Da enspænderen Jongsu forelsker sig i sprælske Haemi, synes hans lykke at være gjort. Men da hun efter et udlandsophold indleder et forhold til den mystiske playboy Ben, spidser situationen til. Ben er alt det, Jongsu ikke er: velhavende, udadvendt og kultiveret. Begivenhederne tager en uheldssvanger drejning, da Haemi pludselig forsvinder. Jongsu begynder at mistænke Ben, der har afsløret en farlig hobby. Umiddelbart er Jongsu uskylden selv, men også han har skeletter i skabet: Hans mor forlod familien på grund af farens voldsomme temperament. Jongsu har ikke set hende i 16 år, og faren sidder i fængsel for et voldeligt overfald. Mødet med Haemi lægger låg på Jongsus indre vrede, men efter hendes forsvinden kigger han lige ned i afgrunden. Hvor er Haemi? Eksisterer hendes kat? Hvem er Ben egentlig?

Læs vores anmeldelse af Burning >

FAKTA

  • Biografpremiere: 20. december 2018
  • Genre: Thriller, Drama
  • Instruktør: Lee Chang-dong
  • Medvirkende: Ah-In Yoo, Steven Yeun, Jong-seo Jeon