Kate og Martin er taget til en øde ø i et forsøg på at redde deres skrantende ægteskab. Ikke længe efter deres ankomst efterlader en storm både generatoren og radioen, deres eneste kommunikationsmiddel, i stykker. Den anspændte stemning i huset bliver ikke bedre, da en såret og bevæbnet mand pludselig dukker op på den ellers isolerede ø og med sig bringer nyheden om, at en dødelig, luftbåren virus er i gang med at hærge resten af verden. Nu er spørgsmålet, om de skal tro på den fremmede mands historie og hvis ikke, hvordan slipper de af med ham?

FAKTA

  • DVD/BD-premiere: 27-12-2011
  • Genre: Thriller, Drama
  • Instruktør: Carl Tibbetts
  • Medvirkende: Cillian Murphy, Jamie Bell, Thandie Newton m.fl.