Trine Dyrholm spiller seriemorderen kendt som englemagersken Dagmar Overby (Dagmar Overbye) i den nye danske spændingsfilm Pigen med nålen.

Pigen med nålen er baseret på den sande historie om Dagmar Overby, der i 1918 foretog såkaldte “arrangerede adoptioner” af uønskede babyer. Filmen fokuserer på den fattige unge kvinde, Karoline (Victoria Carmen Sonne), der arbejder på en fabrik og tilsyneladende har mistet sin mand i Første Verdenskrig.

Hun bliver gravid med fabriksejerens søn, hvilket i den tid slet ikke var acceptabelt. Det bliver dog endnu værre, da Karolines mand højst overraskende vender tilbage i live.

Men så møder hun Dagmar Overby (Trine Dyrholm). Dagmar tilbyder hende en arrangeret adoption af hendes baby, men da hun ikke kan betale, indvilliger hun i at arbejde for Dagmar i hendes butik. Snart viser det sig, at Dagmars løsning på uønskede børn hele tiden har været at slå dem ihjel.

Fotocredit: Lukasz Bak 

FAKTA

  • Biografpremiere: Efteråret 2024
  • Genre: Thriller, Drama
  • Instruktør: Magnus von Horn
  • Medvirkende: Trine Dyrholm, Vic Carmen Sonne, Ari Alexander, Besir Zeciri, Per Thiim Thim