

Derudover har hun skrevet på tidligere Netflix-succeser som Guds skæve streger og The Last Night at Tremore Beach. Lara Sendim er også med som kreativ producer, mens to instruktører står bag seriens seks afsnit: Jorge Dorado (The Head) og Liliana Torres (Mamífera).

Det her kan næppe betegnes som en klassisk fredag den 13.-udgivelse, men det er faktisk en rigtig god serie, hvis du er til krimi-, thriller- og mysteriegenren.

Den aften får premiere på Netflix den 13. marts 2026.

FAKTA

Skaber: Jason George
Instruktører: Jorge Dorado, Liliana Torres
Manuskript: Jason George, Lara Sendim
Medvirkende: Clara Galle, Claudia Salas, Paula Usero, Nüll García, Pedro Casablanc, Alícia Falcó

Plot

Da en ung, naiv enlig mor bliver rodet ind i et mord på en ø-ferie, ankommer hendes søstre i hast for at hjælpe hende. Men de gør kun ondt værre.

TWISTED YOGA på Apple TV er en true crime-dokumentar med tre afsnit. Vi er (igen) ude i en fortælling om en kult. Denne gang er der uhyggeligt meget, der udspringer fra lille Danmark, selvom ofrene ikke er danske. Det er da også et yoga studie, der allerede har været i pressen herhjemme. Læs vores fulde Twisted Yoga anmeldelse her!

TWISTED YOGA er en Apple TV true crime-dokumentarserie, der ikke har været i gang længe, før Danmark nævnes. De ofre, vi følger, er dog fra Australien og England samt en enkelt svensker. Lige den svenske kvinde holdt dog til i en svensk afdeling, så dér “slap” vi uden om København. En anden kommer også fra London, men alle afdelinger er samme oprindelse.

Selvom genren for denne dokumentarserie på Apple TV er true crime, så er vi inden for kult-nichen. Det er noget, vi har været omkring en del gange, men sjældent med så meget omtale af en dansk afdeling.

Du kan læse videre på vores anmeldelse af Twisted Yoga nedenfor. Dokumentarserien får premiere på Apple TV den 13. marts 2026. Ja, intet mindre end en fredag den 13., hvilket vidner om uhyggen, der venter dig.

Øv, at Danmark skal nævnes så meget her

Danmark spiller desværre lidt af en hovedrolle, da flere ofre i Twisted Yoga er blevet del af denne yoga-kult via en afdeling i Danmark. Efter vores lille smørhul af et land blev nævnt et par gange, måtte jeg holde en pause og google stedet. Det viser sig, at de har været godt fremme i pressen allerede i 2009.

Dengang var der sager omkring støtte fra kommunen, som faldt andre for brystet, da de direkte brugte yogastudiet til erotiske formål. Herunder fremstillingen af film, da ægteparret, som har ledet skolen, er kendt som skuespiller og instruktør inden for “adult movies”-genren (vi holder os lige fra p-ordet for at undgå at blive sortlistet som smuds).

Og ja, det er et yogastudie, der stadig kører aktivt videre. Alt imens deres grundlægger er varetægtsfængslet i Frankrig. For hvad dog, tænker du måske? Og dét er netop omdrejningspunktet for denne dokumentarserie i tre afsnit. Og ja, vi har set alle tre afsnit til denne anmeldelse.

Med Twisted Yoga rammer vi direkte ned i min aversion mod organiseret religion. Helt grundlæggende er jeg med på vores kristne kulturarv, hvor vi fejrer jul og har en masse dejlige helligdage spredt ud over foråret. Selvom jeg godt kan være spirituel eller troende, så er jeg absolut ikke religiøs.

True crime-dokumentarer som denne er bare én af årsagerne hvorfor. Der findes vel nærmest ikke en religion, der ikke har nogle grimme (ofte også kriminelle, hvis nogen ellers melder det) sager på samvittigheden. Straks vi går fra religion til kult – og der er immervæk nogle gange ikke så langt – rammer vi endnu hurtigere noget kriminelt.

Guru eller gusten, gammel mand?

Det kriminelle i en kult kan være alt fra økonomisk kriminalitet til overgreb. Med Twisted Yoga er det en “god” blanding. Ikke mindst da en række overgreb resulterer i indtægt. Nogle unge kvinder bliver simpelthen overtalt til at blive camgirls. De er gennem længere tid bliver hjernevasket til, at nydelse er vejen til at se lyset.

Logikken er, at hvis disse unge kvinder kan hjælpe nogle mænd til at “se lyset”, så gør de jo en god gerning. Nå ja, og så er lige præcis denne tantra-baserede yoga også hængt godt og grundigt op på biblen, så Gud og Jesus er også med på planen.

Altså, ifølge den gustne, gamle mand, der bliver kaldt for guru.

Og denne mand, Gregorian Bivolaru, er varetægtsfængslet for menneskesmugling (eller “human trafficking”) samt kidnapning og voldtægt. Han siger selv, han er uskyldig, men det er immervæk svært at forstå, hvorfor disse unge kvinder skulle kaste sig over ham.

På hans ungdomsbilleder er han måske charmerende, men i dag ligner han mere en Josef Fritzl-type. Netop dette taler ind i, at vi er ude i noget hjernevask. Og så er der detaljen med at tage en kvinde til et fremmed land, og derefter tage hendes pas. Dén er heller ikke god, hvis det hele skal forestille at være frivilligt.

Se Twisted Yoga på Apple TV

Denne Apple TV-produktion kommer fra instruktør Rowan Deacon, der tidligere har lavet blandt andet Jimmy Savile: A British Horror Story. Uhyggeligt nok, så er lige præcis Jimmy Savile og Gregorian Bivolaru lidt samme type. Eller i hvert fald lige dygtige til at være rigtig klamme i deres opførsel.

