Ved første øjekast er der ikke meget seriemorder over Carlitos: en velklædt middelklassedreng med engleansigt og lange, blonde krøller. Men skinnet bedrager, så da han i starthalvfjerdsernes Buenos Aires finder en makker i den brovtende bad boy Ramón, udvikler tilfældigt småtyveri sig hurtigt til afstumpet vold, væbnede røverier, og inden længe, koldblodige mord.

El ángel er historien om Argentinas mest berygtede lystmorder, Carlos Robledo Puch, der som bare 20-årig havde 11 drab og mere end 40 røverier på samvittigheden.

FAKTA

  • Biografpremiere: 11. april 2019
  • Genre: Thriller, Drama
  • Instruktør: Luis Ortega
  • Medvirkende: Lorenzo Ferro, Chino Darín, Daniel Fanego