Læsetid ca. 3 min.

:: Anmeldelse ::

Jeg er altid til fals for lidt god action! Og det har ‘Dredd’ masser af. Men desværre halter det alligevel lidt for mig med denne film. Den er ikke dårlig, absolut ikke. Jeg er normalt meget begejstret for Karl Urban (hvad end det er i J.J. Abrams ‘Star Trek’ eller de to sidste af Peter Jacksons ‘Ringenes Herre’), men han er bare ekstremt en-dimensionel i denne film. Indrømmet, det er en meget rigid karakter, den kære Judge Dredd, men jeg sidder da og længes efter Stallone’s noget mere kække tilgang til karakteren i ‘Judge Dredd’-filmen fra 1995. Til gengæld får vi masser af kant, intensitet og kækhed fra Lena Headey (‘300’ og højaktuel i ‘Game of Thrones’-serien) i rollen som Madeline ‘Ma-Ma’ Madrigal, der er den ypperste skurke-boss. Hun har netop fanget den der tegneserie jargon, som man kan slippe afsted med i lige præcis en film som denne. Og man længses – af samme årsag – efter at se hende i hver eneste scene, vi må undvære hende.

Filmen er instrueret af Pete Travis, der især har lavet TV-film og serier, men dog også var instruktør på ‘Vantage Point’ (USA, 2008). Jeg kan ikke ligefrem påstå, at denne film har fået mig til at have en præference for ham som instruktør, men han gør da absolut et solidt stykke arbejde. Alex Garland har skrevet manuskriptet (baseret på John Wagner og Carlos Ezquerra), og slipper sådan set fint nok fra dette. Selvom jeg ærlig talt nok havde forventet en del mere af manden bag ’28 Days Later’ (2002) og ‘Sunshine’ (2007) samt selve romanen ‘The Beach’, der blev til filmen af samme navn i 2000. Men alle tre nævnte film er naturligvis også instrueret af Danny Boyle, så måske deres partnerskab bare fungerer eminent.

Derimod er selve kamera-arbejdet en mere imponerende side af produktion. Især scenerne med effekten af de foretrukne drug, der sænker farten på ens oplevelser, er virkelig flotte! Og det er da heller ikke overraskende, når jeg efterfølgende opdager, at Anthony Dod Mantle har stået for den del. Mantle er født i England i 1955, men kom til Danmark i 1979, tog sin filmuddannelse her, har været en stor del af hele Dogme-projektet og bor stadig i Danmark, så han er nærmest halv-dansker og absolut en, jeg også har en vis forkærlighed for. Men mine personlige præferencer til side, så vandt manden jo også en Oscar i 2008 for Cinematography på ‘Slumdog Millionaire’ (sjovt nok også en Danny Boyle-instrueret film, og de samarbejdede igen på ‘127 Hours’ i 2010). Det er også netop samme energi og intensitet, Dod Mantle gør brug af i denne film. Det løfter en ellers ret simpel historie til at være langt mere fascinerende, end hvad den er på papiret. Nu er jeg desværre ikke bekendt med selve Judge Dredd historien i sin oprindelse som tegneserie, men ærgerligt nok må jeg da også erkende, at denne film på ingen måde giver mig lyst til at opsøge den. Det kan kun være en sørgelig konklusion, men den efterlader mig mere med en “Ja, jeg har set den… og nu har glemt den igen”-følelse, selvom jeg oprigtigt havde set frem til den. Måske det bare er skuffelsen, der vejer for tungt lige nu, for jeg vil da mene, folk skal se den. Jeg har bare intet behov for at se den igen – jo, måske lige lidt af Ma-Ma’s one-liners, men dem finder jeg jo bare på YouTube.

Fakta

(Originaltitel: Dredd)

DVD/Blu-ray: 29-01-2013
Genre: Action | SciFi | Krimi
Instr.: Pete Travis 
Medv.: Karl Urban, Lena Headey, Domhnall Gleeson, Olivia Thirlby, Deobia Oparei, Langley Kirkwood m.fl. 
Land: USA | UK | Indien | Sydafrika, 2012