I NATTEN HAR ØJNE møder vi Maja, der engang var en lovende skuespillerinde. Nu gentager hun sin rolle fra en gammel TV julekalender – ikke i fjernsynet, men i storcentre og biblioteker. Så da hun falder pladask for Leah, en ung, jødisk kvinde fra London, blomstrer håbet. Men da Leah får et mystisk anfald, frygter Maja at deres hæsblæsende romance må slutte – og vælger i stedet at følge med Leah tilbage til hendes hjem i det ortodokse jødiske kvarter Stamford Hill i London. Her møder hun snart sin nye underbo: Leahs mor, Chana. Chana – der oprindeligt selv er fra Danmark – er en dominerende og hemmelighedsfuld kvinde, der er reserveret og skeptisk overfor sin nye svigerdatter. Men Maja prøver alligevel at gøre et godt indtryk – indtil hun begynder at forstå, at noget er helt galt…
NATTEN HAR ØJNE er en romantisk gyser, der trækker tråde dybt ind i jødisk mytologi – en skiftevis nervepirrende gyser og humoristisk kærlighedsfortælling om, hvor langt man vil gå for den man elsker. I USA får filmen senere premiere på Shudder under navnet Attachment.
Læs vores NATTEN HAR ØJNE anmeldelse >
FAKTA
- Biografpremiere: 28. juli 2022
- VOD-premiere: 17. oktober 2022 (køb) | 7. november 2022 (leje)
- Genre: Horror, Komedie, Romantik
- Instruktør: Gabriel Bier Gislason
- Medvirkende: Josephine Park, Ellie Kendrick, Sofie Gråbøl, David Dencik