Apple TV true crime-dokumentarserien er produceret af et stærkt hold bestående af Oscar-vindende producer Simon Chinn (Man on Wire) samt Jonathan Chinn (LA 92), Suzanne Lavery (Curse of the Chippendales) og Bernadette Higgins (The Tinder Swindler).

Det er ikke så pokkers ofte, vi anmelder Apple TV-produktioner her på den danske Heaven of Horror, da vi ikke oplever den store interesse. Lige undtaget de helt store produktioner, naturligvis, men de hører heller ikke under true crime-dokumentarer. I dette tilfælde synes vi dog, at det var højaktuelt på grund af netop den danske afdelings rolle i historien.

Har du Apple TV, så se den endelig. Måske ikke lige på premieredagen fredag den 13., men mindre du søger noget ægte uhygge. Det her er i hvert fald endnu et eksempel på, at virkeligheden altså kan overgå den filmiske vildskab.

Twisted Yoga har premiere på Apple TV den 13. marts 2026.

Plot

En yogaskoles tidligere elever udtaler sig om, hvordan de gik fra at søge wellness og samvær til at frygte, at de havde meldt sig ind i en kult, og de søger nu retfærdighed for den misbrug og manipulation, de påstår, de blev udsat for af den selvudnævnte guru.

WE BURY THE DEAD er en postapokalyptisk zombie-thriller med Daisy Ridley i hovedrollen. Jeg forventede, at den ville være god, men den var endnu bedre. Den folder sig ud som et dystopisk horror-drama, og jeg må bare erkende, at jeg har et kæmpe soft spot for netop den slags. Den skal du uden tvivl se. Læs hele vores anmeldelse af We Bury the Dead her!

WE BURY THE DEAD er en zombie horror-thriller, der foregår i de direkte efterdønninger af en frygtelig ulykke. Måske er det netop derfor, den føles som en af de mest uhyggeligt realistiske og relaterbare postapokalyptiske zombiefilm i nyere tid.

Er du til dystopisk horror med en stærk psykologisk thriller-motor, hvor zombierne er en integreret og essentiel del af historien, så er den her skræddersyet til dig. Daisy Ridley står i spidsen for et virkelig interessant cast i denne zombiehistorie, der udspiller sig i Australien, nærmere bestemt Tasmanien. Hun er perfekt castet i rollen.

Spilletiden er på kun 94 minutter, så historien når aldrig at dvæle for længe ved noget. Gjorde den det, ville det hele også blive alt for deprimerende, for det her er en verden, der bløder fra alle tænkelige typer sår.

Læs videre i vores anmeldelse af We Bury the Dead herunder. Filmen får dansk biografpremiere den 12. marts 2026.

Et udsøgt uhyggeligt zombie-drama

I We Bury the Dead møder vi Ava (Daisy Ridley), der har begivet sig ud på en desperat mission for at finde sin mand. Hun rejser fra USA til Australien i håbet om, at han stadig er i live. Han befandt sig praktisk talt ved ground zero under et katastrofalt militært eksperiment.

For at finde ham melder hun sig ind i en såkaldt “body retrieval unit”, der har til opgave at indsamle og identificere de døde.

Det fatale eksperiment blev udført af det amerikanske militær. Derfor siger det næsten sig selv, at de fleste australiere ikke ligefrem er begejstrede for at have den amerikanske Ava iblandt sig. Men sandheden er, at alle lider. Hundredtusindvis af lig skal bjærges, så der er brug for al den hjælp, man kan få.

BEMÆRK LYDEN I ‘WE BURY THE DEAD’

Zombiernes tandskæren fik nærmest selve mit kranie til at klø… Det er genialt, men også vanvittigt frustrerende. Det er den auditive version af hvad Bring Her Back gjorde visuelt!

Samtidig florerer der et vedvarende rygte om, at nogle af de døde vågner igen. At de kommer “online”, om man vil. Men rygtet siger også, at de her “mennesker” ikke længere er sig selv. Derfor skal de døde identificeres og begraves hurtigst muligt. Deraf titlen We Bury the Dead, der betyder “Vi begraver de døde”.

For Ava handler behovet for at finde sin mand også om deres sidste samtale. Hun er desperat efter at nå frem og få rettet op på det usagte og det uforløste. Men før hun kan det, må hun bevæge sig ind i områder, hvor ingen andre tør tage hen… endnu!

Daisy Ridley træffer alle de rigtige valg

Jeg er oprigtigt begejstret for de valg, Daisy Ridley træffer i sin karriere. Med We Bury the Dead og en film som Magpie vinder hun nærmest karakterlotteriet. Man kan selvfølgelig også argumentere for, at filmskaberne er de heldige, når de får lov at caste hende. I virkeligheden er det nok lige meget begge dele.

Jeg elskede hende som Rey i Star Wars: The Last Jedi, så jeg var spændt på at se, hvor hendes karriere ville bevæge sig hen. Heldigvis vælger hun komplekse karakterer og siger ja til genrefilm med kant og tyngde.

Foruden Daisy Ridley byder filmen på stærke biroller fra Brenton Thwaites (Ghosts of War), Matt Whelan (The Tank) og Mark Coles Smith (Beast of War). De spiller alle afgørende roller i forhold til, hvordan Avas karakter udvikler sig.

Og det er værd at bemærke, at Ava-rollen typisk ville være skrevet til en mand. Her er det en kvinde, der drager ud på en mission, de færreste forstår og endnu færre accepterer. Det klæder historien.

Se We Bury the Dead i biografen

We Bury the Dead er skrevet og instrueret af Zak Hilditch (Rattlesnake), som har skabt en fremragende zombie horror-thriller med en stærk psykologisk drivkraft og nogle af de mest nervepirrende lydeffekter, jeg længe har hørt. Lyddesignet fortjener en særlig hyldest. Det kradser, gnaver og kryber helt ind under huden på publikum.

Ja, jeg kan kun være begejstret… endda selvom lyden af knasende og skærende tænder var ved at drive mig til vanvid.

