‘Texas Chainsaw 3D’ tager sit udgangspunkt efter begivenhederne i den oprindelige Texas Chainsaw Massacre-film fra 1974. Her tager de gode folk i byen Newt høtyven i hånden og brænder kannibal-familiens hus ned til grunden.

Ét barn overlever dog og vokser op i en plejefamilie – uvidende om sine foruroligende blodsbånd. Men en dag får Heather, som det nu voksne hittebarn hedder, et brev: Hendes bedstemor, som hun ikke anede eksisterede, er død, og Heather kan i Newt finde bedstemorens hus, som hun har arvet.

Heather tager med sin kæreste og to venner på road trip til Texas, hvor hun opdager, at hun ikke bare har arvet et enormt sydstatspalæ, men også sin temmelig enfoldige fætter: Leatherface. Men hvem er egentlig monstret: selvtægtspøblen eller den motorsavssvingende tumpe?

FAKTA

  • Biografpremiere: 03-01-2013
  • DVD/BD-premiere: 07-05-2013
  • Genre: Horror, Thriller
  • Instruktør: John Luessenhop
  • Medvirkende: Alexandra Daddario, Tania Raymonde, Bill Moseley, Richard Riehle, Shaun Sipos, Scott Eastwood, Thom Barry, Trey Songz m.fl.