I en nær fremtid er Jorden blevet invaderet og overtaget af fremmede væsner. De dræner planeten for ressourcer, mens de arbejder sammen med udvalgte mennesker for at holde ro og orden i samfundet. Gabriel er en ung mand fra Chicago, der er alene i dette helvede. Hans forældre blev dræbt af rumvæsnerne, og hans bror blev folkehelt, da han forsøgte at kæmpe mod de fremmede, da de først ankom. Nu står Gabriel over for sit eget valg. Skal han holde lav profil eller tage kampen op mod rumvæsnerne?

Science fiction-thrilleren Captive State er instrueret af Rupert Wyatt (Abernes planet: Oprindelsen) og har blandt andre John Goodman (10 Cloverfield Lane) og Vera Farmiga (The Conjuring) på rollelisten.

FAKTA

  • Biografpremiere: 29. marts 2019 (USA)
  • VOD-premiere: August 2019
  • Genre: Thriller, Science Fiction
  • Instruktør: Rupert Wyatt
  • Medvirkende: John Goodman, Vera Farmiga, Jonathan Majors, Madeline Brewer, Colson Baker (Machine Gun Kelly), James Ransone, Ashton Sanders m.fl.