Skal jeg sammenligne med en anden decideret ubehagelig horroroplevelse, tænker jeg som tidligere nævnt straks på køkkenscenen i Bring Her Back. Det udløser den samme fysiske reaktion i mig. Den der trang til både at holde sig for øjnene og ørerne, mens huden sitrer.

Zak Hilditch stod tidligere bag filmatiseringen af 1922 baseret på Stephen Kings novelle for Netflix. Den var jeg ikke helt solgt på. Til gengæld ramte han plet med den dystopiske sci-fi thriller These Final Hours fra 2013, som i tone og intensitet ligger meget tættere på We Bury the Dead. Kan du lide den, vil du næsten med garanti også kunne lide den her.

We Bury the Dead får dansk biografpremiere den 12. marts 2026.

FAKTA

Instruktør: Zak Hilditch
Manuskript: Zak Hilditch
Medvirkende: Daisy Ridley, Brenton Thwaites, Matt Whelan, Mark Coles Smith 

Plot

Da USA ved et uheld affyrer et eksperimentelt våben ud for Australiens sydkyst, får det eksplosive, langtrækkende EMP over 500.000 mennesker til at falde døde om da deres hjerner lukker øjeblikkeligt ned. Af uforklarlige grunde formår nogle dog at live op igen, nu som blege ekkoer af deres tidligere jeg, som militæret lover er føjelige og vil blive aflivet humant.

Dette tænder et håb hos den desperate Ava (Daisy Ridley), hvis mand, Mitch (Matt Whelan), for nylig er rejst til den sydlige spids af Tasmanien i forbindelse med et arbejdsophold. I håb om at finde ham igen, melder hun sig til en enhed hvis formål er at finde og identificere de døde. Men snart begynder ligene at vise tegn på liv og bliver mere voldelige, mere ubarmhjertige og farligere for hver time der går.

SCARPETTA på Prime Video er en krimi-thrillerserie med otte afsnit i sin første sæson. Den er baseret på bogserien af Patricia Cornwell og har en stærk seriemorderhistorie i centrum. Med Nicole Kidman og Jamie Lee Curtis i to helt centrale roller har Prime Video ramt plet. Jeg elskede simpelthen denne serie – fra historien til hele castet. Læs vores fulde Scarpetta sæson 1-anmeldelse her!

SCARPETTA er en Prime Video-serie baseret på Patricia Cornwells bestseller-bogserie om den geniale retsmediciner Kay Scarpetta. Utroligt nok er jeg stadig ikke gået i gang med bøgerne – men du kan være helt sikker på, at det ændrer sig nu! Jeg elskede alt ved dette univers: Kriminalsagerne, karaktergalleriet og ikke mindst castingen til denne serie-adaptering på Prime Video.

Første sæson består af otte afsnit, og jeg slugte næsten dem alle i ét langt binge-watch. Jeg er virkelig glad for, at jeg fik mulighed for at se hele sæsonen. Havde sæson 2 allerede ligget klar, var jeg ganske enkelt fortsat. Det her er en af de bedste Prime Video-serier, jeg har set. Jeg kan næsten ikke vente på næste sæson!

Læs videre nedenfor for vores anmeldelse af Scarpetta sæson 1, som kan ses på Prime Video fra 11. marts 2026.

Fortiden indhenter nutiden

Scarpetta udspiller sig både i nutiden og 28 år tidligere, i 1998. En seriemorder, som blev stoppet dengang i 1998, ser pludselig ud til at være vendt tilbage. Hvilket naturligvis burde være umuligt! Så hvad foregår der? Har vi at gøre med en copycat – eller fangede man den forkerte person for næsten tre årtier siden?

Det sidste virker usandsynligt, men må alligevel overvejes, når lignende mord sker på stribe.

Det er værd at vide, at sagen fra 1998 var den første store sag for Dr. Kay Scarpetta og i praksis den, der skabte hendes karriere. Nu, i nutiden, dukker en ny seriemorder op, netop som Kay Scarpetta er vendt tilbage til sit arbejde som retsmediciner i samme område.

Det kan umuligt være et tilfælde, men hvordan griber hun sagen an, når hun ved, at mange blot venter på, at hun snubler? Præcis som de gjorde tilbage i 1998, hvor hun måtte kæmpe hårdt for at bevise sit værd.

I takt med at Scarpetta-historien folder sig ud i denne Prime Video-serie, hopper vi konstant mellem 1998 og nutiden – og tilbage igen. Takket være forskellige skuespillere i de yngre og ældre versioner af karaktererne er man aldrig i tvivl om, hvor i tidslinjen man befinder sig.

Det fungerer virkelig godt og giver en fascinerende fortælling, hvor man både ser, hvordan nogle ting har ændret sig, mens andre (desværre!) stadig er præcis de samme.

Nicole Kidman og Jamie Lee Curtis er perfekte sammen

Selvom jeg længe har været fan af både Nicole Kidman og Jamie Lee Curtis, havde jeg ikke forventet at elske dem sammen så meget, som jeg gør her. Deres kemi og den intense dynamik mellem dem i Scarpetta er ren magi. Det er netop sådan noget, man håber på – men aldrig kan være sikker på at få.

Nicole Kidman spiller den geniale retsmediciner og efterforsker – med den fantastiske Rosy McEwen som den yngre version – mens Jamie Lee Curtis spiller hendes søster, som er forfatter. Og ja, det er en alt for grov forenkling blot at kalde hendes karakter “forfatter”. Hun er nemlig en ekstremt sanselig og følelsesladet person, og de to søstre er i bund og grund som olie og vand.

Medmindre de virkelig kommer op og toppes, for så er de som ild og benzin.

De er vidt forskellige og har den klassiske søskendedynamik, hvor de indimellem mest af alt har lyst til at kvæle hinanden. Men hvis nogen vover at true dem, står de skulder ved skulder på et splitsekund.

