Der er gået seks år siden Amelias mand døde i en bilulykke, mens han kørte hende på hospitalet, da hun skulle føde. Hun kæmper nu for at disciplinere sin umulige søn, den 6-årige Samuel. Samuels drømme er plaget af et monster, han tror, der kommer for at dræbe dem begge. Da en foruroligende historiebog kaldet ‘The Babadook’ dukker op i deres hus, er Samuel overbevist om, at Babadook er den skabning, han har drømt om. Hans hallucinationer ryger ud af kontrol, og han bliver mere uforudsigelig og voldelig. Amelia er virkelig skræmt af sin søns adfærd, og hun føler sig tvunget til at medicinere ham. Men da Amelia begynder at se glimt af en skummel tilstedeværelse omkring hende, går det langsomt op for hende, at de ting Samuel har advaret hende om, kan være rigtige!

FAKTA

  • Biografpremiere: CPH PIX '14
  • Genre: Horror, Thriller, Drama
  • Instruktør: Jennifer Kent
  • Medvirkende: Essie Davis, Noah Wiseman, Daniel Henshall m.fl.