I ‘The Horseman’ jagter Christian (Peter Marshall) sin datters mordere. Mens hans sørger over hendes død, modtager han en pornofilm anonymt med posten, der viser hans datter blive gruppe-voldtaget, mens hun ser ud til at være helt væk på stoffer. Han finder adressen til porno-distributøren, samler sit værktøj sammen (han er skadedyrsbekæmper) og tager ud på en hævntogtsrejse, der byder på lemlæstelse og mord til alle, der havde noget med hendes død at gøre – både direkte og indirekte.

Men Christian tager ikke hævn på den kedelige måde med skydevåben eller lignende. I stedet vælger han penis-tortur… fiskekroge, boremaskiner, cykelpumper osv. Det får Hostel II’s berygtede scene til at virke som en børneversion, hvis man skulle have lyst til at sammenligne – dog uden nogensinde at vise noget rigtigt. Antydningernes virkemidler beviser filmens magt over sit publikum og den fysisk udmattende rejse, den tager dem ud på.

FAKTA

  • DVD/BD-premiere: 28-04-2011
  • Genre: Thriller
  • Instruktør: Steven Kastrissios
  • Medvirkende: Peter Marshall, Caroline Marohasy, Brad McMurray, Evert McQueen, Christopher Sommers m.fl.