Den yngre version af Jamie Lee Curtis’ karakter spilles af Amanda Righetti (The Mentalist), som rammer den samme energi over for Rosy McEwen, som henholdsvis Jamie Lee Curtis og Nicole Kidman i nutiden. Uanset om vi befinder os i nutiden eller næsten tre årtier tidligere, er dynamikken mellem dem let genkendelig.

Et stærkt birollecast hele vejen rundt

Selvom Scarpetta-søstrene Kay og Dorothy (eller bare “Dot”) står i centrum i mit Scarpetta-univers, er det stadig en krimi-thriller med en seriemorderhistorie i fokus. Her spiller både Bobby Cannavale som politiefterforskeren Pete Marino og Ariana DeBose en vigtig rolle.

Sidstnævnte spiller Lucy, og sammen er de to nogle af de personer, der konstant arbejder sammen med – og hjælper – Kay Scarpetta. Lucy er Dorothys datter, men i praksis opfostret af begge søstre. Hun er desuden et decideret geni med en computer og har tidligere arbejdet for FBI. I seriens nutid er hun dog i sorg efter at have mistet sin hustru.

Nu har hun en AI-version af sin kone, Janet (spillet af Janet Montgomery), som hun taler med hele dagen, som om hun stadig var i live. Det er en måde at håndtere sorgen på – men også en måde, der gør det næsten umuligt at komme videre.

En lille sjov detalje: Bobby Cannavales karakter Pete Marino spilles i fortidsscenerne af hans egen søn, Jake Cannavale. Det fungerer overraskende godt – selvom Jake er noget lavere end sin far. Til gengæld er Rosy McEwen også lavere end Nicole Kidman, så det går lige op.

Derudover har vi Simon Baker som Kays mand i nutiden, mens Hunter Parrish spiller ham i de tidligere år. Og Tiya Sircar dukker op som politibetjenten Blaise Fruge, der tidligere arbejdede sammen med den nu pensionerede Pete Marino – og stadig hjælper ham.

Se Scarpetta sæson 1 på Prime Video

Seriens skaber (eller udvikler, da universet naturligvis stammer fra Patricia Cornwell) er Liz Sarnoff. Og ja, navnet bør ringe en klokke, for hun har tidligere arbejdet på enorme succeser som Lost, Deadwood og Barry.

Holdet bag Prime Video-serien baseret på Patricia Cornwells Scarpetta-bøger er i det hele taget lidt af et drømmehold.

Både Jamie Lee Curtis og Nicole Kidman er executive producers sammen med blandt andre Patricia Cornwell, Jason Blum og David Gordon Green. Det betyder også, at holdet bag den nyere Halloween-trilogi igen arbejder sammen med Jamie Lee Curtis, Jason Blum og David Gordon Green i spidsen. Sidstnævnte instruerer desuden flere af episoderne sammen med instruktør Charlotte Brändström (The Consultant).

Jeg forventede at kunne lide Scarpetta, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville nyde den så meget. Jeg kan næsten ikke vente på fortsættelsen – og i mellemtiden går jeg i gang med bøgerne.

Scarpetta sæson 1 får premiere på Prime Video den 11. marts 2026 med alle otte episoder tilgængelige.

FAKTA

Showrunner: Liz Sarnoff
Instruktører: David Gordon Green, Charlotte Brändström
Medvirkende: Nicole Kidman, Jamie Lee Curtis, Ariana DeBose, Bobby Cannavale, Simon Baker, Rosy McEwen, Jake Cannavale, Savannah Lumar

Billeder © Amazon Content Services LLC

Plot

Scarpetta bringer Patricia Cornwells ikoniske litterære karakter til live i en medrivende serie med Nicole Kidman i hovedrollen som “Dr. Kay Scarpetta”. Med sikre hænder og et skarpt, næsten foruroligende blik er denne utrættelige retsmediciner fast besluttet på at være ofrenes stemme, afsløre en seriemorder og bevise, at den sag, der skabte hendes karriere for 28 år siden, ikke også bliver hendes fald. Med moderne retsmedicinsk efterforskning som bagtæppe går serien bag om gerningsstedet og udforsker de psykologiske kompleksiteter hos både gerningsmænd og efterforskere. Resultatet er en flerlags-thriller, der undersøger den pris, det kan have at forfølge retfærdighed for enhver pris.

FRIENDS LIKE THESE: THE MURDER OF SKYLAR NEESE er en true crime-dokumentarserie på Disney+ i tre dele. Efter min mening burde dette have været en dokumentarfilm i stedet. Og det ville også have givet mere mening at lave den, hvis man rent faktisk havde noget nyt at tilføje. Læs vores fulde anmeldelse af Friends Like These: The Murder of Skylar Neese her!

FRIENDS LIKE THESE: THE MURDER OF SKYLAR NEESE på Disney+ er en true crime-dokumentarserie. Faktisk er sagen også dækket i Mørkeland afsnit 71, så hvis du føler, den virker bekendt, er det måske derfra. Hvis ikke det var fordi, Skylar Neeses forældre deltager i denne produktion, ville jeg kun have givet den 2 ud af 6 stjerner.

Jeg indrømmer, at det udelukkende er af respekt for dem og deres tab, at jeg trækker den op til 3.

Denne dokumentarserie lider af præcis de samme problemer som Murder in Glitterball City på HBO Max. Faktisk har denne Disney+-dokumentarserie ikke engang politioptagelser, hvilket er en stor mangel. Vi sidder tilbage med en løgnedetektor-ekspert, der fortæller, hvad der skete under afhøringen. Det er bare for mærkeligt.

Læs videre i vores anmeldelse af Friends Like These: The Murder of Skylar Neese nedenfor. Find den på Disney+ fra den 6. marts 2026.

Et brutalt mord og en unødvendig tragedie

Et mord er naturligvis altid en unødvendig tragedie, men det er alligevel på et lidt andet niveau her. Friends Like These: The Murder of Skylar Neese handler om, hvordan den 16-årige Skylar Neese blev myrdet. Først var det en sag om en forsvunden person – men det blev hurtigt klart, at noget langt mere uhyggeligt var sket.

