Vicekriminalkommisær Carl Mørck er én af Københavns Politis skarpeste hjerner, men han er samarbejdsvanskelig og er blevet stuvet af vejen i kælderen under Politigården. Her sættes han i spidsen for Afdeling Q, politiets nyoprettede afdeling for “sager under særlig bevågenhed”.
Carl og hans nye makker, Assad, får tiden til at gå med at katalogisere en række uopklarede gamle sager, men de kommer hurtigt på sporet af en sag, der trækker spor langt ind i toppen af dansk politik.
Merete Lynggaard – en ung, fremadstormende dansk folketingspolitiker – forsvandt sporløst fem år tidligere. Dengang blev det afskrevet som selvmord, men efterhånden som Carl og Assad får gravet sig ned i sagen, begynder sandheden at gå op for dem.
De er kommet på sporet af en hensynsløs morder, som drevet af had, har lagt en grusom plan, og det er kun et spørgsmål om tid, før det er for sent.
FAKTA
- Biografpremiere: 03-10-2013
- DVD/BD-premiere: 01-02-2014
- Genre: Thriller
- Instruktør: Mikkel Nørgaard
- Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Sonja Richter, Søren Pilmark, Fares Fares, Troels Lyby, Mikkel Boe Følsgaard