Meget udspillede sig “live” på de sociale medier, men man kan ikke bebrejde nogen for ikke at have forudset, det ville ende sådan. Og alligevel virker det som om, der var meget, der havde gået galt i lang tid – så måske burde nogen have grebet ind?!

Indrømmet, så kan jeg ikke sige hvornår eller hvordan, men jeg forestiller mig, at folk omkring dem har stillet sig selv det spørgsmål lige siden.

Mordet skete i 2012, og da det her er en true crime-sag, der har fået massiv mediedækning, taler jeg “spoilerfyldt” om sagen. Det var nemlig hendes såkaldte bedste veninder, der dræbte hende. Det rejser naturligvis spørgsmålet: Hvorfor bruger denne dokumentarserie så lang tid på at nå frem til denne “afsløring”, som allerede er et kendt faktum?

Vi forventer jo ikke at finde hende i live. Selv hvis man ikke kender sagen, hedder denne produktion jo The Murder of Skylar Neese. Man har allerede afsløret, hvordan det ender, så hvorfor bruge halvdelen af spilletiden på at finde frem til det faktum?!

Alt for meget tid på “fyld”

Med tre afsnit er der meget gentagelse og mange mennesker, der gerne vil give deres besyv med. Af de venner, der kendte både Skylar og de “veninder”, der tog livet af hende, er det kun én, der reelt har en gyldig grund til at medvirke i dokumentaren.

Resten er mere med i kraft af tilknytning (de gik på high school med alle tre) end på baggrund af noget værdifuldt indblik.

Den ene person, jeg virkelig gerne vil høre fra, er Fantasia. Hun kendte én af morderne rigtig godt og vidste noget om problemerne i venskabet mellem de tre personer, der er i centrum af denne tragedie. Desuden tilbragte hun meget tid med denne person, inden hun blev anholdt.

På den måde kan hun med god ret tale om det at have tillidsudfordringer – hun hang ud med en morder og anede det ikke. Og ja, lige dén detaljer er også omdrejningspunktet for den nye danske Netflix true crime-dokumentarserie. En produktion, der heller ikke fungerer overordnet, og oven i købet ikke havde de pårørendes accept. Tværtimod.

Mange af de andre er nok berettigede nok til at være med i Friends Like These: The Murder of Skylar Neese, og jeg bebrejder dem ikke for at deltage. Det, jeg har et problem med, er, at der bruges så meget tid på dem. Det er noget, dokumentarfilmskaberne burde have rettet op på.

Det er altså ikke en kritik af, at de medvirker. Det er bare alt for meget “fyld” for mig og tager fokus væk fra det centrale.

Se Friends Like These på Disney+

Friends Like These: The Murder of Skylar Neese er instrueret af Clair Titley. Hun lavede tidligere The Contestant (2023), som jeg foretrækker. Det var også et Disney-projekt, så dette er hendes nummer to. Serieproducenten er BAFTA-vinderen Josie Besbrode (Libby, Are You Home Yet?).

Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke er fan af den måde, dagbøger og private breve bruges på i denne true crime-dokumentarserie. Alt, hvad der blev skrevet på Twitter (som var de piges primære sociale medie i 2012), er fair game, da det blev delt offentligt.

Men at lade skuespillere læse ofrets og de dømte morderes private ord op? Det bryder jeg mig ikke om. Vi taler altså om dagbøger skrevet af teenagepiger. Ikke noget, der er skabt til eller tiltænkt offentligheden.

Som nævnt indledningsvis respekterer jeg, at Skylar Neeses forældre tydeligvis er gået med til, at denne produktion blev lavet. Men jeg brød mig ikke om mange af valgene, og serien bringer ikke meget – om overhovedet noget – nyt til bordet. Man kan sagtens se den for at få historien om mordet på Skylar Neese og se, hvordan hendes forældre tydeligvis har lidt siden da. Forvent bare ikke for meget.

Friends Like These: The Murder of Skylar Neese har premiere på Disney+ den 6. marts 2026.

EN VEN, EN MORDER på Netflix er en true crime-dokumentarserie, der aldrig skulle være lavet. I hvert fald ikke i denne udgave. Både titlen og beskrivelsen lægger nemlig op til én ting, men indholdet er noget mere omfattende – og ja, upassende og unødvendigt. Læs vores En ven, en morder anmeldelse her!

EN VEN, EN MORDER er en Netflix true crime-dokumentarserie med tre afsnit. Udgangspunktet er Philip Westh, der herhjemme er kendt (eller vel nærmere berygtet) for de hæslige og kriminelle gerninger, han har foretaget. Titlen henviser til det faktum, at vi hører fra mennesker, der kaldte Philip for deres ven.

Det burde også have været det eneste fokus i denne true crime-produktion. Men det er langt fra tilfældet, og derfor burde den ikke være lavet. Jeg forstår så udmærket, hvorfor pårørende til Philips ofre ikke har ønsket den produceret. Og hvorfor anmelder vi den så her? Et godt spørgsmål, og så meget som det er en floskel, så er det for, at du ikke behøver se den.

Læs videre på vores En ven, en morder anmeldelse nedenfor. Produktionen er på Netflix fra 5. marts 2026.

Har En ven, en morder sin berettigelse? Nej!

Vi overvejede, om En ven, en morder var noget, vi ville se og skrive om, og tvivlen vandt. For hvad nu hvis, den rent faktisk levede op til beskrivelsen og titlen. Var det tilfældet, så havde den en reel berettigelse, og kunne holde sig væk fra ofrene og de konkrete sager.

Dét kan man ikke sige, den gør, og derfor har de pårørende haft en solid pointe, da de har prøvet at stoppe udgivelsen. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at folkene bag virker som om, de har forsøgt at “redde den” lidt. Dette er en antagelse og et postulat fra min side, men det virker som om, de har skåret første offers navn væk og sløret billeder på bagkant.

Dette er et offer, vi alle kender ved navn, men det er også netop hendes pårørende, der ikke ønskede Netflix-dokumentarserien lavet, og dét forstår jeg. Faktisk tror jeg, en del af de medvirkende har en lidt dårlig smag i munden, når de efterfølgende kan læse, at hendes familie ikke ønsker denne produktion lavet.

Dét er ærgerligt.

Hokus pokus, jeg er i fokus

For tager man den del, der netop formår at holde sig til “En ven, en morder”-præmissen, skulle dette have været en dokumentar på maksimalt halvanden time. Alt det andet, der udelukkende handler om sagerne og efterforskningen (i øvrigt uden deltagelse af en eneste offentlig myndighed), burde skæres væk.

Men her er det tydeligt, at en journalist, der dækkede sagerne og er medskaber på Netflix-produktionen, gerne selv vil være i fokus. Det er usmageligt og aldeles unødvendigt… men også eneste måde at komme på skærmen, da han jo ikke selv kendte Philip Westh og ikke ellers kunne medvirke ud fra præmissen om at have kendt gerningsmanden.

Derfor har det tydeligvis hele tiden været vigtigt at gennemgå disse sager og vise klip fra eftersøgninger. Ellers kunne journalisten jo ikke selv blive iscenesat. Nu handler det bare ikke om ham, og det havde klædt denne true crime-produktion, om man havde husket på det.

En “dum handling”

Det, der gør størst indtryk på mig, efter at have set Netflix dokumentarserien En ven, en morder er klart de tre venner, der fortæller om deres oplevelse. Det er naturligvis en ekstremt voldsom oplevelse at være ven med en person, som man efterfølgende opdager noget grufuldt om.

I særdeleshed Nichlas, der var bedste ven med Philip i 15 år. Faktisk frem til Philip Westh blev anholdt. Jeg forstår til fulde, hvorfor Nichlas gerne vil medvirke, da han forståeligt har et behov for tydeligt at skære alle bånd mellem dem.

Han deler også et brev fra Philip Westh, der fra fængslet formår at omtale sine kriminelle gerninger som en “dum handling”. Noget der tydeligvis også rammer Nichlas. Og hvordan skal man da også kunne stole på sin egen dømmekraft, når man har kendt et så brutalt, beregnende og sadistisk menneske, uden at mærke at noget var galt?!

Jeg siger ikke dette for at dømme Nichlas. Tværtimod, så siger jeg det som en oprigtig forståelse for, at han pludselig tvivler på alt og alle.

Alle tre var, forståeligt nok, chokeret over at opdage en ganske anden side af deres ven. En ven, de tilbragte tid med i timerne omkring de forbrydelser, han begik, og ikke mærkede noget på ham. Når de ser tilbage nu, var der måske noget, der ind i mellem var lidt underligt, men intet der pegede i den sadistiske og kriminelle retning.

Du finder En ven, en morder på Netflix

At de tre afsnit er opkaldt efter disse tre venner, er også lidt af en bjørnetjeneste mod dem. De tre afsnit hedder henholdsvis Amanda, Kiri og Nichlas. De to første kvinder er reelt med hele vejen igennem. Det er også nødvendigt, da “deres” afsnit nærmere er gennemgange af sagerne.

Lige præcis det, som denne true crime-dokumentarserie ikke burde inkludere.

Nichlas dukker op med slutningen af afsnit 2. Der får han i øvrigt får den udsøgte “ære” nærmest at blive indikeret som værende medgerningsmand. Hvis ikke det var fordi, man som dansker kender til sagerne, ville man sidde klar til et afsnit tre, hvor det skal afsløres, at der var to gerningsmænd.

I stedet er afsnit 3 det eneste, der virkelig har fokus på, hvordan det psykisk har smadret de mennesker, der var tættest på Philip. Dette afsnit er spændende og vedkommende, hvilket betyder dét har sin berettigelse. Det kan dog ikke siges om langt det meste andet. Og dét kan jeg kun klandre skaberne for, da de tydeligvis har lagt op til noget andet.

En ven, en morder kommer på Netflix den 5. marts 2026.

Plot

I denne dokumentarfilm fortæller tre venner om deres minder fra en række forbrydelser, der ændrede deres liv og rystede deres fredelige hjørne af det danske land.

THE BRIDE! er en ny genre-hybrid fra filmskaber Maggie Gyllenhaal, og det her er intet mindre end et vanvittigt mesterværk. Udgangspunktet er Mary Shelleys Frankenstein-univers, men historien er helt sin egen og ikke for alle. For mig rammer den dog en sjælden balance mellem voldsom styrke og skrøbelig sårbarhed. Læs hele vores anmeldelse af The Bride! her!

THE BRIDE! er en viderebygning på Mary Shelleys ikoniske Frankenstein, men her handler det ikke om selve monstret. I stedet er det sin helt egen fortælling med et originalt manuskript skrevet og instrueret af Maggie Gyllenhaal. Handlingen udspiller sig i 1930’ernes Chicago og inddrager både Mary Shelley (sådan lidt ad omveje), Frankensteins monster, nye vanvittige videnskabsfolk og selvfølgelig selve Bruden.

Hvis jeg absolut skal sammenligne filmens stil med noget andet, så er The Bride! som skabt til fans af Guillermo del Toro med hans forkærlighed for “monstre” og Baz Luhrmann for den flamboyante og originale tilgang til velkendte figurer og fortællinger. Med en spilletid på 2 timer og 6 minutter er der plads til det hele.

Og ja, bliv endelig siddende til den tidlige ekstra scene under rulleteksterne. Den prikker lige præcis til fantasien og antyder, hvor historien kan bevæge sig hen.

Læs videre på vores filmanmeldelse af The Bride!, der får dansk biografpremiere den 5. marts 2026.

Her kommer Bruden… og hun er vred!

Der findes allerede en film med titlen Frankensteins brud, men den handler faktisk ikke rigtigt om Bruden. Det var netop dét, Maggie Gyllenhaal bed mærke i. Figuren er ikonisk, men uden egentlig personlighed. Hvad tænkte hun? Hvad ønskede hun? Hvordan føltes det at blive skabt? Og hvorfor er der ingen, der har spurgt?

Ud af de spørgsmål voksede The Bride!, og man kan mærke, at udgangspunktet er et helt andet end i så mange andre genfortællinger. Det her er Brudens historie. Vi møder Mary Shelley og Ida, begge spillet af Jessie Buckley, før vi ser Frankensteins monster, spillet af Christian Bale.

Hovedhistorien begynder ganske vist med en ensom Frankenstein, men det er ikke hans fortælling. Han rejser til 1930’ernes Chicago i håbet om, at den banebrydende videnskabskvinde Dr. Euphronious, spillet af femdobbelt Oscar-nominerede Annette Bening, kan hjælpe ham.

Han længes desperat efter en ledsager. Hans egen skaber er væk, så nu må en ny gal videnskabsmand m/k træde til.

For at skabe en partner skal de bruge en krop. Valget falder på en myrdet ung kvinde begravet blandt byens fattige, og få timer senere er Bruden født. Deres forhold starter mildest talt ujævnt, men han er villig til at vente og støtte hende, mens hun finder sig selv. Langsomt vokser noget, der ligner ægte kærlighed, frem. Også selv om den spirer i skyggen af død og løgne.

Et vanvittigt og rørende mesterværk

For mig er The Bride! et vildt og kompromisløst mesterværk, der fortjener at blive en klassiker på sin helt egen måde. Der er utallige nik til Hollywoods gyldne æra, både til Frankenstein-universet og langt ud over det, samtidig med at fortællingen føles brændende nutidig.

Jessie Buckley er ganske enkelt fænomenal i titelrollen. Hun begynder som Ida, påvirkes af Mary Shelley på en måde, der føles næsten overnaturlig, bliver til Penelope og ender som selve Bruden.

Hun arbejder intenst fysisk med rollen og skifter konstant mellem accenter og personligheder. Når jeg siger, at hun tog pusten fra mig, så mener jeg det bogstaveligt talt. Dialogens intensitet og den voldsomme levering matches kun af hendes nærmest eksplosive tilstedeværelse.

Christian Bale giver os et sårbart og vredt monster, der kalder sig “Frank”, mens Annette Bening stråler som den vanvittige og geniale Dr. Euphronious. I centrale roller ses også Peter Sarsgaard og Penélope Cruz som kriminalbetjente på jagt efter byens “monstre”. Og så dukker Jake Gyllenhaal op som Hollywood-ikon, beundret af Frankensteins monster.

Et kampråb?

The Bride! føles på mange måder som et kampråb. Med premieren lige op til Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts er det ikke svært at se, hvem filmen især taler til. Ikke sådan at nogen skal gå til angreb på omgivelserne, men tiden er inde til handling. Ikke kun kvinders handling, men vi kan passende starte dér.

Måske kunne man endda begynde med at bruge Brudens egen favoritsætning: “I would prefer not to”. Når du ikke vil noget, så sig det. Punktum. Det er tilladt at vælge sig selv, og fravælge noget, man ikke vil.

Og budskabet gælder ikke kun kvinder. Frankensteins monster, der har taget sin skabers navn, og ellers bruger det mere mundrette “Frank”, kender også følelsen af at stå udenfor. Han bliver afvist på grund af sit udseende og sin anderledeshed. Det er samme smerte, blot i en anden form.

Se The Bride! i biografen

Filmen er instrueret af Maggie Gyllenhaal, som tidligere blev Oscar-nomineret for manuskriptet til The Lost Daughter, hvor Jessie Buckley også medvirkede. Både Jessie Buckley og Olivia Colman modtog Oscar-nomineringer for deres præstationer i dén film.

Jeg kan uden tøven sige, at Jessie Buckley fortjener al den hæder, hun kan få for The Bride! også. Det er en kompromisløs genre-hybrid, og den slags deler altid vandene. Især når en kvinde står ved roret. For mig er det dog et voldsomt, intelligent og følsomt mesterværk.

Musikken er komponeret af Oscar-vinder Hildur Guðnadóttir, som vandt for Joker, og det kan høres. Klangfladen snor sig om billederne som en levende organisme. Det er både voldsomt og helt i tråd med fortællingen.

The Bride! bevæger sig gennem mørk komedie, dyster romance, horror, sci-fi og psykologisk drama. Mest af alt leverer den en dragende historie og stærke præstationer fra et imponerende cast. Hvis du er klar på en film, der nægter at lade sig putte i én kasse, så er The Bride! klar til dig. Er du klar til hende?

THE BRIDE! har dansk biografpremiere den 5. marts 2026 og kan opleves eksklusivt i biografen og IMAX.

FAKTA

Biografpremiere: 5. marts 2026
Instruktør: Maggie Gyllenhaal
Manuskript: Maggie Gyllenhaal
Medvirkende: Jessie Buckley, Christian Bale, Peter Sarsgaard, Annette Bening, Jake Gyllenhaal, Penélope Cruz

Plot

Frankenstein (Christian Bale) rejser til 1930’ernes Chicago for at søge hjælp hos den fremsynede læge og forsker, Dr. Euphronius (Annette Bening), i håbet om at skabe en ledsager til sig selv. Sammen bringer de en myrdet ung kvinde ved navn Ida tilbage fra de døde, og Bruden (Jessie Buckley) bliver født. Hun er mere end hvad end nogen af dem havde forestillet sig, og hendes eksistens antænder en eksplosiv romance, vækker politiets opmærksomhed og sætter gang i en vild og radikal social bevægelse.

DTF ST. LOUIS på HBO Max er en ny mørk komedie-miniserie med et mordmysterie i centrum. Med kun syv afsnit vinder denne HBO-serie takket være trioen Jason Bateman, David Harbour og Linda Cardellini – samt et forrygende stærkt birollegalleri. Læs vores anmeldelse af DTF St. Louis her!

DTF St. Louis er en HBO-miniserie med syv afsnit. Jeg elskede, hvordan der løbende kom en ny detalje, der udvidede mit syn på en karakter, netop som jeg følte, at jeg havde gennemskuet vedkommende. Det er skræmmende genkendeligt, for vi er ofte alt for hurtige til at dømme.

Vi ved jo aldrig helt, hvad andre gennemgår eller kæmper med, men dét får vi solidt indblik i med denne serie.

I DTF St. Louis tror du måske, at du kender karaktererne. Og ja, måske gør du. Men kun lige indtil endnu en oplysning kommer frem i lyset. Ikke nødvendigvis noget, der ændrer din holdning til dem eller deres handlinger, men bestemt nok til at holde dig nysgerrig på dem. Og når vi taler mørk komedie med et mordmysterie i centrum, så er netop den del helt afgørende for, at man vender tilbage uge efter uge.

Læs videre nedenfor for hele vores anmeldelse af DTF St. Louis. Serien får dansk premiere på HBO Max den 2. marts 2026.

Fra midtvejskrise til mord?

DTF St. Louis er en miniserie med fokus på tre personer. To mænd, spillet af Jason Bateman og David Harbour, og én kvinde, spillet af Linda Cardellini. Den ene mand er gift med kvinden. Den anden er på vej ind i en affære med hende. Samtidig arbejder de to mænd sammen og er ved at udvikle et venskab. Måske de endda er ved at blive bedste venner.

Kvinden er mere alene, men kæmper også sine egne kampe. Kampe, der involverer begge mænd, blot på vidt forskellige måder. Alt sammen i forsøget på at skabe et bedre liv for sin søn. En søn fra et tidligere forhold, skal det lige understreges.

På overfladen kunne DTF St. Louis ligne et voksent trekantsdrama om midaldrende kedsomhed og dårlige valg. I virkeligheden handler den om relationers natur. Om længsler, løgne og de små sprækker, der kan få det hele til at smuldre.

Og ja, da vi jo anmelder den her hos Heaven of Horror, så handler det også om, hvordan en midtvejskrise kan ende med, at én af dem findes død.

Er der tale om mord? Og hvis ja, hvem er så morderen – og hvorfor har vedkommende dræbt et andet menneske?

Denne HBO-serie vandt mig over med sit cast

Jeg indrømmer gerne, at et stærkt cast kan få mig til at trykke play på det meste. Men for at jeg bliver hængende, skal historien og produktionen også sidde lige i skabet. Det vender jeg tilbage til. Først må jeg dog slå fast, at et forkert cast kan ødelægge selv den bedste historie. Derfor fortjener netop dette cast al opmærksomheden.

Med DTF St. Louis er vi i trygge hænder hos Jason Bateman, David Harbour og Linda Cardellini som seriens bærende trio. Når genren er mørk komedie, er det altafgørende med præcis komisk timing.

Ikke den type timing, der får dig til at skraldgrine, men den, der får dig til at udstøde et stille “av” og læne dig en smule frem i sofaen, når noget rammer plet eller bliver for akavet. Og tro mig, det bliver mere end bare en smule akavet indimellem.

Det, der virkelig får DTF St. Louis til at fungere, er, at når du er klar til at afskrive en karakter som håbløs eller direkte usympatisk, så dukker der en ny side op. Inden udgangen af afsnit tre kunne jeg relatere til dem alle. De træffer dårlige valg, og de sårer hinanden.

I bund og grund er de dog “bare” mennesker, der forsøger at navigere i et liv, der ikke blev helt, som de havde forestillet sig.

Serien løftes yderligere af et imponerende birollegalleri. Skuespillere, der sagtens kunne bære enhver hovedrolle, men i stedet har gennemslagskraft i biroller. Med den mindre skærmtid sikres derfor maksimal effekt. Især Richard Jenkins, Joy Sunday og Peter Sarsgaard gør et stort indtryk. Men overordnet leverer hele holdet stærke præstationer.

Se DTF St. Louis på HBO Max

Denne HBO-originalserie fra 2026 er skabt af Steven Conrad. Han står som skaber, manuskriptforfatter, instruktør, showrunner og executive producer på DTF St. Louis. Tidligere har han skabt Prime Video-serien Patriot, og mange vil også kende hans navn fra filmen The Secret Life of Walter Mitty, som jeg personligt holder ualmindeligt meget af. Derudover har han skrevet manuskriptet til The Weather Man.

Blandt seriens executive producers finder vi også hovedrolleindehaverne Jason Bateman og David Harbour. Der er mange flere navne bag kameraet med imponerende CV’er, men dem kan du selv dykke ned i, hvis nysgerrigheden rammer.

Denne anmeldelse er baseret på de første fire afsnit, som vi har haft adgang til. Havde jeg haft alle syv fra start, var de blevet slugt i ét bingewatch.

Det her er derfor en varm anbefaling, og karakteren kan meget vel lande et nøk højere, men dertil skal jeg lige se, hvordan miniserien ender. Serien får dansk premiere på HBO Max den 2. marts 2026, og finalen lander den 12. april 2026.

DTF St. Louis kan streames på HBO Max fra 2. marts 2026.

FAKTA

Skaber: Steven Conrad
Medvirkende: Jason Bateman, David Harbour, Linda Cardellini, Richard Jenkins, Joy Sunday, Arlan Ruf, Peter Sarsgaard, Chris Perfetti

Plot

DTF St. Louis er en miniserie om en kærlighedstrekant mellem tre voksne, der oplever midtvejskrise, som ender med, at en af dem dør.